Mozilla og Dell i konflikt om betaling for Firefox-installationer

Dell tager penge for at forhåndsinstallere Firefox på de computere, som virksomheden sælger. Men det er en ulovlig praksis, mener Mozilla, der undersøger sagen.

Dell og Mozilla er raget uklar i et spørgsmål om økonomien i at distribuere Firefox. Eller rettere sagt hvor vidt der må være en økonomi i det.

Når man bestiller en computer via Dells britiske hjemmeside, så kan man vælge at få web-browseren Firefox installeret på forhånd mod at betale Dell et beløb svarende til omkring 150 kroner. Men den praksis er virksomheden Mozilla, der som bekendt står bag Firefox, langt fra tilfreds med. Det skriver The Next Web.

Denelle Dixon-Thayer, der er underdirektør i Mozilla, oplyser at Dells praksis er i strid med Mozillas varemærke-politik, og at der ikke eksisterer en aftale mellem de to virksomheder.

»Der er ingen aftale Mellem Dell og Mozilla, der giver Dell eller nogen andre ret til at tage penge for at installere Firefox og bruge det navn. Det er i strid med vores retningslinjer og vi undersøger det specifikke tilfælde«, lyder det fra Dixon-Thayer.

og det står da også ganske rigtigt i retningslinjerne, at »der ikke må være nogen afgift knyttet til distribueringen af Mozillas produkt«.

Dell har responderet, at der ikke er noget at komme efter, da det ikke er produktet Firefox - men derimod arbejdet med at installere det - man tager penge for.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Palle Hansen

"Dell har responderet, at der ikke er noget at komme efter, da det ikke er produktet Firefox - men derimod arbejdet med at installere det - man tager penge for."

Mon ikke den proces er automatiseret? Det er jo ren yousee det der :-)

  • 4
  • 0
Harry Jessen

Jeg havde engang nogle Windows scripts hvor man kunne lave sin egen Windows cd/dvd hvor alle nødvendige drivere og eventuelle programmer automatisk blev installeret. Når man først havde forstået scriptet, tog det under et halvt minut at kopiere at kopiere et program til den rette mappe.

Så 150 kroner er en vanvittig høj pris.

  • 2
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

Dell kunne installere GNU IceCat til forbrugerne i stedet, som er samme (frie) software, uden Mozillas ret restriktive varemærke-politik.

Det forekommer sandsynligt at de netop ønsker at have det genkendelige varemærke "Firefox" som noget de kan høste point på at inkludere. Altså at dette er vigtigere end næsten samme software under et "ukendt" brand. Så med mindre de virkelig kan påvise at det blot er omkostningsdækning, har de nok været lidt for snedige i håbet om at få den magre fortjenestes-margin pustet lidt op.

  • 3
  • 0
Johan Cardel

Hvis bare kunden var klar over at netop browser valg, er noget de helt automatisk bliver stillet overfor på en frisk installation af f.eks. windows 8/8.1 og også win7 velsagtens. Så det Dell gør er bare at gøre det inden kunden selv bliver stillet overfor valget. Lamt!

Mottoet hvad man ikke tjener på gyngerne (pc'en) må man tjene på karusellerne (installér FF), er igen meget aktuelt!

  • 2
  • 0
Christian Münster

Når man bestiller en computer via Dells britiske hjemmeside, så kan man vælge at få web-browseren Firefox installeret

Installation != Distribution

Det er kynisk, jeg ved det. Men hvis folk betaler uden tvang, selv sætter et flueben og Dell ikke vildleder men derimod tilbyder det som service, så bryder de ingen regler, i min optik.

  • De kan jo bare sige, at de også yder support på brugen af Firefox.
  • 2
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere