Mozilla vil af med Thunderbird

Illustration:
Tiden er bedre brugt på udviklingen af Firefox end på open source-mailklienten Thunderbird, mener Mozilla.

Mozilla synes tilsyneladende, udviklingsressourcerne fremover er bedre brugt på open source-browseren Firefox frem for mailklienten Thunderbird.

Det beretter The Register på baggrund af et (langt) indlæg fra Mitchell Baker fra Mozilla Foundation.

»Mange i Mozilla, herunder et overvældende flertal af vores lederskab, føler det er nødvendigt at være laser-fokuserede på aktiviteter som Firefox, der influere bredt på branchen. Med al respekt til Thunderbird og Thunderbird-communitiet, så har vi i årevis været klare på, at vi ikke ser Thunderbird som havende dette potentiale,« skriver Baker blandt andet.

The Register konkluderer, at Mozilla med udmeldingen helt vil af med Thunderbird og fremover lade det være op til communitiet at vedligeholde den relativt kendte mailklient. Hvornår udskilningen af Thunderbird skulle foregå er uvist.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Erik Trolle

Trist. Hvad er der af gode, open source alternativer?


Fordi at Mozilla ikke står bag Thunderbird og det kun er communitiet, betyder jo ikke at Thunderbird er død. Der er jo andre som er blevet splittet Open Office/Libre Office m.fl. Det er jo proprietær lukket software som dør, nå ejeren giver op. Det er jo den helt store fordel ved FOSS.

Hvis man bruger Linux som jeg gør findes der alternativer, jeg brugte Evolution engang og det var en udmærket mail klient. Og her er nogen andre forslag:
http://www.cyberciti.biz/tips/download-email-client-for-linux-mac-osx-wi...

Jeg har ikke prøvet FossaMail, men den ligner også et alternativ.

  • 7
  • 0
Thomas Johansen

Problematikken er nok at personlige desktop mailklienter så småt er en uddøende race.

De fleste bruger en webmail i stedet, da det er mere praktisk.
Eller også går de ikke så meget op i open source og bruger den der følger med OS'et/kontorpakken.

Selv er det da også sjældent jeg får åbnet min thunderbird.
I stedet hopper jeg på min lokale webmail på min NAS.

  • 3
  • 0
Thorvald Johannes Pedersen

Thunderbird er et godt e-mail program. Jeg kan godt lide det og håber det fortsætter. Jeg bruger ikke webmail, da jeg vil have mine ting på computeren og ikke ude i luften. Nu arbejder jeg hjemmefra og bruger min egen computer til det, så jeg bestemmer selv hvad der skal være på computeren af programmer. Men kort sagt så kunne jeg ikke undvære en lokal e-mail klient.

  • 2
  • 0
Jørgen L. Sørensen

--- da Thunderbird sådan set fungerer udmærket - i hvert fald efter min mening til mit private brug.

Det er ikke al udvikling der er fremskridt (selv om Sydbank kalder det nye layout i deres netbank for en "forbedring"), så jeg begræder ikke hvis Thunderbird går på pause/nedsat kraft med udvikling.

Det er naturligvis ikke muligt at spå om fremtiden, så der kan jo komme nogle nye tiltag inden for mail som gør at en udvikling igen bliver nødvendig.

Vedligehold, dvs. rettelser af fejl/sikkerhedshuller er en helt anden sag - forhåbentlig er der nogle der kan klare det.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize