Motorola fyrer 20 pct. af de ansatte

Google svinger nu øksen over Motorola Mobility, som blev opkøbt for et år siden for 65 milliarder kroner. 4.000 ansatte skal fyres og hvert tredje kontor lukkes globalt.

Telefonproducenten Motorola Mobility bliver nu skåret ind til benet i et forsøg på at få firmaet til at være mere økonomisk sundt.

Ifølge New York Times blev de 20.000 ansatte i Motorola Mobility søndag orienteret om, at hver femte af dem skal fyres. Samtidigt skal hvert tredje kontor på verdensplan lukkes ned.

Nedskæringerne er den første store beslutning, som ejeren Google har taget om Motorolas fremtid, efter opkøbet af den allerede dengang nødlidende telefonproducent for et år siden. Dengang lød vurderingen fra analytikere, at Google primært langede de 65 milliarder kroner over disken, fordi Motorolas 17.000 patenter på telefoner og radiokommunikation var strategisk vigtige.

Læs også: Google køber Motorolas mobil-division

Samtidig med fyringerne har Motorola bebudet en mere fokuseret strategi, hvor alle kræfter skal samles om nogle få smartphones, mens produktion af billige telefoner bliver udfaset.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Hansen

Kan man lige få rettet hvem det er der fyrer og hvem det er der lægger strategi? I skriver i overskriften at Motorola fyrer, men det passer jo ikke - Google fyrer. I skriver også at Motorola har lagt en strategi om færre mobiltelefoner - er det Motorola eller Google der har lagt en strategi?

  • 1
  • 1
Martin Bøgelund

I skriver i overskriften at Motorola fyrer, men det passer jo ikke - Google fyrer.

Det er ikke sandt. Motorola fyrer.

I skriver også at Motorola har lagt en strategi om færre mobiltelefoner - er det Motorola eller Google der har lagt en strategi?

Google laver ikke mobiltelefoner - Motorola gør. Derfor er det Motorolas strategi. Denne strategi er så givetvis hæftet op på Googles overordnede strategier for Android, men strategier på flere niveauer i en organisation er ikke noget særsyn.

  • 2
  • 0
Morten Hansen

Google har ikke købt motorola - Google har købt motorola mobility, og valgt at bibeholde navnet. Altså - Motorola Mobility ejes af google. De kommentarer jeg kommer med er peget hen på hvorvidt det drejer sig om motorola mobility (Google), eller motorola, for motorola har intet med motorola mobility at gøre længere.

Hvis man læser kilden http://www.nytimes.com/2012/08/13/technology/motorola-to-cut-20-of-work-... ser man også at google nu rent faktisk også er producent af mobiltelefoner. Min kommentar skete netop fordi at artiklen her er nem at misforstå hvis man ikke har kendskab til motorola mobility opkøbet.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere