Multimedieskatten vil ikke dø: 420.000 danskere betaler stadig skat af firmatelefonen
Multimedieskatten trækker stadig vejret - bare under dæknavnet ‘skat på fri telefon’.
Det mener brancheorganisation Dansk Erhverv, der med nye tal fra det såkaldte E-indkomstregister kan dokumentere, at 420.000 danskere stadig betaler skat af den telefon, som de har fået udleveret af deres arbejdsgiver.
Cheføkonom i Dansk Erhverv Bo Sandberg er ærgerlig over udviklingen:
»Multimedieskattens afløser, skat på fri telefon, indebærer, at multimediebeskatningen reelt ikke er afskaffet. Den er blot erstattet af en ny skat på digitale arbejdsredskaber, som rammer rigtig mange danskere, stik imod hensigten,« udtaler Bo Sandberg i en pressemeddelelse.
Går man ind på Skats hjemmeside står der følgende: Medarbejderen beskattes samlet af 2.500 kr. om året af arbejdsgiverbetalt telefon til rådighed for privat brug (fri telefon) og/eller internetforbindelse uden adgang til netværket på arbejdspladsen.
På ingen måde afskaffet
Regeringen bebudede ellers, at multimedieskatten skulle fjernes, og sidste år blev der afsat 450 millioner kroner til at fjerne den omdiskuterede skat, der medførte en beskatning af 3.000 kroner om året. Men skattelettelsen på godt 500 kroner er ifølge Dansk Erhverv pist forsvundet.
»Det er bizart, at man står tilbage med en model, der i praksis kun er en ganske marginal lettelse. Her har vi ellers noget, der potentielt var en vindersag for regeringen, men som allerede sidste år blev mudret til af den nye smartphone-skat, og som nu sort på hvidt viser sig at være en formålsløs dans på stedet, hvor multimedieskatten blot har fået nyt navn,« udtaler Bo Sandberg.
Også på virksomhedsgangene hos Atea er man utilfredse med, at multimedieskatten stadig spøger i forklædning.
»Smartphone-skatten er ikke et hak bedre end multimedieskatten. Som virksomhed har vi hverken tid eller lyst til at overvåge, i hvilket omfang vores medarbejdere bruger deres arbejdsgiverbetalte telefon til private formål. Derfor har vi været tvunget til at beskatte alle medarbejdere med arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner, hvilket er en katastrofe for den teknologiske udvikling,« udtaler Søren Jensen, direktør i Atea.
Afskaffet multimedieskat lever i bedste velgående
Selvom multimedieskatten blev afskaffet i 2011, betaler 420.000 danskere fortsat skat af deres arbejdsgiverbetalte mobiltelefon. Det strider mod regeringens egne målsætninger og forværrer konkurrenceevnen lyder det samstemmende fra virksomheder og Dansk Erhverv.
Regeringens forsøg på at tage livet af den forhadte multimedieskat sidste år har slået fejl. Nye tal fra E-indkomstregisteret viser, at 420.000 danskere stadig betaler skat af deres mobiltelefon. Dermed lever multimedieskatten i bedste velgående, lyder meldingen fra Dansk Erhverv.
»Multimedieskattens afløser – skat på fri telefon – indebærer, at multimediebeskatningen reelt ikke er afskaffet. Den er blot erstattet af en ny skat på digitale arbejdsredskaber, som rammer rigtig mange danskere, stik imod hensigten,« siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Erhverv.
Den nye smartphoneskat skulle ellers nedbringe antallet af berørte danskere fra de 550.000, der var ramt af multimedieskatten i 2011 til kun 130.000, lød meldingen fra regeringen sidste år.
»Man skal selvfølgelig passe på med at være bagklog, men vi sagde netop sidste efterår, at langt flere danskere ville komme til at betale den nye smartphoneskat. Dengang skønnede vi yderst forsigtigt, at mindst 250.000 lønmodtagere ville blive ramt, mens regeringen sagde
130.000 inklusive selvstændigt erhvervsdrivende. Nu viser det sig at være næsten 420.000, og det er et tal og en skatteskrue, som fortsat vil vokse markant i de kommende år,« siger Bo Sandberg.
Skattelettelsen der forsvandt
Sidste år afsatte regeringen 450 millioner kr. til at fjerne multimedieskatten, men den skattelettelse er ifølge Dansk Erhverv forsvundet som dug for solen.
»Det er bizart, at man – desværre helt som forudset – står tilbage med en model, der i praksis kun er en ganske marginal lettelse. Her har vi ellers noget, der potentielt var en vindersag for regeringen, men som allerede sidste år blev mudret til af den nye smartphoneskat, og som nu
sort på hvidt viser sig at være en formålsløs dans på stedet, hvor multimedieskatten blot har fået nyt navn,« siger Bo Sandberg.
Også fra virksomhederne lyder der hård kritik af smartphoneskatten, som hvert år bidrager med næsten en halv milliard til statskassen – hvilket er mere end seks gange så meget, som de 75 millioner kr. regeringen selv skønnede, at skatten skulle indbringe.
»Smartphoneskatten er et skridt frem og to tilbage og er ikke et hak bedre end multimedieskatten. Snarere tværtimod. Som virksomhed har vi hverken tid eller lyst til at overvåge i hvilket omfang, vores medarbejdere bruger deres arbejdsgiverbetalte telefon til private formål. Derfor har vi været tvunget til at beskatte alle medarbejdere med arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner, hvilket er en katastrofe for den teknologiske udvikling. Og det vil i sidste ende gå ud over fleksibiliteten og produktiviteten i vores samfund,« siger Søren
Jensen, direktør i Atea.
Fra både Atea og Dansk Erhverv er meldingen klar. Arbejdsgiverbetalte multimedieenheder som fx smartphones er arbejdsredskaber, der ikke bør beskattes.
»Vi ved, at de digitale arbejdsredskaber er med til at gøre medarbejderne mere fleksible og produktive. Derfor er smartphoneskatten en direkte skat på fleksibilitet og produktivitet. I en verden, hvor arbejdstid og fritid er smeltet sammen, kan det virke paradoksalt, at jeg godt må
arbejde på min mobil i fritiden uden at få løn for det. Men ønsker jeg at klare private ærinder på den i min arbejdstid, så bliver jeg beskattet. Vi mener grundlæggende, at det er forældet at se smartphones som fryns. I dag er en telefon et arbejdsredskab, fuldstændig som computeren er
det med adgang til mail, kalender og internet,« siger Bo Sandberg.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
