Myriader af standarder hæmmer udviklingen af Internet of Things

Proprietære eller ikke-fælles protokoller og standarder inden for netværk, applikationer og sikkerhed kan bremse udviklingen af Internet of Things.

En afgørende barriere for udbredelsen af Internet of Things (IoT) er manglen på teknologiske standarder - eller måske rettere: at der ofte er for mange forskellige. Problemet er ifølge en artikel på TechCrunch, at antallet af tilsluttede enheder med IoT vokser dramatisk, og at der en risiko for, at enhederne ikke kan udveksle data pga. mangel på protokoller og standarder..

Listen af nuværende netværksstandarder - ZigBee, Z-Wave, EnOcean, Bluetooth LE eller SigFox og Lora - viser, at der simpelthen er for mange konkurrerende og uforenelige standarder at vælge imellem.

Dog synes der at være en konvergering og konsolidering i gang.

Dels er ZigBee 3.0 ved at bevæge sig tættere på Googles Thread - om end begge stadig er udfordret af Bluetooth-konsortiet, der er ved at frigive Bluetooth mesh standarden.

Mere interessant er det Wi-Fi Alliance arbejder på en ny standard, som også tidligere er omtalt på Version2, IEEE 802.11ah kendt som Halow.

Læs også: Ny langtrækkende wifi-standard til internet-of-things som parkometre og røgdetektorer

5G-standarder er på vej -

På området for mobilt bredbånd arbejder Next Generation Mobile Networks (NGMN) Alliance på 5G-standarderne. Den officielle tekniske specifikation fra 3. Generation Partnership Project, 3GPP, forventes dog først færdig i 2020.

De væsentligste udviklingsområder for alle standardiseringsarbejder længere rækkevidde, lavere latency og bedre dækning, men det er også afgørende, at teknologien kan håndtere de mange individuelle forbindelser.

Dermed kan nye standarder blive en alvorlig global konkurrent til den eksisterende LPWAN (Low Power trådløse Area Networks), såsom SigFox og Lora.

Sikkerhed er også en meget stor barriere, der kan forhindrer, at IoT breder sig til den almindelige forbruger.

Lovgivningsmæssigt er det vigtigt, at lovgiverne sikrer tilstrækkeligt med frekvenser - og ifølge TechCrunch til en pris, der får Internet of Things til at vokse, i stedet for at udviklingen er prisgivet oppustede engrospriser.

Men ikke bare inden for netværk og netværksteknologi er der udfordringer. Det gælder også i applikationslaget og ved udnyttelsen af data.

De eksisterende applikationsprotokoller bliver udfordret, fordi de store it-giganter kommer med deres egne.

Apple HomeKit, Google Weave og en række andre initiativer fremmer egne økosystemer, og har hver deres egne kommercielle dagsordener.

Løsningen kan være etablerede samarbejdsnetværk, hvor ensartede data kan anvendes i en vifte af processer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (16)

Martin Kirk

Eller også dækker termen IoT ikke over alt alt skal kunne snakke sammen...

Er pænt ligeglad med om min vaskemaskine kan snakke med mine lamper, eller min musik afspiller sammen med mit overvågnings kamera...

Det vigtigste er jo bare at relevante apparater tale samme sprog, fx at alle wifi lamper bruger samme protokol så man er leverandør uafhængig..

Når det så er sagt, er løsningen ofte at en 3. Part laver noget styringssoftware som taler alle sprog. Eller at EU tvinger producenterne til at bruge den samme.

Jn Madsen

Jeg har det på samme måde.
Jeg er fløjtende ligeglad med om mit køleskab kan bestille mælk, og hvis det kunne, ville jeg slå det fra.
Jeg har en smartphone,- bruger den til at ringe og sms'e med, jeg har nogle pc'ere, de bruges til hobby og arbejde.
IoT er i mine øjne bare det "næste" ligegyldige pop-hit.
Mine værdier er at besøge venner, køre på motorcykel, spille skak og guitar. IT er bare min levevej.
Smartphones er den sidste smarte og rimeligt brugbare ide i branchen,- faktisk ganske unødvendig, men trods alt en stor succes. Alt andet siden den har været overflødigt bras.

Martin Kirk

IoT er jo ikke noget nyt og dækker ikke nogen bestemt type elektrisk dims på netværket..

IoT er et buzzword..

Teknisk set har det fantes IoT lige så længe som der har været netværksudstyr med et programmerbart interface

Johnnie Hougaard Nielsen

IoT er et buzzword..

Teknisk set har det fantes IoT lige så længe som der har været netværksudstyr med et programmerbart interface

Buzzword eller ej, er der dog nu ved at ske det skifte at der kommer netværk på ting som traditionelt har haft sin egen eksistens, uden at være med på "den digitale vogn".

Køleskabet er mest en skør idé, jeg tror mere på små behageligheder som fx at få en bil autokoblet til kørselsregnskabet, eller en brandalarm der er mindre hidsig når der grilles i ovnen. Vi ser jo allerede forbrugsmålere med automatisk aflæsning, selv om det kan knibe med at forbrugeren selv har direkte adgang til data.

Mange bække små, i stedet for noget dramatisk. Om 10 år har vi nu sikkert fået en del ekstra små behageligheder i dagligdagen.

Men selvfølgelig er det store rod af standarder og ikke-standarder noget som endnu lynhurtigt før bøvlet til at overstige gevinsten. En overgangsløsning kunne være hubs med "middleware" til at gøre standardernes enheder tilgængelige for hinanden. Og ikke vanvittige tiltag, som da Phillips var i gang med at bryde en etableret standard, og lukke for at Hue kunne snakke med andre producenters udstyr.

Bent Jensen

"IoT er i mine øjne bare det "næste" ligegyldige pop-hit."
Vil give jer alle ret , men der er noget som er smart, hvad der er og hvordan ved vi jo ikke endnu. Som vi ikke alle lige have set Smartphone, PC, Tablet, Biler, Tog, Radio, Tv...

Men som eksempel: Overordnet bliver det da fint når alle ens rum har styret fjerntermostater, til samme pris som de "dumme".
Så spares der varme/penge/CO2 , og fremløbstemperturen kan atutomatisk bliver sænket, når der er lidt lunere i vejret. Eller skruget lidt op for varme i badeværesler når man normalt går i bad, eller enes facebook/Email vanner/beskeder antyder man er på vej. Slukker igen når badeværelse er tør og automatik udluftet.
Hvis vejrudsigten siger der bliver lidt kold om 2-3 dage, så kan give et skub til gulvvarmen, så der er lidt billigere varme at tage af, og ligeledes lukke når man kan se varmen er på vej.

Så synes det er mange steder at IOT findes eller kan have sin plads og bruges allerede nu. En som i mit eksempel, en overordnet styring af indeklima, så det bliver bedre og samtidigt giver en besparelse, er nok det som ligger lige for, også med hensyn til komfort og besparelse. Men det bliver ikke men dyrt vendor look som Danfoss ventiler ved mig, venter på billige Open Source ting.

Men igen kunne lidt nytæning også være billigere. I stedet for mit eksempel, kunne bare styring af fremløbsvarmen giver 85-95% af besparelsen på varme. Så i stedet for nu en udendørs temperturmåler, så en lille dims (IoT) der så på vejrudsigter og varme/el priser. Det vil kunne laves gratis/billigt hvis det var tænkt ind i styringen for strarten. En RasberyPI, et Internet stik, og kommunikation med Styring, hvis det skulle laves efterfølgende. Kender nogen der allerde har lavet sådan noget selv, hvor de bruger nogen arduino til styring, RasPi til hjemmesider og administration.
Så er vi stadig under prisen for en enkelt Danfoss ventil.

Michael Eriksen

Hvis vejrudsigten siger der bliver lidt kold om 2-3 dage, så kan give et skub til gulvvarmen, så der er lidt billigere varme at tage af, og ligeledes lukke når man kan se varmen er på vej.

Det ville da være smart, men det har bare ikke moget med IoT at gøre. Det er simpel reguleringsteknik og kræver sådan set bare at DMI og deres EU kolleger kan blive enige om en protokol (DK er et for lille marked) og så hiver man data ned hver 6. time via TCP/IP. Ud fra IP nummeret kan man ret præcist afgøre hvor man er henne og få den lokale vejrudsigt.

Johnnie Hougaard Nielsen

kræver sådan set bare at DMI og deres EU kolleger kan blive enige om en protokol (DK er et for lille marked) og så hiver man data ned hver 6. time via TCP/IP

Hvorfor har det ikke noget med IoT at gøre, hvis en termostat kan fjernstyres, og integreres med relevante data? Det er da blot et eksempel blandt mange andre, men når du bruger ordet "man", hvem mener du så?

Mener du forbrugerens selv? Selvfølgelig findes der en mindre gruppe, som her er vel repræsenteret, der lige kan fixe det på egen hånd, men for det store flertal er det noget der bare skal virke, uden bøvl eller teknikfnidder. Så hedder det IoT. Kan du bare ikke lide ordet?

Bent Jensen

" Og ikke vanvittige tiltag, som da Phillips var i gang med at bryde en etableret standard, og lukke for at Hue kunne snakke med andre producenters udstyr."

Eller prøvet igen, de tekniker/Leder/Sælgere som kendte til Video 2000 og CD er nok væk. Så de skal lige prøve at dumme sig en gang til.

Men det er lige som med Nokia og MS på mobilen, de så så begærligt på Appels markedet, at det at få et ligende var vigtigere end at lave et ordenligt OS og mobiltelefon, så de glemte at lave noget som kunne sælges.
Samsung prøver det samme nu, men deres et eller andet, men også grunden til at det bliver min sidste Samsung. Have godt nok samme mening efter S4, men nu ryger S6 Edge snart på den blå hylde eller andet sted. Min Samsung telefon mener det er mere vigtigt at jeg ser deres skod marked, end at give besked om SMS, eller lade mig ringe.

Men det menste vigtige som forbruger, køb kun noget som kan tale med andre enheder, og ikke skal forbi en eller eller andet proprietær "styre" enhed som koster mere end en fuld åbenløsning.

Lars Jensen

Hvis vejrudsigten siger der bliver lidt kold om 2-3 dage, så kan give et skub til gulvvarmen, så der er lidt billigere varme at tage af, og ligeledes lukke når man kan se varmen er på vej.

Den teknologi er anvendt i 20 år på Bane Danmarks sporskifte. Det kan nemlig tage dage at varme de store spor op med elvarme. Derfor starter man dage i forvejen så de er over 0 grader når kulden kommer.

Michael Eriksen

Hvorfor har det ikke noget med IoT at gøre, hvis en termostat kan fjernstyres, og integreres med relevante data?

OK, så har du en bredere opfattelse af IoT end jeg. Jeg har da haft radiostyrede termostater til gulvvarmen i over ti år og allerede dengang var det "old news" og ingen havde hørt om IoT. Men mit anlæg mangler at kunne spå om vejret. Det er ikke den enkelte termostats opgave, det skal det centrale anlæg tage sig af. Det er gammeldaws client-server tankegang jeg foreslog, der vist var moderne i 80'erne.

Johnnie Hougaard Nielsen

OK, så har du en bredere opfattelse af IoT end jeg. Jeg har da haft radiostyrede termostater til gulvvarmen i over ti år og allerede dengang var det "old news" og ingen havde hørt om IoT.

Jamen, det at noget lidt lignende kunne opnås med en væsentligt anderledes teknologi (incl. software teknologien), giver ingen konflikt i forhold til at løse samme opgave med IoT teknologi.

Det handler så meget ikke om radio (eller ej), men om at der bruges standarder og protokoller der giver store muligheder for interoperationalitet. Selvfølgelig har der været specialløsninger her og der, men IoT tilføjer et koncept om at det bør kunne blandes og styres uden at være bundet til en bestemt leverandørs måde at lave tingene på.

Analogt med at kommunikation over Internet afløste et mylder af gamle teknikker med modemer, faste linier, og en inkompatibel blanding af forskellige protokoller og software platforme. Det at jeg har kørt masser af elektronisk post uden at have Internet protokoller i nærheden, får mig ikke til at undlade naturligt at se email som en vigtig del af at bruge Internet. En mere generel og vidt standardiseret teknik afløste nogle leverandør-specifikke løsninger (med fragmentariske standardiserings tiltag a la X.400).

Hvad skal en IoT definition lyde på hvis den ikke må omfatte at løse opgaver som er blevet løst på andre måder før IoT?

Michael Eriksen

Hvad skal en IoT definition lyde på hvis den ikke må omfatte at løse opgaver som er blevet løst på andre måder før IoT?

Det må den skam gerne, men den skal så forklare sin eksistensberettigelse. Hvis IoT alligevel ikke kan noget andet end det vi allerede bruger, så er det bare endnu et buzz word, der er væk til næste år. Altså, min vaskemaskine kan selv finde ud af at starte om X timer, og den kan bestemt ikke noget med netværk. Selv katten kan låse kattelemmen op uden IoT.

Johnnie Hougaard Nielsen

Det må den skam gerne, men den skal så forklare sin eksistensberettigelse.

Så må jeg jo gentage mig selv:

Selvfølgelig har der været specialløsninger her og der, men IoT tilføjer et koncept om at det bør kunne blandes og styres uden at være bundet til en bestemt leverandørs måde at lave tingene på.

Det handler om at det bliver en nemt tilgængelig selvfølgelighed, i stede for små spredte detail-løsninger. Og nej, IoT er endnu ikke modent til at udfolde sine store muligheder for synergi.

Lars Jensen

Jeg synes ikke I er innovative. Version2 mener helt bestemt at data fra kattelem, kaffemaskine, vaskemaskine, indhold i bleen osv. skal gemmes som Big Data i Cloud hvorefter algoritmer vil forbedre jeres hverdag og nedsætte mængden at udledt Co2.
Der er vel kun 100 officielle netværksprotokoller, ud over 5G som er et must for at IoT overhovedet kommer til at fungere. Hvor svært kan det være?

Povl H. Pedersen

Der kommer altid nye kommunikationsprotokoller.
I dag kan man købe en IoT Computer der kører Arduino for < $2.50 inkl. porto med indbygget WiFi (b/g/n) (En ESP8266 på et ESP-01 eller andet breakout board, ESP-201 til $3 hvis man skal have mange GPIO pins).

Men man kan også bruge alt muligt andet og sætte eksterne moduler på, som eksempelvis bluetooth. Men et HC-05 modul alene er dyrere end IoT computeren, og så skal man have en computer ved siden af (eksempelvis Arduino Pro Mini til $1.50).

Prisen er afgørende, men strømforbruget kan også diktere valget (WiFi, bluetooth eller BLE). Der sker meget, og markedet skal nok finde på plads, med prisen som en af de vigtigste parametre. ESP8266 bruger eksempelvis op til 170mA når den sender 802.11b (og 120mA ved 802.11n MCS7) men kun 10uA i Deep Sleep (mellem periodiske actions)

Protokoller er de flerste ligeglade med. Bare der er et API der virker. Så kan hardwareleverandøren skifte det om han vil.

Johnnie Hougaard Nielsen

Protokoller er de flerste ligeglade med. Bare der er et API der virker.

Nu er det jo typisk sådan at et API lægger sig op af de muligheder som den underliggende protokol giver. Jeg ville også være betænkelig ved det, hvis en API implementering søger at "misbruge" protokollen til at gå i en anden retning.

Og protokollerne er af central betydning når det gælder at en kunde kan stå i butikken, og blande et sæt dimser, med en forventning om at de kan spille sammen.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer