MS Paint overlever på Windows Store

Illustration:
Måske kommer MS Paint ikke med i den kommende udgave af Windows, men programmet overlever på Windows Store.

I går kunne Version2 og andre medier berette, at dødsklokkerne ringer for Windows-grafikprogrammet Microsoft Paint, som har været en del af styresystemet siden 1985.

I en liste over funktioner, som får kniven helt eller delvist i den kommende Fall Creators Update, er MS Paint er markeret som 'deprecated', hvillet betyder at Microsoft kan fjerne programmet i kommende udgaver.

Men der er ikke tale om et endeligt farvel til programmet. I et blogindlæg fortæller Microsoft, at programmet ikke bliver ført i graven, men i stedet kan hentes i app-butikken Windows Store.

»I dag har vi set et utrolig udbrud af støtte og nostalgi omkring MS Paint. Vi har lært at efter 32 år har MS Paint mange fans. Det har været fantastisk at se så meget kærlighed til vores trofaste gamle app. Midt i dagens kommentarer omkring MS Paint ønskede vi at benytte lejligheden til at dele nogle gode nyheder: MS Paint er her for at blive - det vil bare blive i et nyt hjem i Windows Store, hvor det vil være tilgængelig gratis.«

Derudover vil rivalen Paint 3D, som har fortrængt det gamle program, få nye 2D-funktioner hen ad vejen, skriver Microsoft på bloggen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize