NASA-forsker tvunget til at udlevere sin telefon i amerikansk lufthavn

Da Sidd Bikkannavar vendte hjem fra en rejse til Chile, blev han tilbageholdt af grænsevagterne. I forhørslokalet tvang de sig adgang til hans telefon – en telefon, som er udstedt af NASA, og som kan indeholde følsomme oplysninger.

Sidd Bikkannavar er amerikansk statsborger og født i USA. Han er ansat hos NASA's Jet Propulsion Laboratory. Han er også en del af Global Entry programmet, som giver visse amerikanske statsborgere som har været igennem baggrundstjek fremskyndet adgang til landet.

Og sidst, men ikke mindst, har han ikke besøgt nogen af de lande, som præsident Donald Trump bremsede indrejse fra i den forgangne måned - han besøgte Chile.

Ikke desto mindre blev han tilbageholdt, da han for to uger siden vendte tilbage til USA. Det skriver The Verge.

Den 15. januar, mens Barack Obama stadig var præsident, rejste Sidd Bikkannavar til Sydamerika. Da han vendte tilbage, sad Donald Trump på tronen og havde udstedt sit nu omstridte indrejseforbud fra syv overvejende muslimske lande.

Skulle udlevere NASA-telefon ulåst

Da CBP (Customs and Border Patrol) i George Bush Intercontinental Airport havde scannet Sidd Bikkannavars pas, blev han bedt om at følge med. Han bliver ført ind i et forhørslokale, hvor betjenten beder Bikkannavar om at udlevere sin telefon.

»Han fører mig ind i et forhørsrum og forklarer, at jeg er på vej ind i USA, og at han derfor skal gennemsøge mine ejendele for at sikre sig, at jeg ikke medbringer noget farligt,« siger Bikkannavar til The Verge.

»Jeg spurgte ham, hvorfor jeg var blevet udvalgt. Det kunne han ikke fortælle mig,« siger han.

Illustration: Sidd Bikkannavar

Sidd Bikkannavar skrev denne statusopdatering, som sidenhen er blevet delt over 2000 gange

Den pågældende telefon er udleveret af NASA, og kan potentielt indeholde klassificerede oplysninger.

Betjenten præsenterer Bikkannavar for et blåt papir kaldet Inspection of Electronic Devices og forklarer, at CBP har ret til at kigge hans telefon igennem.

Bikkannavar forklarer, at han ikke må udlevere telefonen, og at den teknisk set tilhører NASA. Men lidet hjælper det, og Bikkannavar låser til sidst telefonen op. Betjenten forlader lokalet med telefonen, og han vender først tilbage en halv time senere. Bikkannavar har ingen idé om, hvad der i mellemtiden er sket med telefonen.

Kan ikke forlange telefonen ulåst

Sidd Bikkannavar er ikke den eneste, som har fået sin telefon konfiskeret og forlangt oplås af CBP. Sekretær for Homeland Security, John Kelly, har tidligere udtalt, at »vi vil have passwordadgang til deres sociale medier: Hvad laver de, hvad siger de? Hvis de ikke vil samarbejde, så får de ikke lov til at komme ind.«

Men Hassan Shibly, adminstrerende direktør hos Council of Islamic-American Relations i Florida(CAIR), fastslår overfor The Verge, at CBP ikke har ret til at forlange de tilbageholdte, at de skal låse deres telefon op.

»I de tilfælde, som jeg har set, er man blevet præsenteret for et dokument, som fortæller, at CBP har juridisk autoritet til at gennemsøge telefoner ved grænsen, hvilket giver det indtryk, at man er forpligtet til at låse sin telefon op. Det er ikke sandt, det er man ikke forpligtet til,« siger Hassan Shibly.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Erik Ernst

Til dels enig. Historien tjener som en advarsel. Altid betragt hvad du har på dig, incl. din computer og telefon (og social network accounts) som offentlige. Især hvis du rejser til USA.  
Forstår dog ikke hvor Trump skal blades ind i den. Måske er manden I virkeligheden mistænkt for at indsmugle diverse ting. Et sådan forhøj kan været trigget af mange forskellige ting.

  • 4
  • 6
René Nielsen

Lad os kalde tingene ved deres rette ord.

Skal f.eks. en telefon låses op "til inspektion" hedder det spionage, selvom de amerikanske toldmyndigheder sikkert gerne vil kalde det noget andet.

Der er ikke nogen seriøse forretningsfolk som medbringer vitale oplysninger på noget udstyr som myndigheder i et fremmed land får lov af "pille ved" og jeg tror heller ikke på at seriøse skidtfolk medbringer udstyr som indeholder hemmelige oplysninger som kan få dem mange år i fængsel.

Jeg tror ikke på at USAs sikkerhed er bundet op på den slags tiltag. Det må være fordi man vil installerer malware på de telefoner mhp. f.eks. industrispionage. Mange har jo brugernavne med kodeord og lignende oplysninger på deres telefon. Værdifulde oplysninger for NSA hvis man er admin i sin organisation

  • 6
  • 2
Jakob Damkjær

End ens bukselomme...

Så hvis man tænker sig lidt om vil man indse hvilken konsekvens det vil ha at en ikke venligsindet har fysisk adgang til en oplåst telefon der er authenticated med alle ens kontoer...

Og hvad man kan gøre med et dekrypteret image af en smartphone.... og hvor de informationer bliver opbevaret for evig tid...

Og den server hvor de images bliver opbevaret vil sikkert ikke være sårbart overfor hackere...

Så at bære en tændt telefon igennem den amerikanske grænse vil stort set være fyringsgrund hos alle firmaer der har en it sikkerhedsklausul i ansættelses kontrakten... hvis man bliver udvalgt til check og imaging.

Så sluk telefonen før grænse kontrollen, tør den af med skærmrens og nægt at udlevere koden telefonen og vent på advokaten fra konsulatet / dit firma kommer.

Bare fordi en grænseidiot pisser på dine rettigheder betyder det ikke at man ikke har dem.

  • 10
  • 2
Martin Wolsing

Ikke at jeg overhovedet kan se relevansen af denne historie på et medie om IT, men nu den er her, har jeg et enkelt spørgsmål: Er der andre kilder til historien end den nævnte statusopdatering?

  • 1
  • 6
Mogens Hansen

Ikke at jeg overhovedet kan se relevansen af denne historie på et medie om IT,


Masser af V2s læsere rejser med jævne mellemrum til USA. Det er trods alt der, du finder de fleste relevante konferencer & store spillere i branchen.

Er der andre kilder til historien end den nævnte statusopdatering?


The Verge har en længere artikel. De har tydeligvis været i gang med at ringe rundt, inkl. til hans arbejdsgiver. Jeg får ikke indtryk af, at der i det store og hele er grund til at betvivle historien.

  • 9
  • 1
Peter Jensen

Der er heller ikke nogen relevans af denne historie. Der er absolut ingen nyhed i at man kan blive undersøgt og få sine ting undersøgt ved indrejsen til et land.

Folk der er i mod kontrol af hvad der bliver ført ind i deres land er de rene anarkister.

  • 0
  • 5
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize