Myndighederne vil overvåge danskerne med frivillig Corona-app

7. april 2020 kl. 10:358
Myndighederne vil overvåge danskerne med frivillig Corona-app
Illustration: petovarga / Bigstock.
Data indsamlet via en frivillig app skal bruges til at følge smitteudbredelsen af coronavirus.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

For at overvåge spredningen af coronavirus i Danmark vil de danske sundhedsmyndigheder lancere en app.

App'en skal ifølge sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) »styrke datagrundlaget for sundhedsmyndighedernes løbende overvågning af smitteudbredelsen og dermed understøtte beslutningerne om den gradvise åbning af samfundet«, og som skal »understøtte en hensigtsmæssig adfærd blandt borgerne, som kan minimere smitteudbredelse«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fortalte sundheds- og ældreministeren på et pressemøde mandag.

»App’en kan i første version blandt andet registrere kontakt inden for en-to meter med andre, som også har app’en. Dette kan give nyttig information om kontaktmønstre. Sundhedsmyndighederne vil alene kunne anvende data fra app’en til at følge op på smitteudbredelsen på pseudonymiseret og aggregeret niveau,« skriver Statsministeriet om app'en.

Statsministeriet understreger, at der er tale om en frivillig app, som, hvis den downloades, overvåger ens adfærd og videresender data til myndighederne.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
10. april 2020 kl. 20:01

Jeg venter med spænding på version 2's historie om det her... Kommer den?

7
8. april 2020 kl. 23:15

Hvor havde vi mon været, såfremt Sundhedstyrelsen havde reageret på min opfordring 4. marts om at lave en sporings app? (https://www.linkedin.com/posts/jenspeterhansenn_smartcity-smartsociety-corona-activity-6641128961030012928-u4UC)

I Singapore har de med TraceTogether lanceret ca. 20. marts lavet lige præcis, hvad jeg foreslog - se https://www.tracetogether.gov.sg/. Alle udviklere kan få adgang til koden, så det vil være dygt tåbeligt hvis DK mener selv at skulle - se https://www.cnbc.com/2020/03/25/coronavirus-singapore-to-make-contact-tracing-tech-open-source.html

6
8. april 2020 kl. 09:18

Det er jo ikke ukendt at staten med retro aktivt effekt ændrer på indsamlings grundlag og moser folks PPI givet til én ting sammen i andre databaser.

Så længe de ikke umiddelbart har styr på det, eller har gjort noget for at forhindre at det sker igen, så kommer jeg ikke til at deltage.

5
7. april 2020 kl. 20:30

Sjovt de vil anvende pseudonymiseret data og ikke som i Norge, hvor de er anonymiserede.

Ville godt vide hvilken data, der kan sættes i sammenhæng med brugeren af app’en.

4
Redaktionschef -
7. april 2020 kl. 14:26
Redaktionschef

Hej Louise,

Vi kigger på det :)

Mvh Adam

3
7. april 2020 kl. 14:04

Kære Version 2,

Jeg husker at have hørt Tyra Grove Krause, afdelingschef i SSI, Statens Seruminstitut, tale om en ”kontaktopsporingsapp” for et par uger siden.

Jeg vil meget gerne høre flere detaljer om dette projekt. Venligst

2
7. april 2020 kl. 13:52

Aktiv handling. Mere af det, tak.

1
7. april 2020 kl. 11:13

Kan den danske regering finde ud af at samarbejde med verdenssamfundet og anvende Open Source, eller genopfinder de danmarks eget hjul.. (med alle de problemer vi jo typisk ser når vi gør det :) Der findes allerede https://safepaths.mit.edu/ - en open source app til ios + android - hvor man enten "kan anvende den der allerede er der - og samarbejde med https://covidsafepaths.org/ - eller i det mindste bruge sourcekoden og build'e sin egen udgave af den.. Derudover så er der PEPP-PT standarden - et europæisk samarbejde der også laver bluetooth contact tracing - men kun er et SDK (også Open Source) - som man så kan implementere i en app man selv laver.

Det SIDSTE vi har brug for, er at Danmark igen insisterer på at vi er så specielle - også mht. Corona - så vi må og skal have vores helt egen app :(

Fordelen ved at bruge de 2 ovenstående metoder er OGSÅ - at så vil den virke med alle de andre lande, der anvender den - så man kan lave "contact tracing" på tværs af landegrænser - så alle de danskere der har været i kontakt med en udlænding (der også havde MITs app eller en app med PEPP-PT - som tysklands app vist vil bruge) vil få af vide at de har været nær en smittet og bør gå i karantæne, hvis man opdager senere, at udlændingen har COVID19.