Mozilla lancerer router-firmware med web-interface til styring af IoT-enheder

26. juli 2019 kl. 11:583
Webthings Gateway interface
Illustration: Mozilla / Creative Commons.
Mozillas implementering af W3C’s Web of Things-standard har fået revideret komponentet Webthings Gateway, som tilbyder et web-interface til styring af IoT-enheder.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Webthings, Mozillas implementering af World Wide Web-Konsortiets (W3C) Web of Things-standard, har officielt fået lanceret den reviderede udgave af Webthings Gateway.

Det skriver onlinemediet Venture Beat.

Platformen leverer et webinterface til styring af IoT-enheder, som lever op til Web of Things-standarden. Interfacet kommer med et regelsystem, så man fx kan slukke lyset på et bestemt tidspunkt, og en smart assistent, som forstår instrukser i tale eller tekst.

Den største nyhed i den nye udgave af Webthings Gateway er, at platformen nu kan fungere som et wi-fi access point for Internet of Things (IoT)-enheder, så de kan forbinde til internettet gennem den. Tidligere udgaver af Webthings Gateway var nødt til at logge ind i IoT-enheder som klient.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Webthings Gateway er udviklet til at køre enten på en Raspberry Pi eller som firmware på en Turris Omnia-router.

Understøttelse af routere fra andre virksomheder og andre modeller er planlagt, men Webthings Gateway har på nuværende tidspunkt kun meget basal routing-kapacitet, og Mozilla anbefaler ikke, at man erstatter firmwaren på sin router.

Web of Things er W3C's forsøg på at løse, hvad de betragter som en af de største udfordringer for at opnå IoT's fulde potentiale – fragmentering.

Standarden leverer en række regler for, hvordan IoT-enheder rapporterer deres tilstedeværelse, og under standarden, har hver enhed en URI (uniform resource identifier) – som er en adresse, man kan bruge til at forbinde til enheden, i stil med en webadresse.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
28. juli 2019 kl. 20:43

Er Webthings Gateway ikke mere et alternativ til MQTT ?

https://github.com/arendst/Sonoff-Tasmota/wiki/MQTT

Bruger lige nu server ude i byen, til at styre mine enheder. Og som styring Amazon DOT, men er ved at skifte til Google home

Men vil på et tidspunkt have tingene inden for huset 4 vægge. Ikke kun på grund af sikkerhed. Men især på grund af privacy.

Er der nogle her som har gode erfaringer med noget af dette her ? Tænker på at bruge en raspberry pi til styring.

PS: Det på godt understøtte HUE, så den også kan komme "inden døre"

2
27. juli 2019 kl. 16:21

Har man tænkt sig at lave en konkurrent til home assistent/MQTT systemet. Det bringer jo netop alt indenfor hjemmets eget lan. Itead Sonoff / Tuya / Smartthings samt adskillige andre enheder skal blot flashes med ESPhome eller Tasmota software, for at virke med denne. Det er blot at lave en youtube søgning på enten Tasmota eller ESPhome for at finde beskrivelse af hvordan.

1
26. juli 2019 kl. 18:37

Vi forbruger bør stille krav til producenter, og ikke købe ting, som ikke overholder en sådan standart.

Vil selv teste og prøve dette.

Som jeg forstår det, så får man på denne måde sine ting hjem, og de behøves så ikke at ringe hjem, på den måde hvor man tilgår produkt via et login på producens hjemmeside i Kina eller andre steder.

Ud over det øger sikerheden på enehder, da de jo så ikke behøves at koble op på nettet. Så kan sådan en samlet stadart jo også være med til at øge sikkerheden, når software og opkobling bliver en standart. Og ikke noget som skal opfindes af producenter gang på gang.

Når der er lidt tid, så skal dette prøves. Nogle som som har prøvet dette, eller ligende produkterer ?

Itead / Sonoff enheder er, eller bliver sikkert, kompatible, da software findes som FOSS, og man kan lægge en ny firmware i enheder.