Motorola slår igen: Sagsøger Microsoft for patentbrud

11. november 2010 kl. 10:067
Først sagsøgte Microsoft mobilproducenten Motorola to gange for overtrædelse af patenter. Nu går Motorola selv til angreb på Microsoft med et bredspektret salve.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det bedste forsvar er et angreb, lyder et gammelt mundheld, og det gælder åbenbart i høj grad, når kampen kæmpes på patenter i det amerikanske retssystem.

Efter at have modtaget to søgsmål fra Microsoft om brud på patenter, har Motorola i hvert fald nu valgt selv at trække våben og sagsøge Microsoft tilbage. Det skriver it-journalisten Mary Jo Foley.

Første søgsmål fra Microsoft kom i oktober, hvor Motorola blev beskyldt for at bruge beskyttet Microsoft-teknologi i Motorolas Android-telefoner.

Den 9. november kom der så endnu et, denne gang en mere kringlet anklage om at Motorola misbrugte patenter inden for video-komprimering og opkrævede ublu priser af Microsoft, som brugte denne teknologi til Xbox-platformen og i smartphones.

Onsdag den 10. november kom så svaret fra Motorola, nemlig et søgsmål fra datterselskabet Motorola Mobility mod Microsoft. Her lyder anklagen, at Microsoft bryder 16 Motorola-patenter, spredt ud over alt fra Windows-styresystemet, video-komprimering, e-mail-teknologi, chatprogrammet Messenger og objektorienteret software-arkitektur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Microsoft har ingen kommentar til de specifikke anklager, men fortæller, at firmaet forventede sådan et træk, som er normalt i en slåskamp om patenter.

De store amerikanske it-firmaer optager hver mange tusinde patenter om året, blandt andet for at de kan bruges defensivt senere hen, eller fungere som handelsvare.

Hos Sun konkurrerede man således uofficielt i at få godkendt det mest fjollede patent, har Java-opfinder James Gosling fortalt, efter at have tabt en patentsag til IBM. Man var generelt imod softwarepatenter, men blev nødt til at spille spillet, lød hans forklaring.

Den store bunke patenter fungerede så som en skattekiste, der kunne bruges i tilfælde af patentkrig.

Men efter Oracle har opkøbt Sun, er patenter blevet taget i brug mere aggressivt. Således har Oracle sagsøgt Google for at overtræde Java-patenter med Android. Et af patenter, som Oracle nu bruger mod Google, står James Gosling bag.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
11. november 2010 kl. 10:20

;-)} Bill tilbage ved roret !

2
11. november 2010 kl. 11:06

Resten af branchen lader til at være tilfredse med at konkurrere ved at lave nyttige produkter, medens MS, Apple og Oracle lader til at have travlt med at sagsøge alle de kan komme i nærheden af.

Med lidt held så udvikler konflikten sig til det ragnarok som en gang for alle gør det tydeligt hvorfor man ikke skal tillade softwarepatenter.

4
11. november 2010 kl. 11:35

Flemming, det er faktisk rigtig interessant hvad dette gør ved softwarepatenter.

Der er sandsynligvis ingen af disse store der vil prøve at overbevise retten om at software-patenter som sådan er ugyldige, men den konklusion er muligvis på vej nedaf igennem systemet ovenfra.

Se: http://ing.dk/artikel/110448-software-patenter-i-problemer-i-usa

Poul-Henning