Mozilla udvikler API til afvikling af Webassembly uden for browsere
Mozillas nye projekt WASI – Webassembly System Interface – kan i fremtiden give mulighed for kodesprogsagnostisk kørsel på tværs af platforme ved næsten-native hastigheder.
Det skriver The Register, som beskriver projektet som »Java som det burde have været.«
Webassembly er et assembly-instruktionssæt, som allerede er implementeret i de fire største browsere, og som gør det muligt at eksekvere kode med høj performance i hjemmesider. De fleste udbredte programmeringssprog, inklusive Java, C#, Python og Go kan bruges til at producere Webassembly-kode.
I modsætning til Javascript, har Webassembly ikke direkte adgang til en hjemmesides DOM-træ, den indre model browseren bygger af en hjemmeside, når den vises. Derfor bruges Webassembly mest til performance-tunge opgaver.
Med det nye Webassembly-API WASI vil Mozilla gøre det muligt at eksekvere Webassembly-kode udenfor browsermiljøet. Det vil åbne op for, at udviklere kan skrive krydsplatformkode i alle kodesprog, der kan omsættes til Webassembly uden de performance-begrænsninger, der eksisterer i et sprog som Javascript.
Manager af Mozillas Webassembly-team, Till Schneidereit, sammenlignede i et tweet WASI med Java således:
»Der er mange paraleller til Java og andre krydsplatform-runtimes. Webassembly er designed til at skalere fra små enheder til store serverfarme eller CDN’er. Det er langt mere sprogagnostisk end Java, og har et meget mindre implementerings-fodspor.«

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.