Mozilla lukker ned for smartphone-eventyr til maj

Når Firefox OS kommer med deres 2.6-opdatering til maj, markerer det samtidig enden for Mozillas mobileventyr.

Allerede i december indikerede Mozilla-ledelsen, at virksomheden fremover ville bruge mindre fokus på mobilbrowser-markedet, og nu er der så kommet en dato på.

Til maj vil Firefox OS ikke længere blive opdateret, og 2.6-udgaven bliver dermed den sidste. Det skriver Mozilla selv i et blogindlæg.

»Firefox OS har påvist fleksibiliteten af internettet ved at skalere fra low-end smartphones hele vejen op til HD-TV. Men vi var ikke i stand til at tilbyde den bedst mulige brugeroplevelse, og derfor vil vi stoppe med at tilbyde Firefox OS-smartphones,« fortalte vicepræsident for ‘Connected Devices’-afdelingen i Mozilla, Ari Jaaksi, i december.

Fokus på Internet of Things

Firefox OS dør måske i smartphone-regi, men helt uddød vil platformen ikke være.

Lukningen af aktiviteterne på smartphone-området skal nemlig angiveligt frigive folk til at fokusere på, hvordan Mozilla - og Firefox OS - kan passe ind i hele Internet of Things-bølgen.

»Lad os huske på, hvorfor vi gør det her: vi går ind i dette spændende, fragmenterede rum for at sikre, at brugerne har et valg gennem interoperable, åbne løsninger, og for os at handle som deres fortalere for databeskyttelse og sikkerhed,« som Mozilla formulerer det i blogindlægget.

Firefox OS som et mobilt alternativ til Android og iOS havde på forhånd hårde odds, og især platformens HTML5-grundlag gjorde app-oplevelsen begrænset, skriver Engadget.

For at undgå den direkte konkurrence, var den oprindelige tanke, at Firefox OS primært skulle være platform på ultra-billige telefoner i udviklingslande. Men med de lave priser på Android-produkter, har Firefox OS måttet sande, at det har tjent et kort, omend nobelt, liv.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (0)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 15:06

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 15:44

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017