Nasa savner Fortran-programmører til at holde Voyager-sonder i live

Voyager-sonderne fik deres sidste større softwareopgradering i 1990, men en ny opdatering kan måske forlænge levetiden for sonderne, der er på grænsen af solsystemet.

Når de sidste få ingeniører på Voyager-holdet hos Nasas Jet Propulsion Laboratory en sjælden gang slår kløerne i en ung programmør, så er det en noget relativ definition. For at få de sidste hilsner ud af Voyager-sonderne, før de formentlig slukker engang i 2020'erne, er Nasa derfor på udkig efter yngre programmører med mod på arkaiske programmeringssprog, skriver Popular Mechanics.

»Det er som regel ikke folk direkte fra universitetet, jeg får fat på, men mere unge folk i begyndelsen af 50'erne snarere end 70'erne,« siger Larry Zottarelli, der er den sidste ingeniør fra det oprindelige Voyager-hold, som stadig arbejder på Jet Propulsion Laboratory, til Popular Mechanics.

Han er selv på vej på pension, og vedligeholdelsen af Voyager-sondernes software er afhængig af, at han kan videregive sin viden til yngre kræfter.

Udfordringen for Nasa er, at softwaren til Voyager-sonderne sidst blev opdateret i 1990. Det meste af softwaren blev skrevet i Fortran 5, men består også af C-kode og assembler.

Voyager-sonderne befinder sig på udkanten af solsystemet, og de fleste instrumenter er slukket for at spare strøm. Men sonderne vil stadig kunne give værdifuld viden om solsystemets yderområder, og derfor vil det være interessant at holde sonderne i live så længe som muligt.

Radioisotopgeneratoren i Voyager. Illustration: NASA/JPL

Men det kræver opdatering af softwaren, for energiforsyningen synger på sidste vers. De to Voyager-sonder benytter en radioisotopgenerator baseret på plutonium, men outputtet er dalende. Derfor er én af opgaverne at få skrevet software, som kan skaffe mere præcise målinger af energiforbruget for de forskellige instrumenter, så Nasa kan planlægge sondens operationer.

Voyager 1 befinder sig i øjeblikket cirka 20 milliarder kilometer fra Jorden, og derfor tager det cirka 18½ time for instruktioner fra Nasa at nå til sonden. Hastigheden, som Voyager kan sende data retur med, er dog på blot 160 bit pr sekund, og hukommelsen af på blot 64 kilobyte, så for eventuelle Fortran-hajer er der andre udfordringer end blot at rode med gammel kode.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Palle Simonsen

Med den job beskrivelse kommer man uvægerligt til at tænke på den gamle 'Real Programmers Don't use Pascal' artikel fra Datamation: http://web.mit.edu/humor/Computers/real.programmers

"Some of the most awesome Real Programmers of all work at the Jet
Propulsion Laboratory in California. Many of them know the entire
operating system of the Pioneer and Voyager spacecraft by heart. With a
combination of large ground-based FORTRAN programs and small
spacecraft-based assembly language programs, they are able to do
incredible feats of navigation and improvisation -- hitting ten-kilometer
wide windows at Saturn after six years in space, repairing or bypassing
damaged sensor platforms, radios, and batteries. Allegedly, one Real
Programmer managed to tuck a pattern-matching program into a few hundred
bytes of unused memory in a Voyager spacecraft that searched for, located,
and photographed a new moon of Jupiter,"

Det bliver spændende at følge hvem man får ansat til dette.

  • 2
  • 0
Bent Jensen

Så er du nok ikke den rigtige til jobbet :-)

Tror at sprog er det mindste.
Man skal også have meget teknik med, være kreativ, struktureret, ansvarligt, kende til ældre teknologi, være tålmodig, vende hver en bit,

Ved du hvordan de løste problemet med en sonde som sende på en lidt forkert frikvens ?
De have nogen år til at tænke på løsningen, men så længe er den her tråd nok ikke aktiv.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere