Mystisk iPhone-trafik: TDC-kunde fik mobilregning på 20.000 kr.

En TDC-kunde har indleveret sin iPhone til politiet med mistanke om, at telefonen er blevet hacket. Telefonen har downloadet så store mængder data, at regningen er løbet op i 20.000 kroner.

En nordjysk TDC-kunde har opbygget en mobilregning på 20.000 kroner, efter hans iPhone begyndte at hente store mængder data midt om natten, selvom den burde have brugt kundens wifi i stedet for TDC's mobilnetværk. Det skriver Comon.

Kunden har nu indleveret sin iPhone til politiet med mistanke om, at telefonen er blevet hacket.

Problemerne begyndte i november, hvor kunden kunne se, at telefonen en nat pludselig begyndte at downloade dataklumper på 10 megabyte med cirka 10 minutters interval.

TDC oplyser til Comon, at selskabet mener, at der kan være tale om, at kunden kan have konfigureret sin e-mail forkert, og det kan være skyld i den uventede trafik.

Flere mobilkunder i andre lande med iPhone har også oplevet at få uventet store regninger for datatrafik, og kunderne spekulerer i, at det måske kan være et problem med, at telefonen i visse tilfælde ikke bruger wifi, når skærmen er låst.

Ifølge TDC er selskabet ikke forpligtet til at hjælpe kunder, som løber ind i problemer med et løbsk dataforbrug.

»Ansvar har vi ikke. Lyst har vi. Når en kunde ringer ind og siger, at han har et problem, som skaber problemer, så vil vi gerne hjælpe. Udfordringen er, at der findes hundredetusindvis af applikationer, og vi har ikke en chance for at kende dem alle og se opsætningen,« siger pressemedarbejder Rune Fick Hansen fra TDC til Comon.

TDC har nu givet kunden et afslag i prisen, så regningen bliver 6.000 kroner i stedet for 20.000 kroner. Kunden har imidlertid endnu ikke hørt fra politiet, skriver Comon.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Deleted User

Njah, dét ville jeg være lidt forsigtig med at postulere, Jesper... der er nemlig tale om en præst.

Jeg tror derfor, at Jesus' genkomst på jord (der MÅ være nogen, der har forudsagt, at det ville ske i 2011?) reelt kommer til at ske via en iPhone (the Jesus Phone, som den kaldes).

Jeg kan huske, at der blev lavet nogle beregninger omkring teleporting af et menneske, dvs. hvor mange bytes der skulle flyttes, for nogle år siden i Scientific American (tror jeg).

Jeg vil skyde på, at 3G er ved at have tilstrækkelig båndbredde til at de højere magter kan prøve en genkomst. Det MÅTTE jo ske via en app...

At det første forsøg så gik lidt skævt (muligvis bøvl med mobilmasterne i området?) og kom til at koste en præst en mindre formue er uheldigt, men TDC er jo heldigvis forstående og prøver at hjælpe.

OK, måske er ordet ikke 'mystisk', men 'magisk'?

Mvh.

Mogens

  • 0
  • 0
#3 Peter Larsen

ha ha god humor, jeg bliver nødt til at tilføje: Når nu iPhone "kun" er en Jesus telefon så må WP7'erne være Gude-telefoner. Deres brugerflade er guddommelig grim og betjeningen guddommelig kluntet. Diverse mangler er blot guddommeligt dumt. Android er nemmere at sætte i bås. Det er oplagt at væsener fra rummet vil bruge Android når de engang overtager jorden. Det var blot en kæmpe skuffelse at se blå Avatarer når man nu altid har troet på grønne mars-mænd. Hvem laver så telefoner fra helvede?

  • 0
  • 0
#6 Niels Dybdahl

I dag har man stort set udstedt en blankocheck til ens mobilselskab. Nogle selskaber tager op til 5 kr per MB. Hvis man har en app som løber løbsk og man først opdager det et døgn senere så er man 200000 kr fattigere. Samfundet burde stille krav om at mobilselskaberne altid skal aftale et maxbeløb med almindelige kunder. Det kunne f.eks være på 10000 kr. En sådan ordning er blevet indført mht telefonisk i udlandet. Det kunne sagtens indføres på resten af mobilområdet.

  • 0
  • 0
#7 Deleted User

Jeg har oplevet noget tilsvarende med min iPhone og TDC, dog ikke i den størrelsesorden. TDCs udskrift af logfilen viste download af store datamængder midt om natten, hvor telefonen ikke var i brug, men bare var tændt. Det kunne være interessant at høre, om andre teleselskaber har de samme oplevelser med iPhone?

  • 0
  • 0
#9 Rasmus Rask

Nogle selskaber tager op til 5 kr per MB

"Op til 5 kr"?

You're in for a shock: http://tdc.dk/element.php?dogtag=e_prod_mobil_abo_plus (klik på fanebladet 'Priser').

8 kr ryster mig (desværre) heller ikke. Mener min arbejdsbil koster 12 Danske kroner per megabyte.

Til gengæld behøver jeg ikke at være (ekstra) nervøs, når jeg bruger mobilen i de nærmeste lande. Der er nemlig nøjagtigt ligeså afsindigt dyrt c",)

  • 0
  • 0
#10 Niels Dybdahl

For dem som ikke skal overføre ret meget er det jo fint nok med at betale 8 kr/MB. Jeg har f.eks sat et system op med en håndscanner som overfører op til 300 KB/måned via 3G. Her er der jo ikke noget problem i at betale 8 kr/MB (vi betaler dog kun 0.50 kr/MB). Men mit normale telefonselskab tager ca 0.01 kr/MB for de første 10 GB per måned og 0.30 kr/MB for alt derover. Det er svært at forstå at der kan være en prisforskel på næsten 1000 gange for næsten den samme vare.

  • 0
  • 0
#11 Nikolaj Brinch Jørgensen

Jesper

Og så er der altså lidt for mange overskrifter med "mystisk". Der er sjældent noget mystik involveret, når IT driller.

Det er vel et mysterie (deraf brugen af ordet mystisk), så længe sagen ikke er opklaret endnu.

Jeg ser absolut intet forkert i at bruge dette ord.

Mogens

Super fun!!!

  • 0
  • 0
#15 Nikolaj Brinch Jørgensen

Telias tablet abonnement er en god deal:

29,-/mdr uden binding eller oprettelse, 200 MB inkluderet. Betale for alt over 200 MB, dog maks 95,-/mdr.

Den sidder i min iPad, selvom det er 3 der er i min iPhone (de vil nemlig have 79,-/mdr. for 500 MB inkluderet, med et maks på 199,-/mdr).

Jeg har personligt flat rate abonnement, så jeg ikke skla bekymre mig om regningen.

  • 0
  • 0
#17 Niels Dybdahl

Telias tablet abonnement er en god deal: 29,-/mdr uden binding eller oprettelse, 200 MB inkluderet. Betale for alt over 200 MB, dog maks 95,-/mdr.

Til gengæld bliver man droslet ned til 2% af den normale hastighed når man ryger over 1 GB/måned, hvilket ikke er særligt sjovt. Men de skal jo på en eller anden måde gøre opmærksom på at man har brugt mere end man vil betale for.

I den tid jeg har haft en Android telefon har jeg normalt ligget mellem 500 MB og 1 GB per måned, men to måneder er jeg røget over 1 GB. Så 1 GB grænsen er nok for lav til mig.

  • 0
  • 0
#18 Peter Andersen

Det undrede mig at præsten ikke satte sig ordentlig ind i abonnementes priser og betingelser, og holdt øje med sit forbrug indtil:

Det er provstiet, som betaler regningen for det løbske dataforbrug.

  • 0
  • 0
#20 Maxx Frøstrup

Ja ja, tror vist alle er enige om at priserne på data trafik og 3G netværk er for høje og tæt på umulige at gennemskue for normale mennesker, være det sig IT-proffesionelle, Finans Proffer, eller almindelige forbruger. Dog er der løsninger derude som passer til folk der bruger tid nok på at undersøge sagen, konsulenterne fra teleskaberne kan man jo ikke forlade sig meget på.

I forbindelse med det synes jeg der burde indføres en national "hovsa-grænse" på say 1.000 om måneden, hvorefter forbindelsen nægtes før explicit accept af at denne grænse nu bliver overskredet, det være sig af latterligt lave hastigheder, eller total lukning er mig ligegyldigt. Men en sag for forbruger styrelsen....

Den anden ting jeg finder spændende er hvad det var der udløste problemet? Jeg har nogle konsirationsteorier om internationale selskabers indsamling af persondata i det skjulte til rovdrift på forbrugeren i legitime forhold. Men det er jo bare spekulationer når der ikke forefindes nogle fakta på hvad data der er sendt eller hvor det er sendt hen. Kunne da være et nydeligt ramaskrig hvis nu det var Apple's marketings afdeling der indhentede data i for af GPS lokationer, opkalds mønstre og andet stads i den retning. Vi ved jo at alle vil have fat i det, og at 95% af alle forbrugere afsender det i lystig accept uden hensynstagen til formålet for datasamkørslen.

Hell, hvor mange af os arbejder i en virksomhed der har et ligende ønske om indsamling af data til marketings optimering?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere