Ny beregning: Multimedieskat er en dårlig forretning for samfundet

Multimedieskatten koster samfundet mindst lige så meget, som den indbringer i kroner og øre. Det undrer ikke Dansk IT, som kalder skatten en fejl.

Ifølge IT-Branchen koster multimedieskatten samfundet mindst en halv milliard kroner om året, fordi færre danskere arbejder hjemme som resultat af den dyre skat. Over 60.000 hjemmearbejdspladser er for eksempel forsvundet, og det giver en nedsat arbejdsværdi på en halv milliard. Og dette tal er ifølge IT-Branchen lavt sat; det reelle tal er formentligt 600-700 millioner kroner om året.

Tal fra Skat viser, at indtægten fra multimedieskatten i 2010 var ca. 750 millioner kroner, og at provenuet i 2011 forventes at blive ca. 650 millioner. Således går indtægter og udgifter næsten lige op.

Læs også: Multimedieskatten koster en halv milliard om året i tabt arbejdstid

Det undrer ikke Klaus Kvorning Hansen, formand i Dansk IT.

»Det undrer mig ikke, at der ikke spares noget på den her skat, for en nedgang i fleksibilitet koster på bundlinjen. Så netto tror jeg ikke, der er nogen gevinst,« siger han og fortsætter:

»Det drejer sig om, at vi mener, at man beskatter noget, vi gerne vil have mere af, nemlig den fleksibilitet man får ved at stille it-udstyr til rådighed for medarbejderen. Så vi er i den absurde situation, at man beskatter noget, der giver stor værdi i samfundet,« siger han til Version2.

Der er da også forlydender om, at man politisk vil gøre op med multimedieskatten her efter valget. Liberal Alliance og de Radikale vil helt afskaffe skatten, mens S og SF har meldt ud, at skatten skal justeres. Det mener både Dansk IT og IT-Branchen er en meget god ide.

»Vi synes bare, at der må være mere nærliggende at finde en anden betalingsmåde, som er mindre skadende for samfundet,« siger Klaus Kvorning Hansen.

Men teknisk set kan man jo bare betale skatten og så arbejde hjemme, og så er fleksibiliteten ikke tabt?

»Ja, og derfor har nogle virksomheder valgt at kompensere medarbejderne for at bevare fleksibiliteten, men det går ud over virksomhedernes overskud og dermed samfundet.«

Klaus Kvorning Hansen synes også, at argumentet med, at it-udstyr er et personalegode, er skudt helt ved siden af.

»Vores opfattelse er, at regnestykket skulle gå op i forbindelse med skattelettelserne, og så beskattede man noget, som nogle opfattede som et personalegode. Men det udstyr, der stilles til rådighed for medarbejderne, er sjældent et personalegode, det er i langt de fleste tilfælde for at gøre medarbejderne fleksible, så det er en fejl at opfatte det som et gode – det er jo ikke et motionsrum, man får stillet til rådighed. Så det er et dårligt argument,« siger han til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (15)

Torben Mogensen Blogger

Hvis jeg husker ret (og det gør jeg nok), så var det præcis de argumenter, der blev fremført her, da multimedieskatten blev indført: Den ville koste i fleksibilitet og administrativt overhead langt mere, end den ville indbringe.

Men den kommende regering vil næppe fjerne den, da de har meldt ud, at det er slut med skattelettelser til de "rige".

Jonas Finnemann Jensen

Fra den anden artikel: http://www.version2.dk/artikel/multimedieskatten-koster-en-halv-milliard...

Hvis de 63.000 danskere ville have arbejdet blot en halv time ekstra om ugen hjemmefra

Jeg ved ikke om 63.000 gange "gennemsnitlig timeløn" gange "30 meget hypotetiske minuter om ugen", er et særligt godt regnestykke.

Man kan mene hvad man vil om skatten, men glem lige fantasi millionerne...

Torben Mogensen Blogger

Jeg er enig på det punkt. Det er mere spildtiden, man skal se på: Hvis medarbejderne ikke tager deres bærbare computere med hjem, skal de låses inde i stålskabe for sikre mod tyveri. Det tager 2-3 minutter hver morgen og aften at låse dem ind og ud, så det bliver til 20-30 minutter om ugen. Først derefter skal du lægge spildt hjemmearbejdstid.

Torben Mogensen Blogger

Og det er måske ikke så meget arbejde hjemme, man mister, men arbejde på vej til og fra arbejdspladsen. Mange laver arbejde på deres bærbare computere i bus og tog, men hvis de ikke tager deres bærbare med hjem, bruger de i stedet tiden på at læse Urban og Metro Express.

Jacob Hansen

Min kæreste arbjder som arkæolog, og de kører 4 i fælleskørsel direkte fra hjemmet til udgravningsstedet hver dag, og tilbage. De har en tudsegammel bærbar, som de ikke kan efterlade i skurvognen.

Efter indførslen af denne skat bliver de nødt til enten alle at betale medieskat (da de ikke ved, hvem der lige kan tage den bærbare den pågældende dag). Det vil de naturligvis ikke, da de ikke bliver kompenseret i løn for det, og de ingen brug har af den bærbare i hjemmet.

Så nu kører de hver dag forbi museet og henter/afleverer den bærbare. Det koster omkring 20 minutter ekstra, hver vej, for 4 mand. I alt 160 tabte arbejdsminutter hver dag. Året rundt.

Så det behøver ikke være fiktive 30 minutter. Den skat er det sorteste nogensinde. Har man haft lidt for mange fadøl under vesten den dag, de kom på det lort? Man undres.

Kenneth Therkildsen

Jeg er selv noget gnaven over at de beskatter internettet. Deres begrundelse er at dr's materiale er tilgængeligt online.

Løsningen på dette kunne være at lade ens login på dr.dk og dets partneres hjemmesider gå under NemID. Hvis man logger ind og er over 18år gammel skal ens husstand betale den næste måned /6 måneder, derefter vil man så skulle logge ind igen.

Poul Bundgaard

Endnu et bevis på, at Multimediaskatten tager prisen som den mest idiotiske skat der til dato er indført.

Men forfatterne har glemt noget, som gør regnestykket endnu værre:
Reglen har åbnet op for, at man kan anskaffe sig gadgets med skattefradrag. Jeg arbejder i et stort firma, hvor majoriteten af mine kollegaer har købt stort ind af stationære og bærbare computere, skærme, NAS servere, iPads, smartphones, avisabonnementer m.m. med skattefradrag.
Mange køber udstyr, som er betydeligt dyrere end de ellers ville have købt - man skal jo have noget for sin multimediaskat, lyder argumentet ofte.

Resulatet er, at medarbejderne sparer nogle penge, det firma, der formidler aftalerne, tjener MANGE penge (en iPhone 16Gb kostede over 9.000,- m. abonnement før skattefradrag).
Og staten (= skatteyderne) betaler gildet.

Læg dette mistede skatteprovenu oven i beregningerne, og vi har en beskatning som giver et dundrende underskud, og som oven i hatten er negativt adfærdsregulerende i forhold til samfundsøkonomien.

Søren Breddam

Problemet her er ikke de private virksomheder, de kan nok godt finde ud af at kompensere hvor det giver mening, men hvordan tror du det offentlige håndterer det (sygeplejesker, skolelærere osv)?


Jeg bliver som offentligt ansat kompenseret for beskatningen, men det giver vel ærligt talt ikke rigtig nogen overordnet mening, da jeg jo alligevel er betalt af skatteyderne. Det er bare en friktion i systemet, og friktion koster som bekendt.
En ret stor gruppe af folk i hjemmeplejen og på materielgården er nødsaget til at skrive under på en 'Tro-og-love-erklæring', som HR-afdelingen skal kontrollere bliver overholdt. Det er endnu en omkostning ved systemet.
Min arbejdsgiver gør isoleret set en god handel ved at kompensere mig, eftersom han ikke bare høster en gevinst ved min fleksibilitet men også ved, at jeg hyppigt 'kommer til' at arbejde, uden at det bliver afregnet nogen steder. Jeg er dog selv tilfreds med den handel, for jeg har jo også fordele af den, og vi har derfor begge fordele af ordningen. Det er dog imø sørgeligt, at man laver sådan en beskatning af misundelsesgrunde, for der er overordnet set kun tab.

Jon Linde

Helt enig. Det er også dette som jeg har konstateret når jeg er kommet rundt de forskellige steder som konsulent.

I de private virksomheder udnytter man det ofte mest muligt, mens at medarbejderne i de offentlige virksomheder gør alt hvad de kan for at undgå "lektiebøderne".

Uanset hvad, så er jeg overbevist om at skatten som den ser ud i dag er direkte skadelig for både de enkelte virksomheders, for de lavtlønnede og for samfundet som helhed.

Det ville måske endda være en bedre ide at etablere en form for støtte/belønning/fradrag til de virksomheder som giver IT/tele/internet løsninger til de lavtlønnede personalegrupper som i dag ofte ikke får stillet sådanne ting til rådighed af deres arbejdsgiver.
Det vil på den lange bane stille både virksomheder enkeltpersonerne og samfundet stærkere.

Søren Breddam

Helt enig!
Jeg blev tilbudt en iPad til en latterlig lav sum, men jeg fravalgte dog af ideologiske grunde, idet det viste sig, at den ville koste skatteyderne den nette sum af 8.500 kr. Differencen er der kun én, der tjener på og kun én til at betale. Skattesnyd (men dog lovligt!!)

Kenneth Therkildsen

Tak for afklaringen. Har lige læst op på hvad multimedieskatten drejer sig om og kan kun tilslutte mig jer andre.

Det er ikke ligefrem væksthæmmende tiltag der er brug for i øjeblikket.

Henrik Biering Blogger

... multimedieskatten er statens kompensation for tabte benzin- og diesel-, broafgifts- og betalingsringskatter, når medarbejderne arbejder hjemme.

Det kan jo ikke være meningen at staten både skal betale for din sparede transporttid og for din støtte til det globale klima ;)

Når betalingsringen indføres bliver det derfor nødvendigt at øge multimediebeskatningen for at kompensere for alle de, der kan undgå at krydse den nye toldmur på vej til og fra arbejde. Det er uden tvivl det S og SF mener med at multimedieskatten skal justeres.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 2017

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017