Det næste Android-styresystem vil prøve at spare på dit pressede mobilbatteri

Illustration: Android
Endnu en Android-version er på vej.

Google har netop offentliggjort nogle små hints om den næste generation af verdens mest brugte styresystem til mobiltelefoner, Android.

En af de ting, der for alvor skinner igennem i udviklernes planer for den næste såkaldte Android 'O', er viljen til at forlænge batterilevetiden. Det skriver Wired.

Android O vil blandt andet begrænse applikationers beføjelser i forhold til at starte op, når der etableres forbindelse til internettet, og begrænse, hvad en app må og kan foretage i baggrunden, mens du ikke bruger den.

Læs også: Stribevis af sikkerhedsproblemer i kodeords-huskere på Android

For folk, der pludselig opdager, at en app, de ikke har brugt i en uge, har brugt en stor del af batteriets energi, er det godt nyt. Har du en ældre telefon med et slidt batteri, er det endnu bedre nyt.

Derudover vil Android O forsøge at gøre op med det væld af notifikationer, den daglige mobilbruger bombarderes med. Android O kommer nemlig med forskellige 'notifikationskanaler', så udviklerne af Android-apps kan kategorisere diverse notifikationer. På den måde bliver det lettere for brugeren at sortere i notifikationsstrømmen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Adam Honoré

"Har du en ældre telefon med et slidt batteri, er det endnu bedre nyt."
- Det kræver vel at producenterne rent faktisk begynder at opdatere deres gamle telefoner? Hvis din telefon er gammel nok til at have et slidt batteri, er sandsynligheden for at den er for gammel til at få opdateringer nok ret høj ;-)

Lars Tørnes Hansen

"Har du en ældre telefon med et slidt batteri, er det endnu bedre nyt."
- Det kræver vel at producenterne rent faktisk begynder at opdatere deres gamle telefoner? Hvis din telefon er gammel nok til at have et slidt batteri, er sandsynligheden for at den er for gammel til at få opdateringer nok ret høj ;-)

Producenterne opdaterer ikke firmwaren på bare lidt gamle mobiler. Jeg synes også det er nemt at rene ud hvorfor: De kan sælge flere mobiler, altså tjene flere penge.

LineageOs (Open source projekt) har taget over efter det nu afdøde cyanogenmod, CM.

Jeg har en Samsung Galaxy S2, hvor det er lykkedes for Samsung at sørge for at WiFi bare ikke virker.

Jeg har set at LingeageOS er ved at lave en firmware til min S2 mobil. Den firmware er en Android 7.1.1 - meget spændende.

http://www.lineageosrom.com/2017/02/download-lineage-os-i9100.html VIGTIGT: Bemærk at firmwaren ikke er en stabil version!

Man skal også huske at installere den rigtige version af GApps for at få adgang til Google Play og venner. GApps kan ikke installeres som apps, de skal installeres på samme måde som lægger en ny firmwaren i mobilen

Keld Simonsen

Man skulle tro at Android kunne opdateres lige som andre Linux-distroer.
Givet at de nødvendige drivere for hardware var tilgængelige.
Google er så stort et firma at de burde kunne lave et opdateringsregime for systemer, som skulle kunne virke i det uendelige, ligesom Linux kan køre på oldgamle PC-er, og endda rigtigt fint.

Til hest med at diverse skins ikke fungerer, men det burde jo også kunne fungere med opdateringer, ligesom overbygninger på alm. linux kan opdateres.

Kristian Christensen

Jeg har selv smidt linageos på min galaxy så edge.
Det er lækkert. Og slet ikke så besværligt. Det sværeste var næsten at finde de rette drivere til Windows til min telefon.

Og ja. Jeg har en rå android med Google play og that's it. Resten hentede jeg via Google play. Selv de apps fra Google så som YouTube og maps.

Det er SÅ lækkert. Det hele virker.

Michael Eriksen

Man skulle tro at Android kunne opdateres lige som andre Linux-distroer.

Det er grusomt irriterende at man ikke kan få en Ubuntu telefon, selvom OS eksisterer. Jeg ved ikke hvad der er gået galt, men jeg vil have en telefon jeg ejer, ikke Google.

Min billige, men udbredte Huawei med Android har aldrig fået en eneste systemopdatering. Og der findes ikke nogen pirat ROM til den.

På ebay.de kan jeg få en på papiret hæderlig Android til €50. Den ville jeg turde eksperimentere med. Det er noget andet med en mærkevare til kr. 3-4000.

Michael Cederberg

Man skulle tro at Android kunne opdateres lige som andre Linux-distroer.

Der er en række problemer og det er kun i begrænset omfang googles skyld:

  1. Google leverer ikke koden der ender ude hos kunden (bortset fra Nexus/Pixel telefoner). Den bliver tilrettet af leverandøren. Derfor kan telefonen ikke nemt opdateres af google.

  2. Leverandøren søger at udnytte alt hardwaren i nye modeller (ellers er der ingen grund til at købe dem) og derfor er det ikke altid nemt at lave software der passer til flere modeller. Det er også dyrt teste til hver enkelt model.

  3. De fleste købere af mobiltelefoner har aldrig set et shell-vindue. Deres telefoner er låst sådan at de ikke laver ulykker (for dem selv). De kan ikke selv fikse den slags småproblemer der kan opstå ved opdateringer. Derfor skal softwaren testes meget grundigt.

  4. Når du downloader en Linux distro så har du ikke betalt noget og de fleste forstår derfor at de ikke kan kræve 100% kvalitet (selvom de næsten altid får det). Modsat med en telefon hvor de har betalt og med rette kan forvente at få kvalitet fra leverandøren (selvom de ikke altid får det). Derfor er opdateringer dyre fordi de skal testes grundigt.

  5. Når telefonen først er solgt, så har tjener leverandøren ingen penge på enheden. En model hvor man betaler et månedligt abonnement for brug af softwaren vil hæve leverandørens incitament for at folde den i live. Til gavn for forbrugere, leverandører og miljøet.

Keld Simonsen

"Der er en række problemer og det er kun i begrænset omfang googles skyld:"

"Google leverer ikke koden der ender ude hos kunden (bortset fra Nexus/Pixel telefoner). Den bliver tilrettet af
leverandøren. Derfor kan telefonen ikke nemt opdateres af google."

Njae, det tror jeg ikke på. De allerfleste system-apps er næppe rettede. Der er nok lagt nogen drivere til men det kunne snildt være lagt ind i linux-kernes repositorie, og endog blive vedligeholdt der. Google kunne kræve at kildetekst til driverne skulle udleveres til Linux kerne projektet, eller der kunne bruges et system med binære drivere, det er vist allerede opfundet.

Så er der nogen ekstra apps og et skin for hver leverandør eller endda for nogen familer af telefoner fra en leverandør, men det kunne jo sagtens være et særligt repositorie som leverandøren vedligeholdt. Google er så store at de for det første godt kunne udvikle et system til pakkevedligeholdelse, hvis de eksisterende linux-systemer som apt og yum ikke var gode nok, og for det andet kunne kunne kræve at leverandørerne overholdt dette - det gør de i forvejen med Google Play.

"Leverandøren søger at udnytte alt hardwaren i nye modeller (ellers er der ingen grund til at købe dem) og derfor er det
ikke altid nemt at lave software der passer til flere modeller. Det er også dyrt teste til hver enkelt model."

Lyder mærkeligt. Almindelige linux-distroer fungerer jo til cirka alt hardware, som der er på intelmarkedet, Det samme må kunne laves for ARM-markedet.

" De fleste købere af mobiltelefoner har aldrig set et shell-vindue. Deres telefoner er låst sådan at de ikke laver ulykker
(for dem selv). De kan ikke selv fikse den slags småproblemer der kan opstå ved opdateringer. Derfor skal softwaren testes
meget grundigt."

Almindelige linux-distroer bruges også uden shell vinduer. Det kan endog være svørt at finde et shell-program - de er med vilje gemt bort. Jeg ører automatisk opdatering på alle mine maskiner. Det er dat samme som min android-telefon, der er også en dæmon der ser efter om ting skal opdateres. Det virker vel ok allerede nu.

"Når du downloader en Linux distro så har du ikke betalt noget og de fleste forstår derfor at de ikke kan kræve 100%
kvalitet (selvom de næsten altid får det). Modsat med en telefon hvor de har betalt og med rette kan forvente at få kvalitet
fra leverandøren (selvom de ikke altid får det). Derfor er opdateringer dyre fordi de skal testes grundigt."

Alle opdateringer i større Linux-distroer er testet grundigt, og jeg husker ikke de seneste 10 år at have haft problemer. Android-leverandører risikerer produktansvar og mangelsager, så de har endog et økonomisk incitament til at holde det i orden. Og det er endog Google, der står for det meste af koden.

"Når telefonen først er solgt, så har tjener leverandøren ingen penge på enheden. En model hvor man betaler et månedligt
abonnement for brug af softwaren vil hæve leverandørens incitament for at folde den i live. Til gavn for forbrugere,
leverandører og miljøet."

Leverandørerne har et 24-måneders mangelsansvar efter købeloven, og det gælder i hele EU. Det burde være nok til at de tog det alvorligt. Og Google burde lave et system så vedligeholdelsen skete i noget længere tid, ala LTS - Long-Term
Support, Redhat har måske 7 år, Debian cirka uendelig, Microsoft har også mange år, og Apple har også et system.

Michael Cederberg

Njae, det tror jeg ikke på. De allerfleste system-apps er næppe rettede.

Google system apps og Google Play Services opdateres allerede på den måde. Problemet er at mange leverandører udskifter googles apps med egne. Ydermere så har der tidligere og til en hvis grad stadigvæk været vigtigt for alle telefon producenter til at se forskellige ud. Det er vigtigt for dem at når man åbner en Samsung telefon, så ser det anderledes ud end for en HTC telefon. Ellers ville de have ganske få parametre at konkurrere på.

For på den måde kan man holde på eksisterende kunder samt fortælle nye kunder at netop deres produkt er specielt.

Google kunne kræve at kildetekst til driverne skulle udleveres til Linux kerne projektet, eller der kunne bruges et system med binære drivere, det er vist allerede opfundet.

Ikke engang på klassisk Linux har man formået at få kildetekst på diverse drivere ud i det åbne. Trenden går den anden vej for hardware, bl.a. fordi overgangen mellem software og hardware er blevet mere flydende.

Lyder mærkeligt. Almindelige linux-distroer fungerer jo til cirka alt hardware, som der er på intelmarkedet, Det samme må kunne laves for ARM-markedet.

Alle PC’er er grundlæggende meget ens. Der er minimale forskelle. Der er ingen problemer med at supportere mange legacy features for bagud kompatibilitet. En moderne PC kan stadig køre CGA textmode og grafikmode. CPU’en kan køre i 8086 mode, chipsettet kan emulere en 8250/16550 UART, etc. En hardware standard der blev ”fastlagt” tilbage i 1982. Ydermere er systemet kun minimalt optimeret omkring strømforbrug.

Hold det op mod et ARM baseret SOC. Her er kun meget begrænset bagud kompatibilitet og det vigtigste er næsten at holde strømforbruget nede. Af samme grund er man ikke villig til at tilføje hardware der kan bruges til detektering af devices. Kernen leveres af SOC leverandøren og de har lille interesse i at holde liv i gamle chipsets. Ydermere er der stadigvæk en hæsblæsende udvikling af hardwaren og presset for at holde priserne nede er enormt. Du kan simpelthen ikke sammenligne.

Man kan i øvrigt spørge om hvorfor hardware leverandørerne skulle være interesseret i denne form for generalisering af hardwaren. Det bragte ikke noget godt for IBM på PC’en.

Alle opdateringer i større Linux-distroer er testet grundigt, og jeg husker ikke de seneste 10 år at have haft problemer.

Det er også ret nemt når nu der reelt er ganske få forskellige slags PC’er. Ydermere har man et stort community der villige til at teste. Det er lidt sværere at få folk til på et kommercielt produkt.

Leverandørerne har et 24-måneders mangelsansvar efter købeloven, og det gælder i hele EU. Det burde være nok til at de tog det alvorligt.

Det kan vi godt blive enige om. Spørgsmålet er blot hvor stort problemet skal være før du kan forvente at få det fikset.

Og Google burde lave et system så vedligeholdelsen skete i noget længere tid

Hvem skal betale for det? Det kan kun blive kunderne, og når nu de fleste alligevel skifter telefonen ud efter 18-30 måneder, hvorfor så betale for mere?

Keld Simonsen

Tjoe, jeg kender ikke så meget til Android hardware. Men de fleste apps kan jo opdateres via Google play, og til ret mange versioner tilbage, og til alle de nyeste telefoner, så problemet med hardware-inkompabilitet kan vel ikke være særligt stort. Som regel siges der intet om at en app kun kan køre på dette og hint hardware.

Det kan være at producenterne ikke vil opdatere deres specialle apps, men jeg ville være glad for blot at få opdateret den rene Android mht bl.a sikkerhed, og da også gerne med nye funktionaliteter. Fx at der blev opgraderet system til 7.0 så jeg kunne drage fordel af deres nye strømbesparende tiltag.

Hvem der skulle betale for Googles opdateringer? Jeg vil foreslå Google selv, de har jo penge nok. Og de kan vel tjene lidt mere hvis deres nye indtægtsgivende software kom ud på de gamle telefoner.

Omkring diversiteten af PC'er: jeg tror at der er langt flere kombinationer af HW på Intel, end på ARM telefoner. En Intel maskine har normalt en PCI bus og et antal USB-stik, og der kan sættes myriader af forskellige dimser ind i disse slots. En ARM telfon/tablet har normalt ikke en PCI-lignende bus, der er tilgængelig for alt muligt, og det er begrænset hvor mange USB-devices der bruges, i den enkelte USB-indgang der er.

Du skriver at der ikke er HW til at detektere hvilke enheder der er itelefonen. Det ville jo forklare hvorfor man ikke kan lave generelle kerner. Men hvordan aktiverer kernen så den specielle HW-driver? Jeg tror ikke på at kernen ikke kan detektere HW på alm måde - ala USBid eller pci-id.

Og omkring Linux og drivere: det er lykkedes meget godt at få drivere til alskens HW. Det er sjældent at en almindelig Linux-kerne ikke bare understøtter alt det HW jeg har på en PC, som jeg får i hænderne.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize