Det sociale website Myspace smider harddiskene i skraldespanden. Afløseren i serverrummet er flashdiske, og det giver mere plads i serverrummet, mindre behov for køling, energi og reducerer de overordnede omkostninger.
Myspace benyttede tidligere 2-unit racks med servere med ti til tolv direkte tilsluttede harddiske. De er nu erstattet af 1-unit servere med flash accelerator-kort fra Fusion-io. Det skriver The Register.
De nye drev benytter mindre end én procent af det strømforbrug, de tidligere drev spiste. Myspace forventer tillige, at de nye drev er mere driftssikre end de roterende forgængere.
»I de sidste 20 år har disk-storage ikke været på højde med andre fornyelser i it, og lige nu er vi på vendepunktet for en dramatisk forandring med flash-teknologi,« siger Richard Buckingham, som er teknisk chef i Myspace, til The Register.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.