Naboens signalforstærker giver dig dårlig dækning - og er pivulovlig

Stadig flere private køber GSM-repeatere for selv at få bedre mobildækning. Men de ulovlige forstærkere giver signalforstyrrelser, der går ud over andre brugeres dækning.

Et stigende antal privatpersoner, der er trætte af dårlig mobildækning, vælger at tage sagen i egen hånd og købe en såkaldt GSM-repeater, for at forstæke mobilsignalet på eksempelvis deres bopæl.

Men selv om signalforstærkerne, der er ulovlige for private at sætte op, giver dig bedre dækning i dagligstuen, kan det omvendt ødelægge dækningen for dine naboer. Det skriver tv2.dk.

»Det skaber forstyrrelser, når man selv tænder for de her repeaterløsninger, og så er det pivulovligt,« udtaler Jakob Willer, der er direktør i teleselskabernes brancheorganisation, til tv2.dk.

Teleselskaberne køber sig typisk ind på en række særlige tilladelser til at operere i nøje udvalgte frekvensområder. Og derfor gør det altså ifølge Jakob Willer mere skade end gavn for den generelle dækning, når privatpersoner selv tager affære.

Han fortæller i den forbindelse, at der har været tilfælde af, at hele fiskerihavne er blevet forvandlet til radiodøde områder, fordi fiskekuttere i havnen har haft GSM-repeatere tændt om bord.

Når et teleselskab får mistanke om, at der er ulovlige signalforstærkere i området, kontakter de ifølge tv2.dk Erhvervsstyrelsen, der sender teknikere ud med pejleudstyr fra Støjtjenesten.

Siden januar 2013 har Erhvervsstyrelsen opsnappet og politianmeldt 36 privatpersoner for at bruge de ulovlige signalforstærkere. Det er en forseelse, der kan give 10.000 kroner i bøde ved første besøg og 15.000 kroner, hvis man bliver taget i det igen.

Selv om Jakob Willer erkender over for tv2.dk, at problemet er opstået af en årsag, mener han, at skylden rettere skal findes hos mobilproducenterne end teleselskaberne.

»Folk ville ikke købe det her, hvis de syntes alt var ok, men jeg tror også, at det primært er folk, der vil forstærke deres indendørs dækning. Efter vores opfattelse er det telefonerne, der er forringet i stort omfang, og folk har droppet fastnettelefonerne og går all in på mobil. Så det er klart, at når behovet stiger yderligere, så er der nogen, der tyr til denne type løsninger,« udtaler Jakob Willer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Schou

Enig, men det er teleselskaberne der skal have bøden.

Som det også står i artiklen »Folk ville ikke købe det her, hvis de synes alt var ok«. Så er problemet at der er dårlige mobiltelefoner som teleselskaberne siger, eller at der er dårlig dækning?

Jeg bor i udkants-København-NV, og ingen teleselskaber kan tilbyde tålelig dækning her. Så det er bare op på 1. sal, hvis jeg skal have et brugbart signal.

Eskild Nielsen

Jeg bor i udkants-København-NV, og ingen teleselskaber kan tilbyde tålelig dækning her. Så det er bare op på 1. sal, hvis jeg skal have et brugbart signa


Mobilselskabernes forretning drives frem af lækre smartphones med antenner, der i bedste fald er elendige.
Mobilselskabernes netværk planlægges som om antennerne stadig er så gode som de bedste fra Nokia i deres storhedstid.
Som yderligere krydderi er der altid modstand imod at teleselskaberne sætter ny basisstationer op.

Michael Jensen

Mange kunne sikkert sagtens nøjes med en GSM/Wifi router med extra god antenne. Har selv kikket efter en men uden synderligt held, de ser alle ud til at være designet så små som overhovedet muligt, med endnu mindre antenner end smartphones. Og deraf dårlig GSM performance.

Jesper Juhl

Jeg forstår ikke hvorfor teleselskaberne ikke tilbyder, at folk kan købe signalforstærkere indstillet af teleskaberne, så de ikke laver støj hos naboen.
Jeg tænker da det er vigtigt at se muligheden i at nogle gerne vil betale ekstra for en god forbindelse hvorfor i alverden så ikke imødekomme det marked der kan gavne både teleskaberne og forbrugerne i stedet for at gøre det til en problemstilling?

Jeg må dog erkende, at jeg ikke kender til specifikationerne i arbejdet med radiosignaler, og overlader derfor denne ide I jeres mere kyndige hænder, om hvor vidt det ville være en mulighed.

Martin Nielsen

Det er forsøgt og politikerne presser også på igen.

Telia forsøgte sig med femtocell teknologi for år tilbage, men droppede det igen. Efter hvad jeg har hørt, skaber femtocell samme problem, hvis routeren/hjemmemasten, er for tæt på naboen.

Vores problem er, at der sjældent er særligt langt til naboen. Eks. har min bror ikke mobildækning, men han har syv nabohuse indenfor 100 meters afstand. Uanset hvilket løsning man får, vil det nemt kunne give forstyrrelser hos naboerne, hvis det er sat op på en uhensigtsmæssig måde. I USA, hvor femtocell er relativt stort, er det anderledes da de ofte har langt til naboer - eller i hvert fald længere end vores små parcelhusgrunde.

Hvis det skal løses, skal der stilles frekvenser til rådighed, som frit må benyttes - i stil med Wi-Fi. På den måde ville det blive tilladt at opsætte egen repeater eller femtocell boks. Her ville det smarteste helt klart være at vælge nogle nye frekvenser til formålet, evt. nogle høje frekvenser, med dårlig rækkevidde. Da det ikke skal dække hele nabolandet, som ens Wi-Fi ofte gør, vil det være fint nok med den halve dækning i forhold til Wi-Fi og så er der rigeligt med ledig plads på frekvensbåndet. Men dette vil kræve en fælles international aftale, da ingen vil understøtte frekvenserne for vores skyld alene.

Johnny Olesen

Telia forsøgte sig med femtocell teknologi for år tilbage, men droppede det igen. Efter hvad jeg har hørt, skaber femtocell samme problem, hvis routeren/hjemmemasten, er for tæt på naboen.

Vores problem er, at der sjældent er særligt langt til naboen. Eks. har min bror ikke mobildækning, men han har syv nabohuse indenfor 100 meters afstand. Uanset hvilket løsning man får, vil det nemt kunne give forstyrrelser hos naboerne, hvis det er sat op på en uhensigtsmæssig måde. I USA, hvor femtocell er relativt stort, er det anderledes da de ofte har langt til naboer - eller i hvert fald længere end vores små parcelhusgrunde.

Hvis det skal løses, skal der stilles frekvenser til rådighed, som frit må benyttes - i stil med Wi-Fi. På den måde ville det blive tilladt at opsætte egen repeater eller femtocell boks. Her ville det smarteste helt klart være at vælge nogle nye frekvenser til formålet, evt. nogle høje frekvenser, med dårlig rækkevidde. Da det ikke skal dække hele nabolandet, som ens Wi-Fi ofte gør, vil det være fint nok med den halve dækning i forhold til Wi-Fi og så er der rigeligt med ledig plads på frekvensbåndet. Men dette vil kræve en fælles international aftale, da ingen vil understøtte frekvenserne for vores skyld alene.

Telia tilbyder stadigvæk femtoceller til erhvervskunder. Problemet med femtoceller er, at de optager licenseret frekvenser, og de er ikke koordineret med makronetværket.

Hvert teleselskab har f.eks. 3 carrier til rådighed på 2100 MHz til 3G. Når teleselskabet benytter femtoceller, så bruger man én carrier eller 1/3 del af det licenserede spektrum. Med et slag fjerner teleselskabet altså 33,3% af deres kapacitet for MÅSKE at kunne tilbyde bedre indendørsdækning.

Femtoceller optager værdifulde frekvenser, som teleselskabet betaler kassen for i leje til staten, og da der ikke er en koordinering med makronetværket, så kan man skabe støjeproblemer og handover-fejl.
Femtoceller er IKKE løsningen på problemet.

Første løsning er, at folk køber abonnementer hos de teleselskaber der i udpræget grad benytter lave frekvenser til 3G/4G, da dette sikre langt bedre indendørsdækning. På nuværende tidspunkt benytter TDC og 3 kun i begrænset omfang lave frekvenser til 3G/4G. TDC er på vej, og 3 ruller stille og roligt 3G ud på 900 MHz. Telia/Telenor har allerede et stort netværket, hvor der i vid udstrækning benyttes lave frekvenser til (primært) 3G og 4G.

Punkt to er, at folk skal købe en ordenlig smartphone med en ordenlig antenne. En Sony Z1 er et fint bud, som vil kunne afhjælpe mange problemer.

Det tredje punkt er LTE-relays, som endnu ikke er kommet til landet - og nok også først kommer lidt ude i fremtiden. Når teleselskaberne begynder at tilbyde LTE-relays og VoLTE, så vil mange problemer forsvinde. Et LTE-relay fungerer som en femtocelle med den forskel, at der foregår en koordinering med makronetværket, og derved kan de opsættes overalt uden de samme gener som Femtoceller giver.

Johnny Olesen
s_ mejlhede

Fin, slet skjult, reklame, Kjeld.


Nej det synes jeg ikke, bruger selv deres løsninger, og det fungere også via mobildata, selv med meget lidt signal. Køb et nummer for 0,- kr, og for 100,- kr. taltetid og prøv selv, det er meget nemt.

Bruger deres Telefonkort til alarmer da de heller ikke (endnu) tager månedlige dummebøder hvis man ikke bruger kortet, og har et abo. uden månedlige udgifter.

Thomas du må huske kunder der bliver behandlet godt af deres Teleselskaber anbefaler dem til andre og omvendt. Det må TDC og Telmore også sande når de gør i nælderne. Det er jo en del af Kapitalismen, markedsføring og en fri og åben demokratisk debat.

Store ord :-) Men du kan faktisk ringe til Viptel, og komme igennem på 2 min, og bede om at tale med en teknikker som ved noget. De tager også henvendelser seriøse, og starter ikke med at sige det er dit udstyr, og det må du selv om. Desuden have jeg en kunde hvor deres SIP konto blev hacket, på grund af en gammel firmware. De lukket for konto og gav besked men beklaget at de ikke var hurtige nok. Der var brugt 2 kr. på uretmæssig opkald til udlandet. I modsætning til en eller anden radiostation, som fik opkald for 200.000,- kr. Se det er god service, og derfor anbefaler vi kunder virksomheden og produktet.
Deres største problem,som også er deres force, er at de ikke er ret store, så hvis der sker noget i Lørdag og Søndag, kan du stå uden hjælp og fejlretning til Mandag. Ved ikke om de er blevet bedre her.

Ja, viderestilling til en SIP konto som man opretter på sin telefon, fra sit mobilnummer (OBS HUSK FRITALE, OG SIKKER AT DET OGSÅ GÆLDER VIDERSTILLNG) virker godt, så længe man har mulighed for et fornuftigt datadækning som ens egen trådløse net.
HINT. I Android er der indbygget en SIP Client i telefondelen, den skal bare tilføjes en konto.

Jesper Jepsen

Hvordan skal folk så vide hvilke telefoner der har ordentlig antenne? og under hvilke forhold?
Ville det ikke være bedre at sætte krav til producenterne om en hvis min. standard som antennerne skal have for at de overhovedet må sælges i f.eks EU?

Selskaberne har igennem mange år tilladt mobil producenterne at lave et dårligere produkt uden de har sagt noget for de har stadig tjent på det, så når kunderne så forlanger et brugbart produkt, et der lever op til det selvskaberne lover i reklamerne så går det galt, kunderne gør hvad de kan for at lappe på et problem som ligger hos teleselskaberne.

Johnny Olesen

Hvordan skal folk så vide hvilke telefoner der har ordentlig antenne? og under hvilke forhold?
Ville det ikke være bedre at sætte krav til producenterne om en hvis min. standard som antennerne skal have for at de overhovedet må sælges i f.eks EU?

Vær så artig: http://erhvervsstyrelsen.dk/pressesoeg/640500/5
PDF filerne er nederst på siden under pressemeddelelsen.

Og jo, der burde være EU krav til producenterne, og det arbejdes der også på i EU.

Selskaberne har igennem mange år tilladt mobil producenterne at lave et dårligere produkt uden de har sagt noget for de har stadig tjent på det, så når kunderne så forlanger et brugbart produkt, et der lever op til det selvskaberne lover i reklamerne så går det galt, kunderne gør hvad de kan for at lappe på et problem som ligger hos teleselskaberne.

Teleselskaberne har et kundeforhold til producenterne, og teleselskaberne vil (kan) ikke kritisere deres samarbejdspartnere, fordi de så ikke længere får mulighed for at sælge de populære telefonmodeller.

Ja, det er en dårlig undskyldning, men det er ikke teleselskaberne, der har bukserne på, og derfor skal det være de danske myndigheder eller EU, som kræver en mærkeordning af telefonproducenterne.

Kunderne skal holde sig fra, at lappe på teleselskabernes dækning, da det går ud over alle andre, hvilket bødernes størrelse også klart indikerer. Meget ofte vil de fleste problemer kunne klares ved at skifte telefon og eventuelt teleselskab. Der er kun ganske få steder, hvor ingen teleselskaber kan levere ordenlig dækning - udendørs vel at mærke.

Martin Wolsing

Man kan som teleselskab ikke med den ene hånd sælge dyre smartphones som nybagt brød og med den anden hånd brokke sig over at kundernes telefoner (som man selv har solgt dem, og som er drivkraften i forretningen) er for dårlige.

Skylden er alene jeres egen, så stop i hvert fald med at give alle andre skylden.

Der er to muligheder: 1) Stop salget af telefoner i mener er for dårlige. 2) Indret jeres net efter de telefoner i sælger.

Johnny Olesen

2) Indret jeres net efter de telefoner i sælger.

Det sker allerede, men der er mange andre faktorer der også spiller ind. Når en celle kun er få km2 stor, så er der ofte andre faktorer, der er skyld i dårlig dækning. Men den forklaring er bare svært at sælge for teleselskaberne, og derfor hører man ikke så tit den undskyldning.

Når du engang kommer ind i et moderne kontorbyggeri, hvor der er metalfilm på ruderne, så finder du hurtigt ud af, at en telefon med god antenne ikke hjælper noget.

Ved moderne byggerier kan ens smartphone være nok så god, og mobilmasten stå nok så tæt på - tæt som i den anden side af gaden - uden at det hjælper noget på dækningen.

Og her er det vigtig at skelne mellem manglende dækning (for langt til nærmeste mobilmast) og forhindringer (byggeri/landskab). For lægmand er det bare umuligt at skelne, og derfor er det lettere at sælge budskabet med en dårlig antenne i ens smartphone.

Vi har i Danmark noget lignede verdensrekord i mastetæthed, så løsningen med at sætte flere store mobilmaster på, den går bare ikke i længden. LTE-relays og pico-celler er løsningen på problemet, men hvem skal betale for det?

s_ mejlhede

Har ikke fundet andre, den virker også hvor man på en normal telefon ikke kan sende en SMS på grund af dårlig dækning. Det er svært at skaffe extra håndset, men man kan melde op til 6 standart DECT håndset til Bruger den selv og den kan anbefales, der er mulighed for yderligere antenne hvis det ikke er godt nok.

http://firstshop.dk/gsm-telefoner-17/huawei-f685-p87

Der findes også en større model med WAN, LAN.

HIND. Lav betinget viderestilling, hvis din mobil ikke tages eller er uden for dækning.

John Vedsegaard

"Mobilselskabernes forretning drives frem af lækre smartphones med antenner, der i bedste fald er elendige."
Imponerende hvad man kan købe af ganske almindelige mobiltelefoner, uden smartass funktioner man alligevel ikke har noget at bruge til.

Min mobil kostede 200 kroner og har over 300 timers standby, tænk engang, man kan oven i købet ringe fra/til den.

Johnny Olesen
s_ mejlhede

Du finder det ikke problematisk at en Viptel-medarbejder sidder og reklamerer for det firma der har ansat ham?


Jo, kan også se hans indlæg er fjernet, eller retter det kan man ikke, V2 burde skrive en linje om at her var der fjernet noget. De redigere indlæg ret tilfældig en gang imellem, uden historik eller forklaring, hvad der både kan ødelægge forståelsen i tråden og mulighed for den "forsmådet" og os andre for at se at der var sket noget :-)

Men tilbage til dit spørgsmål, jo, giver jer ret, men viste ikke at han var ansat. Godt i andre var vågen. Men hvis man have skreven hvem han var, og have starte med "En løsning med SIP ala......, som vi også sælger.." kunne have gået.

Der er mange andre der heller ikke bekender kulør. JS Host, og patent rådgiver f.eks.

Søren Ikke ansat men kun glad bruger af Viptel.

s_ mejlhede

Søren, har du nogle erfaringer med at koble en ekstern antenne på enheden?

Nej, det har ikke været ikke nødvendig, har 3 af 4 streger i et total radiodødt område.

Men det er standart antenne stik til GSM, tænkte det samme som dig, også ville også bruge en exetern antenne, men det er ikke nødvendigt.
Den virker i et hus, hvor der normal SLET ikke kan tales mobil, og sendes SMS. Du har jo også mulighed for at sætte basen der hvor det er bedst.
OBS Husk kun de nye modeller har exetern antennestik.

Claus Jacobsen

@Martin Nielsen - ved godt jeg lige kommer lidt sent ind her, så undskyld.

Men et klasse eksempel på umulig dækning er jo nok i virkeligheden San Francisco. - Her er Femtoceller nærmest i hver eneste husstand (og de står unægteligt noget tættere end 100m fra hinanden :-) ) da den geologiske struktur ganske enkelt gør det umuligt at dække hele byen. Så det burde altså ikke være et problem i DK heller når de kan derovre.

Log ind eller Opret konto for at kommentere