Når politikerne svigter: Nets, KMD og TDC sikrer monopoler og milliarder i beskyttede reder

24. november 2016 kl. 05:009
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Kommentar. Der er opbrud i, hvem der håndterer danskernes digitale betalinger, it-offentlige løsninger og teleinfrastruktur – og det er der brug for. I årevis har Nets, KMD og TDC været under beskyldning for haltende service, høje priser og manglende konkurrence.

Således omtalte Version2-blogger Yoel Caspersen, der er direktør for bredbåndsudbyderne Kviknet.dk, i december sidste år, at det tog adskillige uger fra en oprettelse af en Dankort-aftale, 'indtil Nets gad kigge på vores ansøgning'.

»De havde endda den frækhed at foreslå, at vi betalte ekstra for at komme forrest i køen,« skrev Yoel Caspersen i bloggen.

I maj beskrev Yoel Caspersen, at Nets uden at give lyd fra sig tilbageholdt en stor sum af Kviknet.dk's omsætning, fordi man mente, at risikoen var forøget, hvilket fik direktøren til at kalde Nets' fremgangsmåde for 'forrykte gangstermetoder'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Senest har en virksomhedskunde på Version2 fortalt om horribel service fra Nets:

»For det første er systemet ofte nede. Der er brugerbetaling på mange ydelser, webformularerne, man skal udfylde, fungerer heller ikke optimalt, og medarbejderne lyder som nogle, der mest af alt har lyst til at hoppe ud af vinduet,« fortæller iværksætteren Mads Ingemann.

Bekræfter alle teorier

Fortællingerne bekræfter en bredt anerkendt økonomisk teori: at monopol medfører dårligere og dyrere ydelser. Og det er Nets et skræmmeeksempel på.

Det for forbrugerne gebyrfrie Dankort er uomtvisteligt et særsyn i et internationalt perspektiv. Hvilket skyldes dankortloven, som stammer helt tilbage fra 1980'erne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men da systemet ikke betales direkte af forbrugerne, er der kun os til at betale de omkostninger, som Nets kræver ind fra detailhandlen og vokser sig fed af.

Konkurrencestyrelsen har tidligere afgjort, at Nets har opkrævet urimeligt høje gebyrer for modtagelse af Dankort-betalinger. Som Nets vel at mærke har eneret på.

Nets har måttet nedsætte gebyret markant, men stævnede Konkurrencestyrelsen, fordi man var uenig i afgørelsen. Den strid skal afgøres i landsretten i januar 2017.

I ens vildeste mareridt kan man frygte, at Nets sænker priserne på det frie marked for håndtering af Mastercard og VISA under datterselskabet Teller ved i skjul at vælte lønkroner til selskabets medarbejdere over på den omkostningsopgørelse for driften af Dankort, som danner basis for, hvilket gebyr der må tages for en Dankort-transaktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alene dén mistanke burde få det til at løbe enhver markedsorienteret politiker koldt ned ad ryggen.

En anden gren af Nets, nemlig Betalingsservice, som stort set alle danske husstande anvender, har også været under kritik. Nationalbanken konkluderede ganske vist i 2011, at Betalingsservice var en omkostningseffektiv betalingsform.

Men uanset at det måske er billigt for forbrugerne sammenlignet med andre lande, er det stadig en forretning, som forgylder Nets’ ejere og aktionærer og giver forbrugere en begmand.

Konkurrencestyrelsen konkluderede nemlig i juni 2014, at Betalingsservice er en pengemaskine for Nets med faldende omkostninger og fordoblet indtjening.

Det er bare ikke kommet forbrugerne til gode, lød det fra Konkurrencestyrelsen.

Det mest mærkelige i sagaen om Nets er, hvorfor lovgiverne baner vej for en teknologigigant ved at give det et monopoliseret marked, som deres ejere og aktionærer derfor i høj grad kan lukrere økonomisk på.

Det er selvfølgelig udgangspunktet for et kapitalistisk samfund som det danske, at ejere kan tjene – eller tabe – penge, når de sælger deres virksomhed. Der kan også være mange gode grunde til at sælge de infrastrukturelle danske teknologigiganter, bl.a. trusler fra teknologiudviklingen og entré af globale teknologigiganter, som kan få det hele til at smuldre væk, hvis man ikke er stor og global nok.

Borgere og forbrugere taber i milliardspillet

Men det er ikke et kapitalistisk grundredskab, at man politisk giver enkeltorganisationer eneret til et marked til ulempe for prisdannelse og service - og hvor profit herfra ender i pengestærke investorers lommer.

Det er en blanding mellem statsstyring og liberalisering, som gang på gang viser sig ikke at fungere. Og som kommer både skatteborgere, forbrugere og virksomhedskunder til ulempe.

I den bedste af alle verdener evnede staten at regulere disse eneretsejere, så en tilværelse i en foret, beskyttet rede ikke betød for høje priser, for lav innovation, for dårlig kundeservice og dermed urimeligt høje milliardudbytter til kapitalfonde og investorer.

Problemet er, at det bliver ved teorien. Det er nemlig meget svært at finde velfungerende eksempler.

Nets ligner en dublet til den forfærdelige historie om TDC, som stadig i hvert fald delvist sidder på et monopol, nemlig det rå kobber og fiberkabler, og hvor der den dag i dag dukker historier op om, at konkurrencen ikke fungerer, og om for høje priser og manglende innovation.

Eller hvad med Københavns Lufthavn, som har lovbaseret lufthavnsdrift i hovedstadsområdet, men som er privatiseret? Og som er blevet den dyreste lufthavn i Norden at bruge for flyselskaberne. Der er ingen konkurrence, og den største del af milliardoverskuddet ryger ned i lommen på de australske ejere.

Og endelig er der KMD. Ganske vist fik kommunerne og dermed skatteborgerne to milliarder kroner for KMD, da kommunerne solgte selskabet.

Men til stadighed florerer der kritik af dyre systemer, manglende åbenhed og for svage konkurrencebetingelser på det kommunale it-marked. Og igen har den almene befolkning udsigt til at stå tilbage som taberne, når KMD med afsæt i sin historisk beskyttede kæmperede engang bliver børsnoteret med milliardudbytter til en kapitalfond.

Sprækker i Nets?

På området for offentlig it kan man håbe, at Kombit har succes med sit opdrag og får nedbrudt monopoldannelsen på det offentlige it-marked til gavn for priser og innovation. TDC har fået høvlet godt med store monopolknaster af, men til gengæld ser det ud til, at der er stilstand i dem, som er tilbage.

På bankområdet kan man håbe, at nedlæggelsen af Swipp og MobilePays styrkede position på markedet kan slå sprækker i monopolgiganten Nets. MobilePay kan nemlig vælge at formidle betalinger mellem butik og forbruger uden om Dankort-systemet i form af såkaldt konto-til-konto-overførsler. Og dem har Nets ikke fingrene i.

I al stilhed foregår 25 pct. af alle MobilePay-transaktioner konto-til-konto, hvorved omkring 4 mio. månedlige transaktioner forsvinder fra Nets.

Disse overførsler giver ikke samme sikkerhed for forbrugerne som betaling via kort. Bruger man eksempelvis MasterCard eller Visa, kan der gennemføres chargebacks – tilbageførsler - i op til halvandet år efter betalingen.

Det betyder med andre ord, at Nets stadig har en banefordel i forhold til at bevare monopolet på Dankort-indløsninger.

Men via nye lovgivning er der opbrud i betalingsløsningerne. Et nyt EU-direktiv, som skal være implementeret i dansk ret senest januar 2018, vil forbyde betaling fra forbrugerne, når de bruger de mest anvendte betalingskort. Det vil måske kunne øge mulighederne for VISA og Mastercard.

