Når skaden allerede er sket: Find din Android-mobil med Plan B

En ny gratis app til Android kan hjælpe dig med at finde din tabte mobiltelefon ? vel at mærke også selv om du ikke fik installeret programmet forinden.

Hvis din telefon er blevet væk, og du ikke har installeret en applikation, der kan sladre om hvor den har gemt sig, så har sikkerhedsfirmaet Lookout lavet en løsning. Det skriver Cnet News.

Det eneste, det kræver, er adgang til Android Markets hjemmeside og en Gmail-konto. Fra Android Markets hjemmeside installeres den gratis app, Plan B, over mobilnetværket på din Android-telefon. Derefter vil du i op til 10 minutter modtage mails med kort fra Google Maps, der viser hvor din telefon er.

Er det ikke tid nok, kan du få en ven til at sende en sms til din telefon med teksten ?locate?, hvorefter processen vil starte forfra igen.

Hvis din telefon ikke har mulighed for at bruge GPS, så vil programmet automatisk bruge mobilmasterne til at udregne dens position. Dog er denne metode er noget mere upræcis.

I øjeblikket er programmet kun tilgængelig via den amerikanske udgave af Android Market.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Martin Bøgelund

I øjeblikket er programmet kun tilgængelig via den amerikanske udgave af Android Market.

Man kan også udvise rettidig omhu, og installere Lookouts andet produkt, "Lookout Mobile Security".

Det er tilgængeligt i Danmark, og gør det samme som Plan B, men skal være installeret på forhånd. Til gengæld er det så med virusscanner og backup inkluderet.

Der er en gratis og en betalingsversion. Betalingsversionen har bl.a. lock og wipe af en bortkommen telefon, udover gratisversionens features.

Jeg har prøvet gratisversionens locate function. Den er ganske rigtigt ikke så præcis, når søgningen baseres på sendemasterne fremfor GPS.

https://market.android.com/details?id=com.lookout https://www.mylookout.com/premium

  • 0
  • 0
#4 Nickolaj Lundgreen

" Fra Android Markets hjemmeside installeres den gratis app, Plan B, over mobilnetværket på din Android-telefon. Derefter vil du i op til 10 minutter modtage mails med kort fra Google Maps, der viser hvor din telefon er."

Genlæsning er en god ingen inden man spørg :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere