München fortsætter ti års open source-politik: Har sparet 82 millioner kroner

Bystyret i München er efter ti år nået i mål med at skifte fra Windows og MS Office til open source-alternativer. Og projektet fortsætter med nye områder.

Over 11 millioner euro – 82 millioner kroner – har München kommune sparet på at skifte Microsoft-produkter ud med Linux og LibreOffice de sidste ti år. Nu fortsætter byen med at udbygge open source-platformen for de 15.000 pc-brugere.

E-mail, kalender og en række samarbejdsværktøjer skal nemlig fremover køres med Kolab, et open source-produkt, der oprindeligt blev udviklet af den tyske myndighed for it-sikkerhed. Det skriver The Register.

Softwaren skal rulles ud over de næste fire år, hvor Kolab-pakken erstatter et gammelt Sun-produkt.

München har gjort sig internationalt bemærket ved for ti år siden at beslutte at erstatte Windows NT 4.0 med Linux og MS Office med OpenOffice, der siden er blevet omdøbt til LibreOffice. Målet var at få 80 procent af de omkring 15.500 pc-arbejdsplader væk fra betalingssoftware, men da migrationsprojektet efter ti år kunne erklæres for afsluttet, i december 2013, var man nået helt op på 14.800 af de 15.500 computere.

Ifølge The Register fik byens udmelding dengang selveste Steve Ballmer til at afbryde en skiferie for at tage til München og forsøge at overtale byen til at holde fast i Microsoft.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (38)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Carsten Olsen

Måske ville München være et godt sted for Microsoft at starte med open source, nu de har fået en chef der er i besiddelse af "common sense".

Fordelen ved at bruge open source er ikke at det er gratis, det er derimod en stor fordel at man istedet for at "sende penge over dammen" og "Microsoftkonsulenter", kan bruge de samme penge på at ansætte nogen folk der holder kompetancen "in-house".

  • 19
  • 0
Hans Peter Bech

Tyskerne er bagud i kampen om de globale softwaremarkeder. Den tyske regering satte derfor i 2011 et forskningsprojekt i gang for at afdække årsagerne hertil.
http://www.version2.dk/blog/warum-kommt-google-nicht-aus-deutschland-55452

Fravalget af amerikanske produkter kan også været drevet af en skjult politisk dagsorden. Sådan noget kan man jo ikke flage med i fuld offentlighed.

  • 0
  • 16
Daniel Udsen

Vi taler om et totalt hjemmestrikket system rullet ud over lang tid med fuld involvering af det kommunale bureaukrati i alle dele af projektet, det er kort sagt den komplet modsatte tilgang til IT projektstyring end den der dominere blandt danske offentlige myndigheder.

Lektionen her er ikke kun at "open source" kan give besparelser men at en kommune realt godt kan drive sin egen IT platform på de sædvanlige vilkår om langsomme forandringer og fuld bruger oplæring.

Kigger man på projektet set i sammenligning med andre linux udrulninger er det for at sige det mildt ikke en speciel hurtig eller succesfuld udrulning, men det var vist også meningen fra start af. Man ville væk fra at skulle lave en "big bang" udrulning hvert 5år.

  • 2
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

Er det ikke lidt irrelevant hvor stor eller lille en procentdel besparelsen udgør, når man bruger andre folks penge?

Jeg synes da det er et ganske relevant spørgsmål. Det sætter jo besparelsen i perspektiv. Hvis det er 0,0001% der er sparet, så er det jo spin i verdensklasse.

Det er vel ikke anderledes end hvis en politiker herhjemme pralede om, at han/hun havde sparet samfundet for 400.000 kroner... uden at nævne, at det er ud af 100 millioner kroner.

Uanset hvad skal man jo altid være glad for besparelser, men det bør da være en del af historien.

Det synes du måske ikke?

  • 1
  • 12
Johnnie Hougaard Nielsen

Når besparelsen er et beløb af betydning, er det ikke så kritisk om det er en stor eller lille procendel.

Fra en ældre artikel fandt jeg et tal: In total the LiMux project would cost €23m, compared to the €34m the authority estimated it would have cost to stick with Windows and MS Office.

Det passer med at der nu tales om besparelser omkring €10m, hvor en stor del synes at være fravalget af licenser til Windows 7 og nyere Office-pakke. Dertil mindre hardware udskiftninger, men til gengæld har de da brugt en del kræfter på at migrere fra gamle bindinger.

HP og Microsoft svarede med nogle teoretiske beregninger, dog uden at bruge realistiske tal, som antal medarbejdere. Artiklen nævner at München har en IT afdeling med 1.000 medarbejdere, så det er ikke en dominerende del af budgettet.

Kort sagt, er det en stor procendel af et delbudget. Værd at tage med, når der skal ses kritisk på om der spildes penge.

  • 6
  • 0
Morten Jensen

Skotterne skal til valg senere paa aaret, en stor del af argumenterne er omkring oekonomi og stabilitet. Men er det virkeligt de eneste argumenter vi kan respektere?

München har opnaaet noget utroligt bemaerkelsesvaerdigt. De har aendret deres infrastruktur, og maa vi formode dermed omskrevet en stor del af den software der styrer deres systemer, og samtidig sparet penge...
De har frigjort sig fra kontrol fra Microsoft, de bestemmer selv om de vil have Windows 8 eller ej.
Besparelser ovenikoebet! De har turde at have visioner, politiske oensker og har formaaet at bevare opbakningen over 10 aar.

Det er ok at spare penge, og utroligt vigtigt naar de nu ikke bruger deres egne penge, men visioner og langsigtet politisk vilje, det er havd jeg mener vi skal kigge lidt naermere paa!

  • 15
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

"Et beløb af betydning" er i dine øjne et beløb der let kunne bruges bedre et andet sted (hvor det gavner skatteyderne mere)?

Jeg ved ikke hvad du egentlig mener med spørgsmålet, det er da altid bedre ikke at spilde skatteydernes penge.

Mange udgifter til forbedringer er dog af en karakter hvor skatteyderne ikke ser den umiddelbare gavn, så jeg vil holde mig til at det må være nok at sammenligne med om det er bedre end at pengene går til et softwarehus i USA.

Videre kan det siges at selv om det var samme udgifter, kunne der være fordele ved fx at udskifte licenser med at lokale medarbejdere har beskæftigelse, og opbygger viden. Igen taler vi om en ret indirekte benefit, altså ud over at arbejdskraften sikkert også er skatteydere.

Mit ordkløveri omkring "beløb af betydning" må i øvrigt være at det ikke er så små beløb at det ikke egner sig til at starte andre projekter.

  • 2
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

Er det virkelig kun mig, der synes det er relevant om det er 10%, 1% eller 0,1% af det årlige budget, der er tale om?

Besparelsen er vel det mindst spændende i denne historie, i mine øjne. Det er væsentligt mere interessant, at det rent faktisk er lykkedes for en offentlig myndighed at gennemføre et projekt med succes og at de har fravalgt "det normale".

  • 3
  • 6
Kenn Nielsen

..men man kan jo også vende det om og sige at i stedet for at sende 1 mio € årligt til USA til ingen gavn for borgerne så beholder man den og bruger på borgerne.

Og ikke mindst:
De har frigjort sig fra fremtidige forudsigelige opgraderingsudgifter.
Når omstillingen er fuldført er samtlige udgifter (undentaget til hw) tyske euro som skaber omsætning og forbrug i tyskland.

Slet, slet ikke dumt.

K

  • 7
  • 0
Martin Bøgelund

Er det virkelig kun mig, der synes det er relevant om det er 10%, 1% eller 0,1% af det årlige budget, der er tale om?

Det er hele tankesættet bag pilleriet i størrelsen på besparelsen, der er irrelevant.

For hvis der sidder 100 budgetansvarlige, der ikke vil gennemføre besparelser, fordi de hver især kun udgør 0,5% af det samlede budget, så er vi selvsagt dømt til at betale for meget til den offentlige administration i al evighed.

Selve ånden i open source er jo, at alle bidrag der bringer os tættere på målet er velkomne. Besparelsen var kun en del af det samlede mål.

Hele humlen var, at man kunne nå nogle idealistiske mål (støtte til hjemlige virksomheder/arbejdsmarked, samt frihed for Microsoft-diktat af hvornår man skulle opgradere licenser og hardware), samtidig med at det ikke blev dyrere, når man først fik demonteret licensskruen uden ende.

Og derfor er størrelsen på besparelsen dybt irrelevant - "Gøre det rigtige, og spare penge samtidig? Hvad venter vi på?"

Så skal man da bruge et lidt specielt regneark, hvis man så bagefter kommer og siger, at besparelsen ikke var stor nok til at blive kaldt "relevant"...

Besparelsen er vel det mindst spændende i denne historie, i mine øjne. Det er væsentligt mere interessant, at det rent faktisk er lykkedes for en offentlig myndighed at gennemføre et projekt med succes og at de har fravalgt "det normale".

Historien om besparelsen er nok det der tiltaler den brede masse, og er derfor interessant som punch-line.

Frihedsargumentet og opbygning af indenlands ekspertise er sværere at gøre op i penge, men det er også noget værd.

  • 12
  • 0
Morten Christensen

Er det virkelig kun mig, der synes det er relevant om det er 10%, 1% eller 0,1% af det årlige budget, der er tale om?

Besparelsen er vel det mindst spændende i denne historie, i mine øjne. Det er væsentligt mere interessant, at det rent faktisk er lykkedes for en offentlig myndighed at gennemføre et projekt med succes og at de har fravalgt "det normale".

Ja. Hvad kommer byens samlede IT-udgifter sagen ved, de indeholder så mange forskellige ting, som er helt uvedkommende for et kalender og mailsystem.

Derimod kunne det være godt at vide, hvilke alternativer der var til det valgte system, og hvad de forventede samlede udgifter var ved den valgte løsning og de forskellige alternativer.

  • 2
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

Derimod kunne det være godt at vide, hvilke alternativer der var til det valgte system, og hvad de forventede samlede udgifter var ved den valgte løsning og de forskellige alternativer.

Da langt de største besparelser var på at droppe licenser til Windows og Office, samt reduceret hardware udskiftning, er økonomien omkring open-source værktøjet Kolab (der ud over mail/kalender også erstatter en række samarbejdsværtøjer) vel begrænset til den arbejdstid de brugte. Som jeg tolker tallene, ville et produkt som krævede at de blev på Windows/Office automatisk give underskud, også selv om det var gratis.

Om de kunne have fundet browser-baserede værktøjer i stedet for Kolab er så et andet spørgsmål, men det kan blive svært at stille alternativer op mod det at kunne droppe Microsoft-licenser. Realistisk set måtte det blive et valg mellem OSX (på for dyrt hardware), og en række open source distributioner, sandsynligvis Linux. De tilpassede deres egen distro, og det er igen nok svært at lave den store sammenligning på.

  • 4
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

Det er hele tankesættet bag pilleriet i størrelsen på besparelsen, der er irrelevant.

For hvis der sidder 100 budgetansvarlige, der ikke vil gennemføre besparelser, fordi de hver især kun udgør 0,5% af det samlede budget, så er vi selvsagt dømt til at betale for meget til den offentlige administration i al evighed.

Jeg kan sagtens se din pointe. Men det kunne være interessant at se for perspektivets skyld, om det er et gigantisk beløb eller ej.

Så skal man da bruge et lidt specielt regneark, hvis man så bagefter kommer og siger, at besparelsen ikke var stor nok til at blive kaldt "relevant"...

Hvem har dog også gjort det? Klassisk stråmand.

Ja. Hvad kommer byens samlede IT-udgifter sagen ved, de indeholder så mange forskellige ting, som er helt uvedkommende for et kalender og mailsystem.

Licensudgifter er ikke en uvæsentlig del af et IT-budget, især ikke når det er OS og Office-pakke til 15.000 mennesker. Men man kunne jo skrælle de andre udgifter fra og så tage den derfra. Det er selvfølgelig svært at sammenligne direkte, fordi der er mange andre gevinster i at holde pengene i landet istedet for at sende dem til USA, udover de rent monetære.

  • 0
  • 4
Martin Bøgelund

Jeg kan sagtens se din pointe. Men det kunne være interessant at se for perspektivets skyld, om det er et gigantisk beløb eller ej.

Folk der ønsker at diskutere cykelskurets farve, er velkomne til at gøre det.

Flytningen drejejede sig om uafhængighed, og diskussioner om besparelser vil i sagens natur være kontrafaktiske.
""If you are only doing a migration because you think it saves you money there's always somebody who tells you afterwards that you didn't calculate it properly," he said. *"
"
Our main goal was to become independent.*"

Havde det udelukkende været et spareprojekt, havde de kunnet lukke det uden at stige om bord i en migrering:
"Steve Ballmer himself took time out of a skiing holiday to make a revised offer in March 2003, followed two months later by Microsoft knocking millions of Euros off the price of sticking with Windows and Office."

Det var et uafhængihedsprojekt, og det kan måles ved at München selv svinger taktstokken mht IT-infrastruktur.

Påstande om større eller mindre besparelser vil altid bero på antagelser, og andet hvad-nu-hvis-halløj. Hvis de siger de har sparet 10 mio Euro er det nok ikke helt i skoven. Men selv hvis det er 0 Euro, eller de ligefrem har betalt 1 mio Euro, så har de vist det er muligt og ikke svinedyrt at blive herre i eget IT-hus.

Men du kan jo også regne den anden vej - hvorfor tror du Bill Gates er verdens rigeste mand? Det er næppe fordi der har været en lav indtjeningsmargin på Windows og Office... Så selvfølgelig er der, og har altid været et solidt besparelsespotentiale ved at klippe sølvsnoren til Microsoft, og skifte til open source hvor stort set hele den skabte værdi er indeholdt i softwaren og i brugerens anvendelse heraf.

Hvem har dog også gjort det? Klassisk stråmand.

Du begav dig ud i at forklejne besparelsen, og senere et forsvar af at det var relevant at spørge til størrelsen af besparelsen.

Projektet var et uafhængighedsprojekt, og Ballmer blev sendt hjem med sin pengefyldte kuffert og uforrettet sag. Besparelsens størrelse var ikke en driver.

Cykelskuret blev gråt - du er velkommen til at diskutere nuancen, hvis der er nogen der bider på. Imens synes jeg cykelejerne skal have lov at glæde sig over tørre cykler i fred.

  • 10
  • 1
Lars Lundin

langt de største besparelser var på at droppe licenser til Windows og Office, samt reduceret hardware udskiftning

Dertil kommer at byens øgede lønudgifter til udvikling, drift og brugeruddannelse til LimuX var penge som blev beskattet og mestendels brugt i den lokale økonomi - og en del af de øgede lønudgifter kan meget vel have mindsket byens arbejdsløshed.

Det er helt anderledes end bare (som nævnt ovenfor) at sende pengene over Atlanten.

  • 4
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

Men du kan jo også regne den anden vej - hvorfor tror du Bill Gates er verdens rigeste mand?

Fordi han har lavet et enormt succesfuldt firma?

Ingen tvivl om, at MS tjener penge på Windows. Alt andet ville da være håbløst.

Du begav dig ud i at forklejne besparelsen, og senere et forsvar af at det var relevant at spørge til størrelsen af besparelsen.

Hold nu op. Det er en klassisk Martin Bøgelund taktik at bruge stråmænd. Jeg spurgte indtil hvor stor besparelsen var ifht. resten af budgettet. Jeg har aldrig forklejnet eller det der ligner besparelsen.

Ufatteligt, at enhver diskussion med dig skal ende i den slags pjat.

  • 0
  • 12
Johnnie Hougaard Nielsen

Dertil kommer at byens øgede lønudgifter til udvikling, drift og brugeruddannelse til LimuX var penge som blev beskattet og mestendels brugt i den lokale økonomi - og en del af de øgede lønudgifter kan meget vel have mindsket byens arbejdsløshed.

Selv om dette ikke er forkert, er det næppe lovlige argumenter.

Frihandel medfører at det ikke er ok at være lokalpatriotiske i stedet for billigere tilbud, også selv om det samlet set var et plus for lokalsamfundets økonomi. Hvis München havde haft øgede IT udgifter med projektet, kunne det altså blive svært at komme igennem med argumenter om ideologi og de lokale skatter. Så tror jeg at Microsoft ville være ude med nogle ubehagelige sagsanlæg.

Derfor var det vigtigt at kunne påvise at det gav overskud, og så gør det da ikke ligefrem noget med en sidebemærkning om andre positive virkninger :-)

  • 1
  • 4
Daniel Udsen

Påstande om større eller mindre besparelser vil altid bero på antagelser, og andet hvad-nu-hvis-halløj. Hvis de siger de har sparet 10 mio Euro er det nok ikke helt i skoven. Men selv hvis det er 0 Euro, eller de ligefrem har betalt 1 mio Euro, så har de vist det er muligt og ikke svinedyrt at blive herre i eget IT-hus.

Med Linux fik München et system de selv bestemmer livscyklus for. Det har en værdi der ikke nødvendigvis er med i de TCO beregninger MS stiller op som modargument.
Man glemmer ofte også i debatten at et tungt bureaukrati ofte har så tæt en kobling mellem IT platform og sagsgange at der altid vil værre en masse udgifter til platforms udvikling/tilpasning.

En udskudt udgift er derudover ikke nødvendigvis en besparelse selvom det ofte stilles sådan op i TCO beregninger der ikke nødvendigvis medregner organisationens primære formål korrekt.

TCO beregninger og andre peseudovidenskablige "whitepapers" har altid været en integreret og omdiskuteret del af salg og marketing på Enterprise IT markedet.

  • 5
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

der ikke nødvendigvis er med i de TCO beregninger MS stiller op som modargument.

En sjov ting jeg så nævnt var at München medregnede omkostningerne ved et skift til Windows 7, hvor HP/Microsoft lavede en TCO beregning på at blive på XP, der ikke var ved udløb endnu. Altså at lade den nu påkrævede exit fra XP være et helt uafhængigt projekt, uden betydning for kortsigtet TCO. De medregnede også hele IT afdelingen på 1000 som "support-omkostning" for LiMux, selv om denne i sagens natur har mange andre opgaver. Når vi er nede på det plan, er TCO ikke egnet som grundlag for andet end pressemeddelelser.

  • 10
  • 0
Torben Frandsen

Måske ville München være et godt sted for Microsoft at starte med open source, nu de har fået en chef der er i besiddelse af "common sense".

Hm. Hvad mener du med "starte"?

Hvis du mener helt generelt at begynde at involvere sig i open source, er du muligvis kommet lidt bagud i forhold til programmet :) Det har de været længe.

Hvis du mener at gøre Windows til open source, kommer Nadella nok til at skuffe dig. Jeg tvivler på at nogen chef kommer til at gøre det i en overskuelig fremtid. Til gengæld er du vist yderst velkommen til at installere alt hvad hjertet kan begære af Linuxer og BSD'er på deres cloud :)

  • 0
  • 0
Carsten Olsen

Det var et uafhængihedsprojekt, og det kan måles ved at München selv svinger taktstokken mht IT-infrastruktur.

Men selv hvis det er 0 Euro, eller de ligefrem har betalt 1 mio Euro, så har de vist det er muligt og ikke svinedyrt at blive herre i eget IT-hus.

Ja Bøgelund det er præcis det det handler om. München kan da være ligeglad med alt hvad der sker hos Microsoft, netop fordi de ikke længere er afhængige af Microsoft.

  • 3
  • 0
Michael Nielsen

Sjovt at Danmark altid påstår at vi er forgangsland, men er det ikke på væsentlige områder, da de ikke tør gøre ting anderledes, eller gå i mod store virksomheder som feks Microsoft.

Det var sjovt at se hvordan de sinkede B105 (mener jeg det var - den med open dokument standarder), næsten 3 år, det gav MS tid til at få sine formater godkendt i standardiserings organisationerne, og præcist da MS fik deres formater igennem standardiseringen, blev B105 vedtaget.. (sjovt sammenfald).

At gøre som munchen gjorde, ville være et produkt hvor man kunne havde været forgangs land, og man kunne sælge af og argumentere det var grønt fordi man ikke behøver skifte maskiner så tit, og give arbejdspladser i Danmark. Men ak nej, at gå mod stor industrien er ikke noget for danske politikere - de tør ikke innovere.

  • 4
  • 0
Jørgen Henningsen

Hvis man i Munchen kun har kunne spare 82 milliner på 10 år så er det nok nemmere ting at angribe end software om det er fra producent y eller x

Jo, men besparelsen er sekundær. Det primære er at man får et produkt, som man selv kontrollerer. München gør jo ikke det her for sjov. De gør det fordi de vil have det bedste produkt.

  • 5
  • 0
Martin Veicherts

München står jo også med et gennemtestet produkt, med forhåbentlig mange nysgerrige kunder i ind- og udland og en it afdeling fuld af fremtidige konsulenter. Dermed kan besparelsen vise sig at være det mindste gode af deres modige satsning.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere