Mozilla lancerer router-firmware med web-interface til styring af IoT-enheder

Illustration: Mozilla / Creative Commons
Mozillas implementering af W3C’s Web of Things-standard har fået revideret komponentet Webthings Gateway, som tilbyder et web-interface til styring af IoT-enheder.

Webthings, Mozillas implementering af World Wide Web-Konsortiets (W3C) Web of Things-standard, har officielt fået lanceret den reviderede udgave af Webthings Gateway.

Det skriver onlinemediet Venture Beat.

Platformen leverer et webinterface til styring af IoT-enheder, som lever op til Web of Things-standarden. Interfacet kommer med et regelsystem, så man fx kan slukke lyset på et bestemt tidspunkt, og en smart assistent, som forstår instrukser i tale eller tekst.

Den største nyhed i den nye udgave af Webthings Gateway er, at platformen nu kan fungere som et wi-fi access point for Internet of Things (IoT)-enheder, så de kan forbinde til internettet gennem den. Tidligere udgaver af Webthings Gateway var nødt til at logge ind i IoT-enheder som klient.

Webthings Gateway er udviklet til at køre enten på en Raspberry Pi eller som firmware på en Turris Omnia-router.

Læs også: Ny virus med navnet Silex ødelægger IoT-enheder

Understøttelse af routere fra andre virksomheder og andre modeller er planlagt, men Webthings Gateway har på nuværende tidspunkt kun meget basal routing-kapacitet, og Mozilla anbefaler ikke, at man erstatter firmwaren på sin router.

Web of Things er W3C's forsøg på at løse, hvad de betragter som en af de største udfordringer for at opnå IoT's fulde potentiale – fragmentering.

Standarden leverer en række regler for, hvordan IoT-enheder rapporterer deres tilstedeværelse, og under standarden, har hver enhed en URI (uniform resource identifier) – som er en adresse, man kan bruge til at forbinde til enheden, i stil med en webadresse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

Vi forbruger bør stille krav til producenter, og ikke købe ting, som ikke overholder en sådan standart.

Vil selv teste og prøve dette.

Som jeg forstår det, så får man på denne måde sine ting hjem, og de behøves så ikke at ringe hjem, på den måde hvor man tilgår produkt via et login på producens hjemmeside i Kina eller andre steder.

Ud over det øger sikerheden på enehder, da de jo så ikke behøves at koble op på nettet. Så kan sådan en samlet stadart jo også være med til at øge sikkerheden, når software og opkobling bliver en standart. Og ikke noget som skal opfindes af producenter gang på gang.

Når der er lidt tid, så skal dette prøves. Nogle som som har prøvet dette, eller ligende produkterer ?

Itead / Sonoff enheder er, eller bliver sikkert, kompatible, da software findes som FOSS, og man kan lægge en ny firmware i enheder.

  • 0
  • 0
Jørgen Dürke Hansen

Har man tænkt sig at lave en konkurrent til home assistent/MQTT systemet. Det bringer jo netop alt indenfor hjemmets eget lan. Itead Sonoff / Tuya / Smartthings samt adskillige andre enheder skal blot flashes med ESPhome eller Tasmota software, for at virke med denne.
Det er blot at lave en youtube søgning på enten Tasmota eller ESPhome for at finde beskrivelse af hvordan.

  • 0
  • 0
Hans Nielsen

Er Webthings Gateway ikke mere et alternativ til MQTT ?

https://github.com/arendst/Sonoff-Tasmota/wiki/MQTT

Bruger lige nu server ude i byen, til at styre mine enheder.
Og som styring Amazon DOT, men er ved at skifte til Google home

Men vil på et tidspunkt have tingene inden for huset 4 vægge.
Ikke kun på grund af sikkerhed. Men især på grund af privacy.

Er der nogle her som har gode erfaringer med noget af dette her ?
Tænker på at bruge en raspberry pi til styring.

PS: Det på godt understøtte HUE, så den også kan komme "inden døre"

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize