En ny organisation forsøger at samle musikere til kamp mod brugen af ansigtsgenkendelse ved koncerter og festivaler. Organisationen støttes af en række prominente musikere, såsom Tom Morello, guitarist i det hedengangne rockband Rage Against The Machine.
»At bruge ansigtsgenkendelse som overvågning er en unik trussel. Det gør hverken tilskuere eller kunstnere sikre, men udsætter dem for invasiv overvågning, der endda har racistisk bias, hvilket uden tvivl vil ende med, at fans bliver generet, arresteret uden grund, udvist eller værre,« siger Evan Greer, der er director i organisationen Fight for the Future, på organisationens hjemmeside.
Evan Greer fortsætter:
»Vi forsøger at nå alle kunstnere, så de kan kæmpe for deres fans' grundlæggende rettigheder ved at sige fra over for brugen af Big Brother-lignende biometrisk overvågning af koncerter.«
Organisationen har derfor lavet kampagnen Ban Facial Recognition at live shows. Fight for the Future er ifølge dem selv en organisation, der kæmper for, at mennesker har basale rettigheder både på internettet og i andre situationer, hvor der bruges teknologi.
Allerede en del opbakning
Der er allerede en del kunstnere, der støtter op om projektet. På Twitter har flere kunstnere vist deres foragt for brugen af ansigtsgenkendelse.
Protect the privacy of fans at live shows. Ban facial recognition technology at festivals and concerts ⚠️ https://t.co/6aVfjuRjLb https://t.co/lMDsr99DSM
— The Glitch Mob (@theglitchmob) September 9, 2019
Kampagnen er delvist rettet mod Ticketmaster, der ifølge Fight for the Future er begyndt at undersøge mulighederne i ansigtsgenkendelse til koncerter.
I don’t want Big Brother at my shows targeting fans for harassment, deportation, or arrest. That’s why I’m joining this campaign calling on @Ticketmaster and others not to use #facialrecognition at festivals and concerts. https://t.co/i3a9oPIa5C
— Tom Morello (@tmorello) September 9, 2019
Det er ikke kun kunstnere, der er med på bølgen. Kampagnen har også givet arrangører mulighed for at støtte op om projektet, og en festival i Washington har på Twitter meldt ud, at de ikke vil benytte teknologien i fremtiden.