Mozilla i helbredsrapport: Slå giganterne i stykker og få et sundere internet

Illustration: Flickr
Det er tid til et opgør med nogle af den digitale tidsalders største konglomerater, hvis vi vil have et sundt internet, skriver Mozilla.

Google, Amazon og Facebook har det for godt og nyder for stor indflydelse på internettet. Det er en af hovedpointerne i Mozilla Foundations, der står bag den udbredte browser Firefox, årlige status på ‘internettets helbred’. Det skriver Venturebeat.

Læs også: Zuckerberg i senatet: Undskylder for Cambridge Analytica-skandalen

Selvom giganterne hver dag hjælper milliarder af mennesker med at komme i kontakt med hinanden og på andre måder bidrager til folks hverdag, har mange af dem nået en størrelse, hvor deres indflydelse og markedsandele er enorme på hver deres felt.

»De udelukker systematisk konkurrenter, og det skader i høj grad innovationen,« skriver Mozilla i rapporten.

Læs også: Kommentar: Facebook er vor tids Cheminova

For at modvirke selskabernes store indflydelse og sikre ‘privacy, åbenhed og fri konkurrence på nettet’ skal der regulering til. Eller måske endda en opdeling og opsplitning af de største konglomerater.

Det er især giganternes indsamling af data og den måde de bruger den på, der bekymrer rapportens forfattere.

»Deres evne til at samle data og få dem til at give mening bliver stadig bedre og vil blive mange gange større med AI og kvantecomputere. Når de to teknologier for alvor bliver implementeret vil konglomeraternes magt vokse markant, og vi vil se dem udvide deres forretning ind i helt andre forretningsområder,« skriver Mozilla og nævner hardware, software, medier, infrastruktur, biler og forsikringer som eksempler.

Læs også: Regionsboss: Lad Apple og Google levere sundheds-it til danskerne

»Og det vil helt sikkert ske, medmindre konglomeraterne brydes op.«

Mange af eksemplerne er områder, flere af selskaberne så småt allerede er begyndt at prøve kræfter med. Google og Apple har eksempelvis forsøgt sig med selvkørende biler, Facebooks salg af data har i skrivende stund fået en lang række lovgivere op af stolen, og flere af konglomeraterne har snart deres egne betalingsløsninger klar.

Læs også: Google vil udvide Accelerated Mobile Pages til webbrowsere

Statusrapporten udkommer bemærkelsesværdigt tæt på Mark Zuckerbergs høring i den amerikanske kongres og midt i den kæmpe skandale, Facebook står i lige nu.

Står ikke alene med ønske om regulering

Og hvad kan man så gøre ved giganterne? Ifølge Mozilla skal de som sagt enten brydes op i mindre dele eller reguleres hårdt og stramt. Hvis man vælger at regulere dem, skal det ske med stort fokus på at beskytte forbrugeren med såkaldte ‘antitrust laws’.

Læs også: Medstifter af Apple dropper Facebook i protest over deres dataindsamling

Mozilla står ikke alene med ønsket om at regulere tech-branchens store drenge. Så sent som for nogle måneder siden var Apples topchef, Tim Cook ude, og erkende, at branchen godt kunne bruge nogle nye, juridiske rammer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kim Jensen

Alle de spillere, der IKKE er lykkedes at få store markedsandele og slås for livet, ønsker da selvfølgelig at de store internet forretninger bliver splittet op... intet unaturligt i det.. og Ja.. Apple nævner det også,.. af samme grund, da de jo kun er en meget lille spiller på internet services.. og primært er en hardware producent. eks. bliver Apples iMessage udbudt fra Google Cloud.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder