Mozillas bud på alt-i-ét-klienten: Raindrop

Kommunikation fra e-mail, chat, Facebook, Twitter og andre kilder skal samles ét sted og filtreres og sorteres for at gøre livet lettere for brugerne. Det er visionen for Mozillas nye Raindrop-projekt.

Internetbrugerne har i dag langt flere kommunikationskanaler, de skal holde styr på, end de havde for blot få år siden. Det kræver en ny type klient at holde styr på, mener udviklerne hos Mozilla, som derfor nu er på vej med deres bud på en ny alt-i-ét-klient: Raindrop.

Endnu er Raindrop i et tidligt stadie, hvor Mozilla kun har frigivet kildekoden til version 0.1. Mozilla vil dog snarest gøre en version tilgængelig, som kan bruges af andre end blot interesserede udviklere, så Mozilla kan få feedback fra slutbrugere.

Raindrop skal ifølge Mozilla samle eksempelvis chat fra IM-tjenester, e-mail, Facebook, Twitter og endda Google Docs.

Formålet er at give brugeren en samlet indgang til beskeder fra flere kilder og samtidig sortere og filtrere beskederne, så det er lettere at navigere i dem.

Derfor har udviklerne bag Raindrop fokuseret på at prøve at forstå, hvordan kommunikation foregår på internettet i dag, og holdet har allerede inden den nuværende version gået gennem to forskellige iterationer i forsøg på at finde en måde at få vist indholdet på en meningsfyldt måde.

Mozilla planlægger flere versioner af Raindrop, så klienten kan fungere både på eksempelvis mobiltelefoner og fra en webbrowser. Som led i projektet vil Mozilla udarbejde et API, som giver andre udviklere mulighed for at bygge applikationer oven på Raindrop. Mozilla vil dog ikke udvikle nye protokoller til klienten, men i stedet basere Raindrop på eksisterende webteknologier.

Applikationer, som samler kommunikation fra flere tjenester, findes allerede i form af eksempelvis Tweetdeck, men typisk er disse klienter udelukkende beregnet på IM-netværk eller sociale netværkstjenester og inkluderer ikke e-mail.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Østergaard Jensen

Jeg ser Google Wave som anderledes, eftersom Wave er en helt ny platform, som skal erstatte eksisterende 'siloplatforme', mens Raindrop "blot" bygger oven paa eksisterende loesninger (Twitter, Facebook, e-mail, ...) uden at stille krav om en stoerre migrering. Har man en masse eksisterende konti rundt omkring, saa er Mozilla Raindrop helt sikkert en god ide. Jeg glaeder mig til at se mere.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Internetbrugerne har i dag langt flere kommunikationskanaler, de skal holde styr på, end de havde for blot få år siden. Det kræver en ny type klient at holde styr på, mener udviklerne hos Mozilla, som derfor nu er på vej med deres bud på en ny alt-i-ét-klient: Raindrop. Endnu er Raindrop i et tidligt
stadie, hvor Mozilla kun har frigivet kildekoden til version 0.1. Mozilla vil dog snarest gøre en version tilgængelig, som kan bruges af andre end blot interesserede udviklere, så Mozilla kan få feedback fra slutbrugere. Raindrop skal ifølge Mozilla samle eksempelvis chat fra IM-tjenester, e-mail, Facebook, Twitter og endda Google Docs. Formålet er at give brugeren en samlet indgang til be...