Mozilla kører videre med reklameplaner i Firefox

Sponsorerede links, eller med andre ord reklamer, er på vej i Firefox, bekræfter Mozilla-chef, trods solid kritik af konceptet.

Det er nok de færreste, der forbinder open source-organisationen Mozilla med sponserede links, men det kan meget vel være på vej til at ændre sig. Techcrunch fortæller, at Mozilla-chef med ansvaret for Firefox, Jonathan Nightingale, i et blogindlæg forsvarer organisationens planer om at implementere sponsorerede links i Firefox.

Planerne om sponseret indhold blev oprindeligt fremlagt i februar af Mozilla. Og ifølge Nightingale er Mozilla nu ved at eksperimentere med layouts for linksne.

Det er meningen, de skal optræde, når brugeren klikker for at få et nyt faneblade op i browseren. Normalt vil der her være links, der afspejler de hjemmesider, brugeren ofte besøger. Og for nye brugere, er der i sagens ikke meget at kigge på i den forbindelse. Disse tommepladser er det så meningen at fylde med sponseret indhold.

Jonathan Nightingale lover, at tiltaget med sponserede links ikke vil forvandle Firefox til 'et rod af logoer solgt til højstbydende, uden for brugerens kontrol, og uden at gavne brugeren.' Typisk vil det sponserede indhold være at se de første 30 dage efter brugeren har installeret Firefox, med mindre sponsor-linksne aktivt bliver slået fra.

Finansieringen af Mozilla og Firefox er i øvrigt i mange år sket med et stort tilskud fra Google, som betaler Mozilla for at bruge Google som standardsøgemaskine. Efter forhandlinger i 2011, der truede med at efterlade Mozilla uden dette tilskud, endte Google med at tredoble støtten og hvert år i perioden 2012-2016 udbetale 300 millioner dollars til Mozilla, altså over 1,5 milliarder kroner om året.

Læs også: Google betaler 1,5 milliarder kroner om året til Firefox

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Henrik Jakobsen

at kigge sig om efter en ny browser.

Har alligevel gået med tanken. Kunne godt tænke mig at komme af med user agent og få en bedre/nemmere måde at styre cookies. Den må også godt være stille om de add-ins installeret. Det bedste ville være at den random fortalt om add-ins og user-agent (selv om de ikke er installeret).

  • 2
  • 0
David Rechnagel Udsen

Nu har Firefox valgt at putte reklamerne på ny-faneblad-siden, det mindst irriterende sted man kan gøre det. Og uden at det går udover sider du allerede har besøgt, og kun i de 30 første dage du har brugt Firefox (det står selv i artiklen).

Med andre ord, hvis du allerede bruger Firefox og har brugt det i mere end 30 dage eller har besøgt mere end 9 forskellige sider, så ville den ændring ikke have nogle effekt på din browser.

Mozilla tjener stort set ingen penge, udover de penge de får fra Google. Men efter 2016, hvem ved om de så stadig bliver ved? Hvis Mozilla kan indhente nogle penge på denne måde, så kan jeg vitterligt ikke se problemet. Især givet deres implementering, som er nok den mest brugervenlige måde at implementere reklamer på i en browser.

Vi husker vel alle hvor grimt Opera var den gang den havde reklamer!

  • 14
  • 1
Tom Nielsen

En ting er, at det er et regulært og forståeligt træk, at de tilføjer reklamer. En anden ting er, at det i praksis uundgåeligt vil skubbe mange brugere over til Chrome. Jeg tror at Firefox's image vil lide et kritisk slag som følge. Dette er dog en påstand, men jeg vil mene at påstanden er højsandsynlig.

Tag Skype's reklamer og elendige brugerinterface, som kun tolereres af brugerne pga. manglende reelle og udbredte alternativer. Firefox har ikke denne luksus.

  • 3
  • 0
Tine Andersen

Deres betalingsites- har ikke mere den information, jeg vil bruge.
Jeg er efterhånden gået over til den engelske wikipedia.

Jeg er træt af, at jeg får betalings info, fremfor info. Sidst ledte jeg efter en dressurhingst, jeg fik masser af hits fra BH- Don Schuffro- og dens afkom, Don Debussy, men jeg ledte efter en helt anden dressurhingst.

Det lykkedes at finde ud af, at den er død. Men ikke andet.

De er ret trælse nu.

Mvh
Tine

  • 1
  • 2
Henning Hansen

Nu har Firefox valgt at putte reklamerne på ny-faneblad-siden, det mindst irriterende sted

Et nyt faneblad bør oprettes helt lokalt, uden den forsinkelse og netværkstrafik, som en serie reklamer skaber. Dertil kommer, at reklamer ikke er sikkert indhold.

Ret irriterende...

NB: Jeg har for øvrigt en fornemmelse af, at Ghostery er i stand til at blokere for reklame-videoer - jeg er i hvert fald sluppet af med en hel del af slagsen.

  • 1
  • 0
Gert Agerholm

Det er det givetvis. Men hvis Hr. Agerholm allerede anvender Firefox og har problemer med reklamer i Youtube, så er det hans egen skyld. Han kan aktivt gøre noget for at komme problemet til livs.


For at undgå misforståelser, så tænker jeg IKKE på de popup reklamer der kommer, men efter at have set nogle indlæg er det ikke den valgte film der starter men der kommer en reklame forfilm i samme stil som i biograferene. Den kan droppes efter 4-12 sek. lidt forskelligt fra gang til gang. Hvordan vil du indgå det?

PS. Har måske selv fundet svaret.
http://www.w7h.dk/sadan-slipper-du-for-reklamer-pa-internettet/

  • 1
  • 0
Jørgen L. Sørensen

Jeg synes det lyder skidt med reklamer - på den anden side må jeg erkende alting koster et eller andet.

Dette gælder ikke kun Firefox, men for så vidt alle programmer.

Hvad med en mulighed for at slippe for reklamer mod en lille donation til udviklerne? Så er udviklerne jo også forpligtiget til at lave noget som er godt nok til at folk vil betale for det : -)

Personligt har jeg enkelte gange støttet et godt program/hjemmeside. Et par gange har jeg så haft den oplevelse at blive kontaktet et stykke tid efter med tak for støtten ----og en anmodning om at støttet noget mere (og her vel at mærke om ellers seriøse foretagender), hvilket bringer dem på min sorte liste over støtte-projektet :-!

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere