Mystisk netværksproblem sender 3's kunder i sort

En opgradering af en central del i 3's netværk betyder, at mange af teleselskabets kunder tirsdag morgen ikke kan ringe, sms'e eller gå på nettet.

Noget gik grueligt galt, da teleselskabet 3 Danmark opgraderede en central del af sit netværk natten til tirsdag.

Undervejs i opgraderingen opstod en fejl, som siden har givet overbelastning på selskabets netværk - og som betyder, at en stor del af 3's kunder siden morgenstunden tirsdag har oplevet, at de ikke kan ringe op, sende sms'er eller få adgang til internettet via mobiltelefonen eller fra mobilt bredbånd.

»Det er dybt beklageligt at vores kunder her til morgen ikke oplever den samme gode dækning hos 3, som de er vant til. Heldigvis er det første gang i de syv år, 3 har været på det danske marked, at vi har oplevet et netværksproblem af denne størrelse,« udtaler Knud Løkke Rasmussen, kommunikationschef i 3 Danmark, i en pressemeddelelse.

3 har nu identificeret hovedårsagen til problemet og arbejder lige nu på højtryk for at rette fejlen. 3 forventer, at netværket fungerer normalt og stabilt inden klokken 11 tirsdag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Wittenburg

Ingen problemer her - plejer ikke at modtage så mange opkald om formiddagen på mobilen, men hørte streamet netradio på vej på arbejde, uden udfald. Nu jeg tænker over det, er det faktisk første gang i rigtig lang tid, at jeg ikke har oplevet udfald... Go figure.

  • 0
  • 0
Jens Holm

Pudsigt.. Min dataforbindelse har været klokke stabil, min mobil har i meget korte glimt virket ganske fint, sammenlagt vel 45 sekunder hele morgenen.. Håber da ikke de mener kl 11 i aften ;)

  • 0
  • 0
Steffen Gerved Arnholtz

Det samme her, data forbindelsen funker som den skal, men opkald virker ikke. Håber dog heller ikke de mener kl 11 i aften, men det kunne godt minde om det. Deres driftinformation er ikke blevet opdateret siden kl 9.17 [*] Og den "inden for en time", holder vist ikke.

Det er så nu jeg er ret ked af at jeg ikke har en backup mobil med et andet selskab liggende.

[*] http://www.3.dk/Privat/Kundeservice/Driftsinformation/

  • 0
  • 0
Jakob Køster

Det lader til at det er godkendelse af SIM-kortene der fejler, dvs. ikke påvirkeligt at location. Både computeren og telefonen kommer op med fejlen, at SIMkortet er afvist.

Hvem finder på at lave en opgradering on the fly?

Man opgraderer backup- komponenten på sit skrivebord, tager den med i serverrummet, snupper netværkskablet fra den eksisterende service og flytter over i backuppen. Hvis det virker lader man det sidde og hvis ikke det virker, så flytter man netkablet tilbage i den gamle service..

  • 0
  • 0
Jacob Zzz

Sidder i en lille by omkring Roskilde, med en stabil edge forbindelse, men uden mulighed for at modtage/sende sms/opkald.

Sådan har det været siden jeg stod op, med 3g+mobil signal i få minutter sammenlagt, dette er på en iPhone 4, nok uden betydning.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere