Mozilla klar med nyt logo: ‘moz://a’ markerer tilbage til rødderne

Illustration: Mozilla
Med inspiration fra en URL har Mozilla præsenteret et nyt logo. Logoet skal markere, at man efter et par omveje er tilbage ved sit originale kernefokus.

Mozilla er blevet til moz://a. Web-virksomheden har præsenteret et nyt logo, som skal re-brande selskabet og vise kunderne, at web-adgangen er Mozillas kerneområde efter et par afstikkere de seneste år, hvor man blandt andet har været forbi et par IoT-projekter, ligesom man prøvede kræfter med det mobile OS-marked. Det skriver flere amerikanske teknologimedier, blandt andet TechCrunch.

Læs også: Mozilla lukker ned for smartphone-eventyr til maj

‘Ill’ er altså erstattet med ‘://’, som det kendes fra en URL. Og netop genkendeligheden i logoet er dets styrke, mener Mozilla.

»Vores logo styrker med sin nik til URL-sprog, at internettet er kernen i Mozilla. Vi er forpligtet til den oprindelige hensigt med linket som begyndelsen til en ufiltreret, uhindret oplevelse i det rige indhold på internettet,« lyder det i en meddelelse fra Mozilla.

Ifølge Wired er processen for tilblivelsen af det nye logo noget utraditionel. I stedet for et stort event, hvor et hidtil hemmeligholdt logo bliver præsenteret for brugerne og pressen, har man faktisk kunnet følge med i Mozillas proces siden i sommer.

Her annoncerede man planerne om et nyt logo, hvorefter adskillige mulige designs blev offentliggjort. Herefter kunne brugerne vurdere og kommentere på hvert enkelt design. Således blev vinderdesignet ifølge Wired kommenteret mere end 3.000 gange. Og faktisk spillede kommentarerne ind i det endelige design.

Læs også: Mozillas næste browser-projekt er baseret på Chromium

En bruger pointerede, at i en URL bruges der udelukkede små bogstaver, hvorfor Mozilla ændrede ‘Moz://a’, som det originale design så ud, til ‘moz://a’.

»Fordi det har en del af en URL indlejret i midten af logoet, ved du, at det her er en form for internetvirksomhed,« siger Tim Murray, Mozillas kreative direktør.

Han har ønsket, at det nye logo skulle kunne et par ting. Først og fremmest skulle det hentyde til, hvad Mozilla er og gør. De fleste associerer navnet med Firefox-browseren, men det nye logo skal vise, at man udbyder mange forskellige services og produkter, som blandt andet lægger sig inden for online-sikkerhed og webfærdigheder, skriver Wired.

Dernæst skulle logoet vise en skabertrang, som Mozilla gerne vil stå for. Samtidig med at det er simpelt og kan udformes direkte på tastaturet, skulle det gerne opfordre folk til at lege med det i form af billeder, grafikker og GIF’s med symbolet ‘://’, som fremover vil associere folk med Mozilla. Det er i hvert fald det, man håber på.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mikkel Kirkgaard Nielsen

Apropos webfærdigheder..

.. hvad så om de i stedet brugte kræfterne på en bare nogenlunde anstændig understøttelse af HTML5?

Nu er Mozilla mere end bare en browser, men da du nok tænker på Firefox synes jeg da at en anden-plads blandt de 4 store browsere i testen på html5test.com (kildekode på Github) med rette opfylder kravet til betegnelsen "nogenlunde anstændig". Eller hvordan er din skala vægtet?

ScoreBrowser
492Chrome 52
461Firefox 48
460Edge 14
383Safari 10.0

http://html5test.com/results/desktop.html

Men den historiske udvikling viser da at Firefox er under pres fra Chrome på dette område, så et eller andet skal der ske.

Jeg gætter på, at denne nuværende tilstand er en konsekvens af at man aktivt arbejder på alternativer til Gecko-motoren, så den er overgået i en slags vedligeholdelsestilstand. Se hvad der barsles med i Servo-projektet, som er baseret på Rust, et systemnært programmeringssprog der også er udsprunget af Mozilla.

Mikkel

  • 6
  • 0
Mikkel Kirkgaard Nielsen

FF understøtter ikke engang sådan noget så simpelt som date og time types på input - selv Microsofts Edge kan finde ud af det!

Ja, lige der mangler Firefox vist noget. Er dog slet ikke enig med dig i at tid er simpelt. Tids-målinger og angivelser er omspundet af svært kvantiserbare konventioner og kan være uhyre komplekst at gøre rigtigt, især i en global kontekst.

Men kan også se at Firefox-implementationen er så langt at du kan teste input date & co. i nightly, og da Mozilla jo helliger sig til åbenhed, kan du give dit besyv med til hvordan du mener det skal fungere, eller selv bidrage med kode. Har du noget som helst at sige hvad angår de andre browseres implementationer?

Plan for featuren og bugzilla-referencer kan findes her: https://wiki.mozilla.org/TPE_DOM/Date_time_input_types

Angående det nye logo, kan jeg rigtig godt lidt at det lugter lidt teknisk og er ASCII-ficerbart; "moz://a", og tænker netop også at det har nogle old-school-elementer.
Det er måske ikke så visuelt attraktivt i sig selv, men som jeg forstår det er meningen at det skal indgå i de enkelte projekters udtryk, og være det samlende element i logoer på tværs af organisationen. Se nogle eksempler på det i den officielle annoncering (som v2 af en eller anden grund vælger ikke at give som kilde eller linke til).

God test,
Mikkel

  • 1
  • 0
Henrik Hansen

FF understøtter ikke engang sådan noget så simpelt som date og time types på input - selv Microsofts Edge kan finde ud af det!

I den forbindelse skal det også lige nævnes, at selv om Chrome er topscorer på html5test.com og understøtter input typerne date, month, time og local-time, så fatter Chrome bjælde af forskellen på locale/regional settings og language.

Med engelsksproget OS+Chrome UI og dansk lokale, så er tids-input stadig med AM og PM, drop-down kalenderen har søndag som første dag i ugen og dato-input er i MM/DD/YYYY format. Hurra for i18n!

Jeg har ikke haft overskud til at checke input type week, men lur mig om det er ikke er amerikanske uge-numre i stedet for ISO-ugenumre.

Så selv om Chrome kan få et "check in the box" fordi der dukker andet end en tekstbox op, når input type attributten er sat til date, så er implementering så ringe, at de lige så godt kunne lade være. Havde HTML5 haft en input type weight og en input type height, så havde man sikkert kunne indtaste værdier i sten og fødder i Chrome.

  • 4
  • 0
Thomas Toft

selv Microsofts Edge

Selv Edge? Så andre kan også? Hvilken? Chrome understøtter det det så ringe det er værre end intet. Hvilke browser er det du tænker på der understøtter det?

Det er ikke IE eller Safari. Edge har samme problemer som Chrome:

http://caniuse.com/#feat=input-datetime

Ingen understøttelse er altid bedre end fejlagtig understøttelse - medmindre man er Internet Explorer udvikler måske..

  • 2
  • 0
Peter Christiansen
  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

tegnsekvensen "moz://" antyder en protokol ligesom "http://", "ftp://", osv. Det kunne være sjovt, hvis Mozilla lavede en ny webprotokol med denne forkortelse, og satte den foran en URL, der begynder med "a".

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere