Mozillas advokater undersøger Dells Firefox-gebyr

11. marts 2014 kl. 08:426
Dell bryder muligvis loven, når pc-producenten tager sig betalt for at installere Firefox på nye computere.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Mozillas jurister er kommet i arbejde, efter det blev kendt, at pc-producenten Dell sælger Mozillas internetbrowser for £16 uden tilladelse. Det skriver The Register.

»Der er ingen aftale mellem Dell og Mozilla, som giver Dell tilladelse til at sælge Firefox under det navn. Vores varemærke-politik gør det klart, at det ikke er tilladt,« siger en talsmand fra Mozilla.

Faktisk står der sort på hvidt, at Mozilla kun tillader at Firefox i uændret form må videregives helt gratis. Det strider mod Dells praksis, hvor pc-producenten tager sig betalt for at installere Firefox på nye computere.

Dell forsvarer sin praksis med, at der ikke er tale om softwaresalg, men blot et gebyr, der dækker prisen på de mandetimer, det kræver at installere Firefox på en ny computer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I øjeblikket kuglegraver Mozillas jurister sagen, men det vides ikke, om Mozilla har planer om en retssag.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
11. marts 2014 kl. 11:32

Jeg kan ikke se der kan være en sag - en kunde vælger et customized image hvor de blandt andet får Firefox (eller måske kun?) og det koster noget at få folk til at arbejde for sig. 16$ kan ikke siges at være dyrt i denne sammenhæng for noget som andre snildt kræver 1000 kroner i timen for.

6
11. marts 2014 kl. 14:51

Jeg kan ikke se der kan være en sag - en kunde vælger et customized image hvor de blandt andet får Firefox (eller måske kun?)

Som jeg forklarede ovenfor:

Ligesom alle andre softwareproducenter, så har Mozilla ophavsretten til deres (Firefox) kode, så de bestemmer over den - inklusive under hvilke omstændigheder tredjemand må videredistribuere denne kode.

Ved at opkræve et gebyr for installation af Firefox så overtræder man Mozillas betingelser for videredistribution af deres kode.

Dermed foretager man en uautoriseret videredistribution af kode, der er beskyttet af loven om ophavsret, og dermed er man i konflikt med den lov.

3
11. marts 2014 kl. 11:28

Jeg tilbyder at skrive "sudo aptitude install firefox" for bare £15.

1
11. marts 2014 kl. 09:08

Når licensbetingelser ikke overholdes, så er det specifikt loven om ophavsret der brydes (fordi der sket en uretmæssig videredistribution).

For for eksempel GPL software må man opkræve lige så store (installations)gebyrer som man har lyst til, sålænge licensens betingelser overholdes (således at andre stadig har friheden til at vælge selv at installere).