Mozilla vil forbyde Firefox-udvidelser med obfuskeret kode

Illustration: Mozilla
Mozilla har annonceret, at de fra 10. juni vil forbyde brugen af obfuskeret kode i Firefox-udvidelser. Google har haft den samme politik på plads for deres browser, Chrome, siden 1. januar.

Fra 10. juni vil Firefox-udvidelser med obfuskeret kode være bandlyst fra den officielle Firefox-udvidelsesportal.

Det skriver Zdnet.

På deres udviklerside beskriver Mozilla begrundelsen for den nye politik.

Læs også: Ny udgave af Firefox blokerer automatisk afspilning af larmende videoer

»Overraskelser kan være passende i mange situationer. Men de er ikke velkomne når brugersikkerhed, -privatliv og -kontrol er på spil. Det er ekstremt vigtigt at være så gennemsigtig som muligt, når man indsender en udvidelse.«

Ingen gode intentioner

Obfuskering af kode er, når man skriver kode på en måde, så det bliver svært for mennesker at aflæse, hvad koden gør.

Da Google i starten af året forbød obfuskeret kode, skrev de, at 70 procent af skumle Chrome-udvidelser gjorde brug af obfuskation for at gøre det sværere at identificere, hvad udvidelserne faktisk gjorde.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere