Mozillas mobile mini-ræv klar i alfa-udgave

Mozillas Fennec-projekt udsendte fredag den første alfa-version af den mobile webbrowser, som skal erstatte Minimo.

Udviklerne af Mozillas næste webbrowser beregnet til mobiltelefoner passerede fredag en vigtig milepæl, da de kunne udsende den første alfa-version af browseren, som indtil videre har kodenavnet 'Fennec'.

Der er tale om en udgave, som primært er beregnet til, at udviklere kan afprøve den. Det er imidlertid den første udgave, som er umiddelbart tilgængelig som download til en mobiltelefon.

I første omgang gælder det dog kun Nokias N810.

Det er dog også muligt at afprøve Fennec fra en pc med enten Windows, Mac OS X eller Linux.

Mozillas hidtidige browser til mobiltelefoner, Minimo, har kun opnået begrænset udbredelse. Bortset fra Opera, som er udbredt til flere mobile styresystemer, benytter de fleste brugere fortsat den webbrowser, som leveres med styresystemet.

Derfor vil den væsentligste konkurrent til Fennec også være Opera, som allerede er etableret på markedet. Mozilla har dog tidligere formået at vælte Opera af podiet som den næstmest foretrukne browser, da Opera en overgang var det bedste alternativ til Microsofts Internet Explorer på Windows.

Fennec eller Fennek på dansk er en afrikansk ørkenræv, som er karakteriseret ved dens lille størrelse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Kenni Lund

Er der nogle der ved om trafikken i Fennec går gennem Mozillas servere?

Dét synes jeg helt klart er Opera Mobiles store fordel - hvis en hjemmeside indeholder et billede i f.eks. 600x300 pixels på 100kb, så i stedet for at hente den 100kb store fil direkte ned til telefonen og herefter skalere den til 60x30, så sørger Operas server for dette INDEN at data hentes ned til den mobile enhed. Så skal der kun hentes måske 5kb ned til enheden, hvilket virkelig kan mærkes på hastigheden, hvis man ikke lige sidder et sted med turbo 3G dækning.

...Og prisen ej at forglemme, hvis man ikke har ubegrænset dataforbrug.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere