Myndighederne vil overvåge danskerne med frivillig Corona-app

Illustration: petovarga / Bigstock
Data indsamlet via en frivillig app skal bruges til at følge smitteudbredelsen af coronavirus.

For at overvåge spredningen af coronavirus i Danmark vil de danske sundhedsmyndigheder lancere en app.

App'en skal ifølge sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) »styrke datagrundlaget for sundhedsmyndighedernes løbende overvågning af smitteudbredelsen og dermed understøtte beslutningerne om den gradvise åbning af samfundet«, og som skal »understøtte en hensigtsmæssig adfærd blandt borgerne, som kan minimere smitteudbredelse«.

Det fortalte sundheds- og ældreministeren på et pressemøde mandag.

»App’en kan i første version blandt andet registrere kontakt inden for en-to meter med andre, som også har app’en. Dette kan give nyttig information om kontaktmønstre. Sundhedsmyndighederne vil alene kunne anvende data fra app’en til at følge op på smitteudbredelsen på pseudonymiseret og aggregeret niveau,« skriver Statsministeriet om app'en.

Statsministeriet understreger, at der er tale om en frivillig app, som, hvis den downloades, overvåger ens adfærd og videresender data til myndighederne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Klavs Klavsen

Kan den danske regering finde ud af at samarbejde med verdenssamfundet og anvende Open Source, eller genopfinder de danmarks eget hjul.. (med alle de problemer vi jo typisk ser når vi gør det :) Der findes allerede http://safepaths.mit.edu/ - en open source app til ios + android - hvor man enten "kan anvende den der allerede er der - og samarbejde med https://covidsafepaths.org/ - eller i det mindste bruge sourcekoden og build'e sin egen udgave af den.. Derudover så er der PEPP-PT standarden - et europæisk samarbejde der også laver bluetooth contact tracing - men kun er et SDK (også Open Source) - som man så kan implementere i en app man selv laver.

Det SIDSTE vi har brug for, er at Danmark igen insisterer på at vi er så specielle - også mht. Corona - så vi må og skal have vores helt egen app :(

Fordelen ved at bruge de 2 ovenstående metoder er OGSÅ - at så vil den virke med alle de andre lande, der anvender den - så man kan lave "contact tracing" på tværs af landegrænser - så alle de danskere der har været i kontakt med en udlænding (der også havde MITs app eller en app med PEPP-PT - som tysklands app vist vil bruge) vil få af vide at de har været nær en smittet og bør gå i karantæne, hvis man opdager senere, at udlændingen har COVID19.

  • 24
  • 0
Louise Klint

Kære Version 2,

Jeg husker at have hørt Tyra Grove Krause, afdelingschef i SSI, Statens Seruminstitut, tale om en ”kontaktopsporingsapp” for et par uger siden.

Jeg vil meget gerne høre flere detaljer om dette projekt. Venligst

  • 3
  • 0
Emil Kampp

Det er jo ikke ukendt at staten med retro aktivt effekt ændrer på indsamlings grundlag og moser folks PPI givet til én ting sammen i andre databaser.

Så længe de ikke umiddelbart har styr på det, eller har gjort noget for at forhindre at det sker igen, så kommer jeg ikke til at deltage.

  • 1
  • 0
Jens Peter Hansen

Hvor havde vi mon været, såfremt Sundhedstyrelsen havde reageret på min opfordring 4. marts om at lave en sporings app? (https://www.linkedin.com/posts/jenspeterhansenn_smartcity-smartsociety-c...)

I Singapore har de med TraceTogether lanceret ca. 20. marts lavet lige præcis, hvad jeg foreslog - se https://www.tracetogether.gov.sg/. Alle udviklere kan få adgang til koden, så det vil være dygt tåbeligt hvis DK mener selv at skulle - se https://www.cnbc.com/2020/03/25/coronavirus-singapore-to-make-contact-tr...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere