Multimedieskatten får 50.000 til at skrotte hjemmearbejdspladsen

50.000 danskere har droppet de arbejdsgiverbetalte, elektroniske goder derhjemme efter multimedieskatten. Afskaf skatten nu, lyder bønnen fra it-brancheforening.

Multimedieskatten har fået flere end 50.000 danskere til at droppe hjemmearbejdspladsen med tilhørende pc, mobil og bredbånd, skriver Politiken.dk.

Multimedieskatten blev indført fra nytår 2010 og har ifølge tal fra IT- og Telestyrelsen ført et fald på 18,4 procent i antallet af hjemmearbejdspladser med sig.

I tørre tal er antallet af hjemmearbejdspladser faldet til 236.836 i første halvår af 2010 fra 290.171 i første halvår 2009.

Direktør i brancheforeningen IT-Branchen, Morten Bangsgaard, ser med stor alvor på tallene.

»Multimedieskatten har katastrofale konsekvenser for hele det danske erhvervsliv. Det er nu skåret ud i pap. Færre hjemmearbejdsplader betyder mindre fleksible og mindre produktive medarbejdere. Det koster vores samfund dyrt,« siger Morten Bangsgaard ifølge Politiken.dk.

Han mener, at multimedieskatten er en skat på 'viden, fleksibilitet og på fremtiden'.

»Svaret på tallene er, at skatten hellere skal afskaffes i dag end i morgen, hvis vi vil fremme produktiviteten og væksten i Danmark«, siger direktøren ifølge Politiken.dk.

Multimedieskatten er en beskatning af 3.000 kroner om året for medarbejdere, der får stillet eksempelvis fri telefon, pc eller internetforbindelse til rådighed af arbejdsgiveren. Skatten trådte i kraft 1. januar 2010.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Røgen

Hvis man siger nej til mobil, PC og bredbånd mod at betale skat af 200 kr. om måneden, så er man ikke særlig god til at regne :)

Hvad er man så hvis nu man kun får en Mobil eller PC som ikke må bruges privat, og så siger ja til multimedieskatten?

Det er klart at med både gratis laptop, smartphone og internet, så er det en god forretning...

  • 0
  • 0
Jakob Holm Hansen

Man kan jo så overveje om de 50000 burde have haft hjemmearbejdsplads til at starte med.

Det er altså mange der har det pga. gratis internet og fordi man er smart og vigtig når man har en bærbar. Jeg tvivler på at der var mange af de 50000 der rent faktisk arbejdede hjemmefra....

  • 0
  • 0
Poul Pedersen

På trods af at din overskrift helt klart er sand i mange sammenhænge, så kan jeg nu godt forstå de medarbejdere som før kunne overtales til at give et ekstra nap med efter fyraften hjemmefra, nu dropper at levere "frivillig interessetid" i firmaets tjeneste.
Modsat er der ingen tvivl om at dem som har hele pakken og snakker telefon for 10k hver måned synes det er fedt stadigvæk.

  • 0
  • 0
Steffen Weinreich

Jeg synes stadigvæk at denne diskussion ofte hurtigt kommer helt ud af proportioner. Herregud - vi taler om beskatning af 250 danske kroner. Det er en maks udgift på 150 kroner om måneden. Hvor megen mobilsnak/sms/internet/pc kan man få for dette beløb ? De færrste mennesker kan have en mobil for dette beløb om måneden.

  • 0
  • 0
Nicolai Bob Zachariassen

Som jeg har forstået multimedieskatten, så er den personlig, og ikke en husstands skat, lige som licensen nærmest er det. Jeg vil gætte på at en faktor for, hvorfor flere fravælger multimedieskatten, er at de er samboende med en samleverske, som ligeledes skal betale multimedieskat. Og jeg kan ikke forestille mig at særligt mange har brug for to hjemmearbejdspladser med to internet forbindelser.

  • 0
  • 0
Jakob Holm Hansen

hmm - Tyv tror hver mand stjæler......

Næh, jeg betaler skam min multimedieskat fordi jeg faktisk bruger min hjemmearbejdsplads.

Jeg har bare set masser af folk der partout skal have en bærbar, for så at lade den blive på arbejdet når de tager hjem. De havde naturligvis også firma-betalt internet.

  • 0
  • 0
Michael Rasmussen

Og hvad så med dem der hverken har mobiltelefon eller internet, men derimod en bærbar udleveret på arbejdet, som vel og mærket heller ikke tages med hjem, men da firmaet ikke vil agerer skattekontrollanter, så bliver man påtvunget multimedieskat alligevel?

  • 0
  • 0
Jakob Holm Hansen

De betaler skat til noget de ikke bruger. Ligesom os der ikke har børn betaler til folkeskolen, og dem der ikke bruger biblioteker betaler til dem, osv.

Det ændrer ikke ved det faktum at der var mange der nok ikke burde have haft hjemmearbejdsplads til at begynde med. Jeg har arbejdet i en produktionsvirksomhed hvor fabriksarbejderne fik stillet en hjemmepc til rådighed pga. de daværende skattefordele.

EDIT: Vi kan dog godt blive enige om at det er fjollet det er en særskat fremfor en generel skat. Men det er vel noget politiker-spin-noget med at man ikke vil hæve skatten.

  • 0
  • 0
Mark Gjøl

Så er vi ved at man betaler fordi man er i en gruppe som regeringen tilfældigt har valgt? Man kunne lige så godt beskatte folk med løbesko for brug at fitnesscenter, selvom de to kun er meget svagt koblet.

Men det lyder som om folk er enige nu: Skatten giver ikke mening, og bør afskaffes (til fordel for noget andet, pengene skal jo komme et sted fra).

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

På mit arbejde må vi ikke have arbejdsgiverbetalte bærbare computere eller mobiltelefoner liggende på vores kontorer, når vi går hjem. Det skyldes frygt for tyveri. Vi kan godt nok få dem låst inde i et skab om natten, hvis vi vil undgå MM-skatten, men det er ret bøvlet. Desuden må man ikke tage udstyret hjem i forbindelse med rejser -- man skal afhente udstyret samme dag som afrejsen og aflevere samme dag, man kommer hjem (ellers falder skattefars hammer).

Så de fleste af os tager udstyret hjem og bider skatten i os.

Jeg vil næsten tro, at alle de ting folk gør for at undgå skatten koster mere i spildt arbejdstid, end skatten tjener ind. Læg dertil tid til indberetning osv., og det ender med at være en underskudsforretning.

  • 0
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

Herregud - vi taler om beskatning af 250 danske kroner.

Nej, der er tale om en fin, skinnende, nyinstalleret skatteskrue.

I brugsanvisningen til skruen, (der iøvrigt er skrevet på dansk) gøres man opmærksom på, at der kan forekomme administration og vedligeholdelse, for at holde den skinnende blank og ren.

Der står også skrevet med småt bagi, at skruen kan drejes.

Hvad der ikke står i brugsanvisningen, er at skruen er konstrueret med en-vejs-gevind.

  • 0
  • 0
Flemming Hansen

@Steffen Weinreich - Det handler ikke kun om beløbets størrelse, men tanken og administrationen der ligger bag som er rendyrket idioti.

Selvom jeg tjener på ordningen da jeg kan trække mere fra end jeg betaler i skatten, så synes jeg det skulle afskaffes.
Der er ingen reel tanke bag ordningen udover at få nogle penge i statskassen. Det er bare en umådelig dårlig måde at gøre det på ved at pålægge andre udgifter der oven i købet er meget højere end det som staten tjener på ordningen.

  • 0
  • 0
Steffen Weinreich

@Per Hansen, - hvorfor er det at denne skrøne altid dukker op ? Jeg citerer fra Skat's pjece om Multimediebeskatningen: Arbejdsmobiltelefon: Hvis du tager en mobiltelefon med hjem fra arbejdspladsen, har du som udgangspunkt privat rådighed over mobiltelefonen og skal multimediebeskattes. Du skal dog ikke multimediebeskattes, hvis du og din arbejdsgiver opfylder nogle særlige betingelser:
- Din brug af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet
- Du har afgivet en ”Tro og love erklæring” til din arbejdsgiver om, at du kun bruger telefonen erhvervsmæssigt
- Din arbejdsgiver fører kontrol med, at du kun anvender telefonen erhvervsmæssigt
Brug af telefonen uden for din arbejdsplads kan være nødvendigt for, at du kan udføre arbejdet, fx fordi du er på tilkaldevagt eller arbejdstilrettelæggelsen i øvrigt kræver det. Det samme kan være tilfældet, hvis telefonen er nødvendig, fordi kunder eller din arbejdsgiver skal kunne få fat i dig, eller du skal kunne kontakte dem i og/eller uden for almindelig arbejdstid.

  • 0
  • 0
Steffen Weinreich

@Flemming Hansen - tanken om at frynsegoder skal beskattes er jo ikke ny, og efter min opfattelse er disse goder at betragte som frynsegoder for stort set alle mennesker. For dem som det ikke er frynsegoder - ja der er der dispensation, jævnfør mit forrige indlæg.
Mht. at administrationen er idioti, ja så er det efter min opfattelse da noget nemmere at administrere én skat frem for at bibeholde den tidligere beskatning af fri telefon og så skulle supplere med beskatning af internet, PC, smartphone osv og i øvrigt skulle tage stilling til alle grænsetilfældene på tværs af disse medier. Det giver faktisk god mening at nøjes med én skat !

  • 0
  • 0
Martin Hundebøll

Jeg er i fire måneders praktik (9. semester dataingeniør) og skal betale multimedieskat fordi virksomheden ikke gider kontrollere om jeg bruger computer og telefon privat.

Men hvad fanden skulle jeg bruge min evt. arbejdsinternet, -pc og/eller -telefon til?

Jeg gider ikke bøvlet med ny internetudbyder for fire måneder, har en ganske udmærket pc med min foretrunkne opsætning og bruger mindre end mit minimumsforbrug på min egen telefon.

// Hundebøll

  • 0
  • 0
Chris Bagge

Jeg har mobiltelefon på arbejdspladsen, og skal ha' det. Min virksomhed har, efter at ha' regnet på det, meddelt alle medarbejdere, at man ikke vil bruge pengene på kontrol, og at vi derfor alle bliver beskattet. Det er simpel hen for dyrt at lave al den kontrol. Mit valg, ja jeg kan vælge et andet arbjde. Jeg bebrejder ikke min arbejdsgiver. Han er nødt til at se på omkostningerne. Men dem der har fået ideen ... Det er tankevækkende at en liberalt ledet regering i den grad indfører ekstra omkostninger på erhvervslivet.

  • 0
  • 0
Henrik Schmidt

tanken om at frynsegoder skal beskattes er jo ikke ny, og efter min opfattelse er disse goder at betragte som frynsegoder for stort set alle mennesker. For dem som det ikke er frynsegoder - ja der er der dispensation, jævnfør mit forrige indlæg.

For folk i IT-branchen er det bare ikke sådan. Der opfattes en laptop som et arbejdsredskab. Kravene til dispensationen er simpelthen ikke praktisk ladesiggørlige.

Du har ret i, at der i lovgivningen ikke er krav om, at en laptop ikke må benyttes privat, men ofte er der fra virksomhedens side krav om, at man af sikkerhedsmæssige årsager kun må bruge den til arbejde. Dvs. ingen andre familiemedlemmer må bruge maskinen og man må ikke selv installere programmer på den. Dispensation er dog ikke mulig, da ihverftald software udviklere i dag bruger internettet som et opslagsværk, og det er derfor nødvendigt for at de kan udføre deres arbejde.

  • 0
  • 0
Anonym

For os nørder, som ofte har en del IT fryns i form af Internet forbindelse, computere, mobiler osv. der betyder beskatningen ikke så meget. I stedet for at få IT fryns der svarer til f.eks 1200,- pr md så er det ca 150.- mindre pr md efter skat (hvis man tager højde for at laptop og/eller mobil må benyttes privat).
For os IT nørder er IT udstyret en del af vores livsstil, og noget vi har svært ved at leve uden, for mange andre er en laptop ikke mere værd end en brødrister, og den vil de ikke beskattes af, og hvis de kan slippe så gør de det.

Dem den rammer og dem der fravælger muligheden for at arbejde hjemmefra, er dem der ikke har de store IT behov, og måske kun har en bærbar med hjem i en taske hvor op af den ikke kommer (samt selvfølgelig dem der fravælger i trods mod skatten). De kan ikke se at de vinder noget ved det og fravælger det.
Det rammer også arbejdsgiverne, som tidligere har kunnet nyde godt af at folk nemmere kunne tage en hjemmearbejdsdag i stedet for en sygedag (ved lettere forkølelse osv.) - i dag vil det resultere i en sygemelding.

Så der er stort set ikke nogen vindere i denne sag. Staten hiver penge ind i form af skat, men vil sikkert også miste det i sygedagpenge, mindre skatte indtjening i form af firmaernes tabte indtjening ved medarbejderens manglende fleksibilitet.

  • 0
  • 0
Peter Larsen

For mig personligt er hjemmearbejdspladsen (internet, bærbar, mobil) belagt af nogle firma-regler - et problem mange andre også har.
Jeg må IKKE installerer noget på pc'en, jeg må IKKE bruge telefonen privat. Internettet er dog brugbart for hele husstanden, men værdien af det er jo ikke meget, jeg kan da sagtens finde en billigere opkobling. Når det er sagt er jeg også ligeglad med pengene, for det "grtis" internet får det til at se nogenlunde fornuftigt ud.
Der hvor kæden knækker er på to områder:
1. Nogle faggrupper er fritaget - hvorfor det?
2. Andre faggrupper som håndværkere skal ikke betale for privat brug af deres firma-værktøj, hvorfor ikke?
Jeg accepterer skatten som det den er. Et forsøg på at højtlønnede it-ansatte skal af med lidt ekstra til staten, anden er det ikke - retfærdigt eller ej.

  • 0
  • 0
Michael Nielsen

Det er det eneste den er.

Jeg har et årligt telefon forbrug, der kunne dækkes af at jeg købte 200dkk i tale tid, i januar, og tabte 180dkk i december, når taltiden blev for gammel. fordi folk ringer til mig, jeg ringer sjælden til dem.

IT udstyr, der gider jeg ikke de små maskiner som virksomhederne dele ud som arbjedstationer, de er som regl for små, og for latterlige til hvad jeg laver på mine private maskiner, derfor har jeg ikke brug for disse maskiner til privat brug, som betyder at andre i husstanden må bruge mine maskiner, men ikke den fra min arbejdsgiver.

Det eneste område hvor jeg har en fordel er internettet, men før kunne man trække den fra i skat, og derved kostede min forbindelse ca 150dkk om året. Multimedie skatten er jo 400 dkk om året, altså taber jeg personligt penge på sagen.

Jeg ved godt det er små penge, men alle skatter i Danmark er started i det små, feks indkomstskatten for cam 60 år siden var ingen gang 5%, og nu er den over 50%..

Det er pointen folk skal huske.

  • 0
  • 0
Stig Robertsen

MultiMedie skatten er alle tiders, især for dem der har nok i forvejen. Vi betaler skat af 3000,- og der er så frit slag på alle hylder for medarbejder og arbejdsgiver - ud over det der stilles til rådighed for medarbejderen - og resten af familien. I flg. afgørelse i landsskatteretten, TV pakker der er naturligt indeholdt i internet forbindelsen, skræme op til 42" med digital kanalvælger, film on demand hvis det er indeholdt, musik udbud til hele husstanden osv.osv.
En ekstra indsats kan belønnes med biograf billetter, parkering eller S-tog, blomster til fruen og meget meget mere - alt sammen betalt med mobilen. Så kom ikke og sig den sigter efter de højt lønnede - det skulle da lige være som frøns modtagere. Politikere har ikke fantasi !
/Stig

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize