Mozilla udvikler browser til virtual reality

Illustration: Mozilla
Firefox Reality vil blive en ny type browser, der er særligt designet til virtual reality-headsets og augmented reality.

Når du søger på internettet i fremtiden, bliver det måske i 3D med et virtual reality-headset på.

Det er, hvad Mozilla forventer, og derfor har de annonceret, at de vil udvikle en browser, der er særligt designet til at bruge med VR-briller,

»Vi er stolte af at annoncere Firefox Reality, en ny webbrowser designet fra bunden til stand-alone virtual og augmented reality-headsets. Vi har taget vores eksisterende webteknologi og forbedret den med Servo, vores eksperimentelle web engine. Fra Firefox får vi årtier af webkompabilitet såvel som performancefordele fra Firefox Quantum. Fra Servo-holdet får vi evnen til at eksperimentere med helt nye designs og teknologier til at se og interagere med virtual reality og augmented reality,« skriver Mozilla i et blogindlæg.

Firefox Reality bliver open source ligesom resten af Mozillas produkter, og i de kommende uger vil Mozilla frigive opdateringer af designprocessen, hvor Servo bliver integreret, og hvor Mozilla forventer at lave eksperimentelle udvidelser til WebGL graphics API'er.

Læs også: Snedigt Firefox-plugin skal begrænse Facebook-tracking

Stadig det vilde vesten

Mozilla anerkender, at mixed reality, altså både virtual og augmented reality, endnu er på begynderstadiet.

»Mixed reality er det vilde vesten. Hvordan skriver du? Hvordan udtrykker du følelser? Hvordan ser du de milliarder af eksisterende 2D-sider såvel som nyt 3D-indhold? Hvordan kommunikerer du, og hvem kortlægger og kontrollerer, hvad du ser?« spørger Mozilla åbent.

Firefox var den første browser til at implementere WebVR, en åben standard til at dele og se virtual reality-indhold igennem en web URL.

Læs også: Udvikler: Firefox har kørt med svag kodeords-algoritme i årevis

Kort demo af Firefox Reality med HTC Vive Focus

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize