Mozilla stopper udviklingen af mailklienten Thunderbird

Outlook-konkurrenten Thunderbird bliver i praksis lagt i graven af Mozilla, som fremover kun vil sørge for sikkerhedsopdateringer.

Bruger du Mozillas open source-mailklient Thunderbird, skal du ikke regne med at få nye, smarte funktioner bygget ind fremover.

I hvert fald ikke fra Mozillas side, for antallet af udviklerkræfter bliver nu skåret ned, så det fremover kun vil handle om at holde Thunderbird i luften med sikkerhedsopdateringer og lignende. Det skriver Techcrunch, der har fået fingrene i et internt brev fra Mozilla.

Her skriver Thunderbird-ledelsen, at ’fortsat innovation af Thunderbird ikke er den bedste måde at bruge vores resurser, vores ambitiøse mål for organisationen taget i betragtning.’

Thunderbird-projektet stopper dog ikke, lyder det i brevet, men den melding tror Techcrunch ikke på.

Beslutningen giver god mening, vurderer det amerikanske it-medie, for lokale e-mail-klienter som Thunderbird og hovedkonkurrenten Outlook bliver i stor stil skiftet ud med webbaseret e-mail.

Efter Techcrunchs afsløring offentliggjorde Mozilla det officielle blogindlæg, som var programsat til mandag. Her lægger Mozilla vægt på, at Thunderbird har den funktionalitet, som der skal til, og at det ikke er lykkedes at få udviklermiljøet omkring Thunderbird til at vokse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (27)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Frederik Nielsen

Det er simpelthen bare ikke i orden.. Jeg har brugt den mailklient lige så længe jeg kan huske, og synes virkelig den er fantastisk!

  • Det eneste den mangler er Exchange funktionalitet - så er jeg helt klar til at skrotte Outlook fuldstændig.

Men sådan bliver det åbenbart ikke..

  • 11
  • 0
#4 Daniel Udsen

Ligger mozilla egentligt ikke thunderbird i graven ca en gang hvert andet år hvor efter en eller anden taget sig sammen og får en ny release ud 6 mdr efter.

Problemet er lidt at mail klienter er et dødt udviklingstræ hvor næsten alle forsøg på febedringer strander komplet eftersom folk egentligt er så tilfredse de nogensinde bliver med email.

  • 4
  • 0
#5 Bo Thomsen

Jo du kan være logget ind på op til 5 gmail kontier af gangen, tryk på dit profil billede i højre hjørne også står der tilføk konto også kan du skifte i mellem kontier deroppe, ellers kan du under Mail indstillinger lave POP3 eller imap mail import som også giver dig mulighed for at sende mails via den email, fra dit Gmail webinterface

  • 1
  • 0
#7 Gorm Jensen

Selvom versionsnumrene tæller derud af med en vis hast, så er det vel længe siden, at der har været de store ændringer?

Alternativ er måske Evolution for Windows. Det er den indbyggede klient i Linux. Jeg ved ikke om det stadig er tilfældet, men for år tilbage kunne den køre direkte på samme filer som Thunderbird.

Der er jo også Windows Live Mail, men den har vidst ingen kalender.

Postklienter til PC erstattes af websider, mens det er apps, der bruges på smartfone. Samme tendens som for så mange andre internetsider.

  • 1
  • 0
#9 Deleted User

evolution er en del af GNOME desktoppen, men fordi den er det, er ikke ensbetydende med den følger med alle GNOME linux distributioner. i den seneste ubuntu (12.04) er evolution erstattet med thunderbird.

evolution er kun "An experimental build of Evolution 3.0.2" til windows - og ikke til mac. den sidste stabile udgave er 3.4.3.

www.gratisogfri.dk

  • 3
  • 0
#11 Bjørn Ryborg

Hvorfor bliver I ved med at skrive om alternativer? Thunderbird bliver da ikke ringere af at de stopper udviklingen... Den fortsætter med at være præcis som den er nu, og de har endda meldt at der kommer sikkerhedsopdateringer. Så stop surmuleriet, og vær glad for den overhovedet er udviklet til at starte med...

  • 6
  • 2
#12 Lars Tørnes Hansen

Hvis man gerne vil skifte mailklient, så kan jeg anbefaler at man kigger nærmere på Claws Mail: http://www.claws-mail.org/

Claws fås klar til installation til en lang række Linux distroer, Solaris, FreeBSD, og NetBSD styresystemerne, samt CygWin, og også Windows, men jeg kan ikke se noget til Mac OS X, men man kan jo altid fornøje sig med at porte fra kildekode. Jeg er ikke klar over om man manuelt skal installere GTK+ >=2.16.0 for Windows før man kører Claws Mail installeren.

En ting med Claws mail man skal være opmærksom på at man selv lige skal installere Spamassassin (SPAM filter), og Spamassassin plugin før Claws kan håndtere SPAM Mails. Der er også masser af andre plugins til Claws, der er værd at installere.

Måske jeg skulle få taget mig sammen til at lave det der kode der automatisk kan eksportere alt fra T-Bird og så over til Claws Mail.

  • 2
  • 0
#13 Lars Tørnes Hansen

Hvorfor bliver I ved med at skrive om alternativer? Thunderbird bliver da ikke ringere af at de stopper udviklingen... Den fortsætter med at være præcis som den er nu, og de har endda meldt at der kommer sikkerhedsopdateringer. Så stop surmuleriet, og vær glad for den overhovedet er udviklet til at starte med...

@Bjørn Ryborg

Når videreudvikling af et program droppes, og kun køre videre med sikkerheds-opdateringer er det i praksis kun 1. trin på vejen til at det program har nået EOL.

Derfor er det for mig at se OK at begynde at kigge sig om efter en erstatning i god tid.

I FOSS verdenen kan der så gå hen og ske det at de udviklere, der var med til at udvikle på T-Bird så går over og udvikler på det andet mail program.

  • 2
  • 1
#14 Bjørn Damborg Froberg

Første indtryk er rigtig godt af PostBox.. jeg kender det meste fra Mozilla.. det at skifte profile-folder er langt nemmere, derudover er den langt mere snappy og intuitiv i anvendelse.

Den importerede næsten alt direkte fra T-Bird uden issues - derudover har jeg faktisk fået caldav til at virke heri..! :o)

Lige nu er den godt i gang med at indexere mine 50k mails uden at pive.. godt program.. tror umiddelbart det bliver de ti dollars værd.

  • 0
  • 0
#16 Johannes Aagaard

Mozilla-folkene har jo ret i, at Thunderbird (+ Lightning) ikke længere er helt tidssvarende - (og jeg tilføjer) m.h.t. den manglende tilstedeværelse på de forskellige mobile platforme. Jeg selv bruger daglig Thunderbird til en håndfuld mailkonti, og den kører fremragende - hvor Outlook (2007) hakker ...

Jeg tror nu godt, at vi Thunderbird-brugere kan være fortrøstningsfulde.

  • 0
  • 0
#17 Mikkel Stendevad

"Beslutningen giver god mening, vurderer det amerikanske it-medie, for lokale e-mail-klienter som Thunderbird og hovedkonkurrenten Outlook bliver i stor stil skiftet ud med webbaseret e-mail."

Typisk et eller andet Amerikansk medie at komme med en ret så flad udtalelse. Jeg må ærligtalt indrømme at jeg virkelig tvivler på at folk gider bruge et web-interface til mails på arbejdet, nogle syns sikkert det er fint og bruger det iforvejen, men vi er alså også nogle som er mere til raw mail-klienter på pc'en ;-).

Og ja det er ikke første gang at Mozilla siger at de stopper udviklingen jeg mener de har prøvet på det før også med T-bird, sidt gik det vidst udover sunbird istedetfor, men det var vidst også et DoA project anyways :D

  • 2
  • 0
#20 Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Hvis man gerne vil skifte mailklient, så kan jeg anbefaler at man kigger nærmere på Claws Mail: http://www.claws-mail.org/

Jeg skrev en artikel om opsætning af Claws, så standardopsætningen bliver mindre ubehagelig at se på. Med hensyn til det integrerede program, hvordan er det med KDE på Windows nu til dags? For deres post/kalender/kontakt/nyheder/alt muligt andet-program Kontact er da en ret stærk erhvervspakke. Jeg kan beklage at Spicebird aldrig rigtigt blev til mere.

  • 1
  • 0
#22 Jesper Poulsen

Personligt har Thunderbird haft den nødvendige funktionalitet siden version 2.0. I 3'eren blev der flyttet rundt på nogle ting, men det var ikke forbedringer.

Hvorfor skal software absolut ændres, hvis det allerede virker? Hvorfor bruge en masse ressourcer på ændringer i stedet for at bruge dem på at få de sidste ting til at virke (Outlook-support for Outlook-brugere)?

Og hvorfor dette versionsnummer-ræs? Hvem er det hos Mozilla der har røget for stor en bønne?

  • 0
  • 0
#24 Jeppe Bundsgaard

Man må håbe at der er nogen der vil forke thunderbird og fortsætte med at udvikle på koden. Fx kunne en integration af Lightning være en god ide. Den kunne også udvikles mere i retning af processtyringsværktøj...

For dem der er tvunget til at bruge outlook: Her er de gode nyheder. Davmail kan fungere som gateway. Det er meget let at sætte op og fungerer ganske udmærket: davmail.sourceforge.net/

Mvh Jeppe

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere