Morten Løkkegaard: Centraladministrationen var imod nyt digitaliseringsministerium

9. marts kl. 10:287
Morten Løkkegaard
Illustration: Europa-Parlamentet.
»Det var en kæmpe udfordring at få porteføljen over til Marie Bjerre, fordi centraladministrationen var imod. Så kan det ikke siges klarere. Så der er en vis interti i systemet,« lyder det Morten Løkkegaard, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre.

Centraladministrationen var fodslæbende, da det nyetablerede digitaliseringsministerium skulle tildeles arbejdsopgaver fra de andre ressortområder.

Det skriver ITWatch på baggrund af en debat på Offdig-konferencen, der i går og i dag torsdag samler interessenter inden for offentlig digitalisering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Erhvervslivet går glip af eftertragtede talenter: Hver femte it-specialist er kvinde

»It-ordførerskabet står sidst i køen. Ingen vil have det. Det var en kæmpe udfordring at få porteføljen over til Marie Bjerre, fordi centraladministrationen var imod. Så kan det ikke siges klarere. Så der er en vis interti i systemet,« sagde medlem af Europa-Parlamentet for Venstre Morten Løkkegaard i en debat om EU-regulering med vicedirektør i Dansk Erhverv Casper Klynge.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
10. marts kl. 12:09

Principielt set er IT jo bare et værktøj, og dermed ikke noget, som skulle kræve sit eget resortområde.

Men det er også en simpel konstatering at det ikke går ret godt med offentlig IT. Og man kan jo ikke forvente en ændring, ved at blive ved at gøre det samme som tidligere.

4
9. marts kl. 12:54

Hvem er "Centraladministrationen" i denne sammenhæng? Og hvad var deres argumenter?

Og hvor mange interessante og hyggelige studierejser og -ture og middage og konferencer med BigTech har de øvrige ministerier mon mistet ved oprettelsen af IT-ministeriet? Kunne det også være en forklaring?

3
9. marts kl. 11:23

Det er ikke sådan at jo flere ministerier desto bedre. Faktisk vil jeg mene, at det er omvendt og at den aktuelle regering har for mange ministerier. Nye ministerier har et vist administrativt overhead, og nye ministerier hæver antallet af grænseflader til andre ministerier. Men nu er det her, digitaliserings- og ligestillingsministeriet. Og så skal det have en ærlig chance for at vise sit værd.

2
9. marts kl. 10:48

Hvis alle Projekter der indeholder nyt software skulle udliciteres, godkendes og betales via digitaliseringsministerium, så blev der nok en ændret holdning.

Men skal det forståes sådan ? At der ikke menes vigtigt at have styr på IT, og at IT sovs er noget man smører ud når der skal loves besparelser. Så forstår man bedre problemer med inddrivelse og ejendomsskat.

7
13. marts kl. 11:16

At der ikke menes vigtigt at have styr på IT, og at IT sovs er noget man smører ud når der skal loves besparelser.

Eller - "Gør Det Selv" skattelettelser, når man nu har lovet så mange så meget, men bare ikke lige kan få noget af det igennem Folketinget?

I så fald er det "en feature" at der ikke er styr på IT. Så kan man bedre placere ansvaret "ude i byen" og måske betale lidt ekstra for at IT-leverandøren holder "posen" for ministeriet!

5
10. marts kl. 08:46

Nu har jeg arbejdet i skatteministeriet som kontorchef med netop it delen af ejendomsvurderingen, og det er ikke et penge problem. Det er mere en frygt for pressen, en general nul fejls kultur fordi alle er fokuseret på deres fremtidige karriere, en utrolig langsommelig juridisk behandling, ofte med kammeradvokaten, om hvad der er lovligt, og så en næsten umulig opgave med at forsimple lovgivningen, fordi det går ud over partiernes vælger grupper, f.eks. beskatning af kolonihaver efter reel værdi ville socialdemokratiet ikke, forsimpling af beskatning af hobby landbrug ville venstre ikke, og så videre. Den danske tolkning af EUs udbuds lovgivning er et andet issue der trækker tænder ud, og hæmmer innovationen.

1
9. marts kl. 10:48

Selvfølgelig !!!

Hvem vil arbejde for et mindre magtfuldt ministerium end det de allerede gør. Statens ansatte ønsker også karriere og forfremmelse, det får man ikke ved at rykke ned på ranglisten.