Direktivet introducerer også en udvidet adgang til eksisterende betalingssystemer. Det kan muligvis lukke op for, at flere aktører vil kunne indløse Dankortet.

Betryggende er det, hvis EU-Kommissionen har et mere kyndigt blik for, at stat og marked børe være adskilt. Danske politikere har det i hvert fald ikke.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
25. november 2016 kl. 08:47

På bankområdet kan man håbe, at nedlæggelsen af Swipp og MobilePays styrkede position på markedet kan slå sprækker i monopolgiganten Nets. MobilePay kan nemlig vælge at formidle betalinger mellem butik og forbruger uden om Dankort-systemet i form af såkaldt konto-til-konto-overførsler. Og dem har Nets ikke fingrene i.

Nets er også involveret i konto-til-konto overførsler. Konto-til-konto overførsler afvikles i Intradagclearing, som Finansrådet er systemejer af , men det er Nets som er operatør af systemet.

7
24. november 2016 kl. 14:09

Er dette krav droppet i lovgivningen - eller bare "begravet" i stilhed?

Jeg mener at det blev indført under den tidligere regering med LLR. Det var her man satte et rykkergebyr til max kr. 100,-, uden at det skulle dokumenteres. Det var ingen hemmelighed, og blev kaldt regelsanering. Om der nogensinde blev talt/skrevet om de konsekvenser vi iøvrigt ser, kan jeg ikke huske.

4
24. november 2016 kl. 12:00

"En anden gren af Nets, nemlig Betalingsservice, som stort set alle danske husstande anvender, har også været under kritik" Her kan man ikke undgå at tænke på, at en del af Nets kunder, som på ingen måde skal forveksles med forbrugerne, måske ikke rigtigt er interesseret i at tage en gebyrdiskussion. Da man havde et krav om at gebyrer skulle være omkostningsbestemte, da kunne man printe, pakke og sende et brev for ca. 1 kr. + porto. Nu koster det så kr. 49,-. Godt nok er portoen steget, men . . . . Man ser også gebyrer for betalingsservice, hvor det åbenbart er ret omkostningsfuldt at skrive denne ene linie på regningen. Samtidigt kan man se, at selv leverandører af telefon-, og internetabonnementer, som baserer sig på fastpris, alligevel insisterer på at betalingen skal deles ud i 12 stk. pr. år. Og dette i en tid med 0-rente.

3
24. november 2016 kl. 10:08

Eksklusivitet er jo ofte nødvendig, hvis man vil have udviklet meget unikke systemer, som fx de lovbaserede løsninger. Disse kan ikke afsættes til andre lande eller sælges til andre end de offentlige institutioner.

Det kan være nødvendigt for at få nogen til at byde på opgaven. Er man forpligtet til at levere (på en 4-6 årig kontrakt), vil det være for risikabelt og dyrt, hvis fx 30% af de offentlige kunder valgte noget andet.

Det er jo ofte det paradox man står i, når der skal laves specialiseret software til få aftagere.

1
24. november 2016 kl. 07:23

I ens vildeste mareridt kan man frygte, at Nets sænker priserne på det frie marked for håndtering af Mastercard og VISA under datterselskabet Teller ved i skjul at vælte lønkroner til selskabets medarbejdere over på den omkostningsopgørelse for driften af Dankort, som danner basis for hvilket gebyr, der må tages for en Dankorttransaktion.

Indtil for nylig var både Nets og Teller begge datterselskaber af Nets Holding. De var således koncernforbundne, og når koncernforbundne virksomheder handler med hinanden, herunder udlåner medarbejdere, skal handlerne prissættes som om de var foregået i åben handel.

Hvis ikke det sker, overtræder man ligningsloven og gør sig sandsynligvis skyldig i skattesvig. Det ved Nets naturligvis godt, men med virksomhedens vanlige arrogance taget i betragtning burde Skat tage et kig på deres konstruktion sammen med Konkurrencestyrelsen. Det er på tide at få gjort op med, at der gælder andre regler for virksomheder, bare de er store nok.