NASA ramt af en »signifikant stigning« i mængden af hackerangreb

Illustration: alexskopje / bigstock
Cyberkriminelle udnytter COVID-19-pandemien til i langt højere grad end normalt at angribe NASA's systemer samt medarbejderes computere og telefoner.

NASA har oplevet en »signifikant stigning« i mængden af hackerangreb fra både statsstøttede hackere og cyberkriminelle, der målretter deres angreb mod det amerikanske rumagenturs systemer og mod medarbejdere, der arbejder hjemme som følge af COVID-19-pandemien.

Det skriver NASA's Office of the Chief Information Officer i en advarsel, der er sendt ud til rumagenturets medarbejdere.

»NASA-medarbejdere og samarbejdspartnere skal være opmærksomme på, at nationalstater og cyberkriminelle aktivt bruger COVID-19-pandemien til at udnytte og angribe NASA's elektroniske enheder, netværk og personlige enheder,« lyder advarslen.

»Nogle af deres mål inkluderer adgang til følsom information, brugernavne og adgangskoder, denial of service-angreb, spredning af disinformation og udføre svindel.«

I rapporten fremgår det, at NASA's Security Operations Center (SOC) succesfuldt har blokeret en række angreb, og at rumagenturet er blevet udsat for dobbelt så mange phishing-forsøg som normalt, en eksponentiel stigning i malware-angreb, og at man har blokeret dobbelt så mange ondsindede hjemmesider som normalt for at beskytte egne brugere fra potentielle hackerangreb.

NASA's medarbejdere advares om, at cyberkriminelle sender emails med ondsindede vedhæftninger og links til falske hjemmesider, som forsøger at narre personer til at indtaste følsom information og til at få adgang til NASA's systemer, netværk og data.

Læs også: Forsvarsministeren: »Der er ingen digital våbenhvile i denne tid. Tværtimod.«

Når nogen klikker på disse links, inficeres deres systemer med malware, der er i stand til at stjæle login-oplysninger, filer og informationer, skriver NASA.

»Dette er ikke specifikt for computere. Der er også phishing-angreb, der forekommer mod mobile enheder med lignende lokkemidler såsom tekstmeddelelser eller reklamer i applikationer, der er designet til at lokke ofrene til at klikke på links, der er designet til hemmeligt at høste følsomme oplysninger og kontooplysninger.«

NASA's medarbejdere skal forvente, at »cyberangrebene vil fortsætte med at være på et forhøjet niveau«.

»Vær forsigtig, mens du arbejder, og når du bruger din personlige computer eller mobile enheder.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere