Mozilla skifter Google ud med Yahoo

Fremover hedder default-søgemaskinen i Firefox Yahoo, som bygger på Microsofts søgemaskine Bing.

Yahoo har indgået en femårig samarbejdsaftale med Mozilla om at standard-søgemaskinen i Firefox fremover skal være Yahoo. Det har hidtil været Google. I et indlæg på Tumblr, som Yahoo står bag, udtrykker adm. direktør i Yahoo Marissa Mayer begejstring over aftalen.

»Mozilla er en inspirerende markedsleder, som sætter brugerne i første række og fokuserer på at skabe fremadrettede, tiltalende oplevelser. Dette er det mest betydningsfulde samarbejde for Yahoo i fem år, og vi er stolte af, at Mozilla har valgt os som deres langsigtede samarbejdspartner i forhold til søgning.«

I indlægget står der endvidere, at folk fra Yahoo har arbejdet tæt sammen med Mozilla for at skabe det, der beskrives som en moderne søge-oplevelse, der i første omgang bliver lanceret til amerikanske Firefox-brugere i december. Og til øvrige brugere i starten af 2015.

Søgeresultaterne på Yahoo.com har siden 2009 været leveret af Microsofts søgemaskine Bing, efter Yahoo opgav selv at udvikle sin søgemaskine.

Om bruddet med samarbejdspartneren gennem 10 år, Google, fortæller bestyrelsesformand i Mozilla, Mitchell Baker, ifølge CNET, at Mozilla har ønsket at bevæge sig væk fra en global søgekontrakt til en med højere grad af regional fleksibilitet. Og aftalen med Yahoo også var motiveret af, at Mozilla ønsker at forbedre søgeoplevelsen for Firefox-brugere. Blandt andet i forhold til at søge i lokalt indhold og online indhold.

»Søgning fra eksterne leverandører og søgning i ens eget materiale hænger tæt sammen,« siger Baker ifølge CNET og fortsætter:

»Og der er plads til en del potentielle forbedringer der.«

Og i den forbindelse har det været simplere at forhandle med Yahoo frem for Google, fortæller Baker. Google har som bekendt deres eget,, konkurrerende browser-produkt, Chrome. I forhold til det, siger Baker:

»Når du har et samarbejde med et konkurrenceaspekt, så kræver det en masse tid og opmærksom og fokus.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Mozilla er en inspirerende markedsleder, som sætter brugerne i første række og fokuserer på at skabe fremadrettede, tiltalende oplevelser.

Hvis Mozilla var markedsledende, hvorfor er de så laaaangt bagud i forhold til Chroms fsva. understøttelse af HTML5 - eksempelvis type i input, noget som kan gøre tilværelsen meget nemmere, er kummerlig i Firefox.

Jeg kan rigtig godt lide Firefox, bruger den også som primær browser, men det piner mig at se at den langsomt glider længere og længere bagom dansen, fordi de ikke kan få nosset sig færdige til at lave en god HTML5 understøttelse - Firefox burde være fyrtårnet i dette spil.

  • 4
  • 0
Martin Hvidberg

Havde brug for at google "MA valg" (relateret til lokal dansk fagforening). Google tog mig direkte til målet, på 0.1 sekund. Hverken Yahoo, Bing, eller Ixquick returnerede noget brugbart resultat... Jeg tror google skal være min default lidt endnu.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize