Næsten alle firmaer bløder stadig i skyen

26. august 2022 kl. 09:527
 Næsten alle firmaer bløder stadig i skyen
Illustration: Bigstock.
Resurser i tomgang er hovedårsagen, når der tabes penge i skyen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Endnu engang bekræftes det, at virksomheder sætter unødvendige penge til i skyen. Det handler om resurser, der ikke anvendes, og provisionering af for mange resurser.

Det fremgår af den nylige undersøgelse State of Cloud Strategy Survey, som firmaet Hashicorp står bag. Her svarer 94 procent af respondenterne, at der spildes penge i skyen. Tidligere undersøgelser har peget på samme tendens.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To tredjedele svarer, at der betales for ubenyttede eller underudnyttede resurser, mens 59 procent peger på overforsyning af resurser.

Næsten halvdelen nævner mangel på kompetencer som en medvirkende årsag til problemet, og 37 procent mener, at manuel håndtering af containere også bidrager til de unødvendige omkostninger.

Otte ud af ti besvarelser mener, at styr på cloud-budgettet er en vigtig eller meget vigtig drivkraft for cloud-succes. Færre end en fjerdedel af de adspurgte siger, at cloud-budgettet blev overskredet i 2021.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
29. august 2022 kl. 08:53

Det forbavser mig ikke. De cloud udbydere jeg har arbejdet udstiller kun udgifterne til specielle roller. Udviklerne der sidder og designer applikationer og provissionerer ressourcer har ingen anelse om hvad det, de lavede, i sidste ende kom til at koste. Til gengæld kan regnskabsafdelingen kun se udgifterne og kan ikke gennemskue hvorfor. Udgifter burde være del af ethvert godt cloud dashboard, så det kan bruges i den daglige prioritering.

7
29. august 2022 kl. 17:46

Det er helt rigtigt at det er vigtigt at udviklerne har et dashboard samt planlagt om deres cloud forbrug vil være indenfor budgettet. Jeg har været i flere virksomheder hvor det var en essentiel del af at udvikle en ny applikation. Priserne i cloud kan dog også være svære at gennemskue hvorfor jeg har udviklet et tool som kan udregne priserne på forhånd ud fra infrastruktur kode: https://cloudcostify.app/

3
29. august 2022 kl. 06:27

Det var dog underligt at et firma som lever af onprem løsninger på magisk vis har en rapport som viser at skyen er spild af penge :) selvom de nok kan have ret i mange af deres betragtninger.

5
29. august 2022 kl. 13:36

Det var dog underligt at et firma som lever af onprem løsninger på magisk vis har en rapport som viser at skyen er spild af penge :)

Hashicorp laver da tonsvis af cloud software.. (hashicorp vault.. Terraform mv.) - så jeg tvivler stærkt på at de tjener flest penge på at understøtte on-prem?

6
29. august 2022 kl. 16:11

Nu tænker jeg mere på onprem private cloud hvor du selv styrer jernet og bruger deres produkter. Jeg er godt bekendt med dem. Fantastiske produkter, men de vil nok hellere at man ikke bruger de cloud services der er, fx Azure functions eller en hosted kubernetes og i stedet bruger Nomad og på efter jern med openfaas eller andet. De tjener nitet ved folk der bruger fx Azure webapps.

1
27. august 2022 kl. 08:30

Det er værd at bemærke, at hovedparten af de interviewede virksomheder i undersøgelsen har mere end 15.000 ansatte, og at virksomheder under 1.000 ansatte ikke indgår. Af disse store virksomheder udgør hele 43% tech og finans branchen. Derfor skal man være meget forsigtig med, generelt at fortolke resultaterne af denne type undersøgelser som udtryk for danske forhold. Der er masser af små og mellestore virksomheder (50 til 250 medarbejdere) i Danmark, som får fuld valuta for det der betales for cloud tjenester, og som ville pådrage sig langt højere omkostninger hvis de selv skulle etablere IT afdelinger og ansætte personale til at drive egne systemer. Bemærk også, at på trods af de negative forhold, så fremgår det at: ". A majority of respondents (90%) say that it is helping them achieve business goals." Undersøgelsen er i øvrigt lavet af Forrester Consulting på vegne af HashiCorp.

2
27. august 2022 kl. 22:34

Bemærk også, at på trods af de negative forhold, så fremgår det at: ". A majority of respondents (90%) say that it is helping them achieve business goals."
Her er det nok vigtigt at huske at det formodentligt er/har været et politisk krav at det skulle være en succes. Noget der ved en mere nøgtern vurdering kunne stilles spørgsmålstegn ved.