Mozilla sender hemmelig Firefox-telefon til udviklere

En række udviklere har modtaget en mystisk telefon uden produktmærker, men med mobilstyresystemet Firefox OS. Afsenderen er Mozilla.
Her er den så, den mystiske og umærkede smartphone fra Mozilla. Den skal udviklerne bruge til at teste Mozillas nye mobile styresystem, Firefox OS. Illustration: Engadget.com

En halvmystisk smartphone uden producentmærke - i en orange og en hvid farve. Og med påskriften ‘Developer Preview’.

Det er, hvad Mozilla, firmaet bag den populære internetbrowser Firefox, har sendt ud til en række af sine udviklere forud for firmaets lancering af sit mobile styresystem Firefox OS, skriver Engadget.com.

Den mystiske telefon uden et officielt navn har en 3,5-tommer skærm, et 3 megapixel kamera, en 1 GHz Snapdragon S1-processor, 500 MB RAM, et 4 GB MicroSD-kort og 3G.

Altså ingen monster-smartphone, men et velegnet eksemplar til at teste Firefox OS, der skal give Apples iOS, Microsofts Windows Phone og Googles Android kamp på mobilstyresystemmarkedet.

Udviklerne har i første omgang givet udviklertelefonen navnet 'Keon', men ifølge flere kilder har Keon også en kraftigere storebror kaldet 'Peak', som er noget kraftigere.

'Peak' giver blandt andet Mozilla muligheden for at teste Firefox OS på en 4,3-tommer skærm med den hurtigere Snapdragon S4-processor, man blandt andet kender fra Google Nexus 4 og Nokia Lumia 920.

På trods af eksistensen af Keon og Peak afviser Mozilla ifølge Engadget.com, at virksomheden er på vej til at blive hardwareproducent.

Læs også: Prøv Firefox OS på din pc

Læs også: Mozillas mobil-OS skifter navn til Firefox OS

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Kofoed

Men jeg håber dog, at telefonen repræsenterer mere nytænkning, end skærmbilledet umiddelbart lægger op til. Det ligner jo mest af alt et kedeligt og rodet iOS-ikon-kaos. Eller en Windows 95-desktop overfyldt af små ikoner. Det må være muligt at levere mere wow-faktor her i 2013.

  • 3
  • 0
Benni Bennetsen

Nu er jeg personligt ligeglad, men mon ikke apple bilver pænt sure, hvis det vireklig er sådan den ser ud.. Det er da vist en iphone der er i midten, de ekstra farver eller ej tilsat :=)
Er det fup ? Hvis man kigger på det orange ser det jo ikke særlig kontinuerlig ud, og ligner også bare ios med firefox .. hvor den demo de viste så langt mere spændende ud og kom fra siden af, ikke bund ?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere