Morsø Kommune kæmper med antivirus på virtuelle desktoppe

It-udfordringen: Morsø kommune har fået en komplet virtuel desktop-infrastruktur. Det, der drillede mest i processen, har været at finde en god antivirus-software til det virtuelle miljø.

Morsø har indført en virtuel desktop-infrastruktur, VDI, i hele kommunen. Leder af it-afdelingen hos Morsø Kommune Kent Gadgaard fortæller om erfaringerne.

Hvad gik projektet ud på?

»Vi havde et gammelt, haltende, system, som vi skulle have opgraderet til noget nyt. Der var nogle, som tilbød en opgradering af det eksisterende system med de nyeste udbygninger til Citrix Presentation Platformen, og så var der KMD, som vandt udbuddet, der tilbød et proof of concept med Citrix XenDesktop-platformen,« siger Kent Gadgaard.

»Det var nogle uprøvede teknologier, da vi valgte dem, så det var en chance at tage, men vi kunne også godt se på teknologierne, at det var den vej, der var den rigtige.«

Hvilken teknologi anvender I?

»Vi kører både VM-Ware på vores produktionsmiljø og på Desktoppen kører vi Xen Desktop fra Citrix. Når vi snakker virtuelle produktionsmiljøer og servere, så syntes vi på det tidspunkt, at VMware havde de bedste løsninger, og når vi kiggede på VDI-delen, så havde Citrix de bedste værktøjer.«

Hvad er din rolle i projektet?

»Sammen med mine dygtige teknikere i afdelingen har jeg som leder af it-afdelingen været beslutningstager, tovholder og med min baggrund som teknikker også deltaget i det rent tekniske omkring projektet.«

Hvad er målet med projektet?

»At få et godt og driftsikkert miljø, som kan opgraderes og som dermed er fremtidssikret. Vi får et miljø, som er nemt at vedligeholde. Som kommune har vi ekstremt mange applikationer, som vi skal vedligeholde. Der kommer en del opdateringer løbende, og det er nemt i det her system«

Hvilke problemer har I oplevet?

»Det har været en ukendt teknologi, som vi er gået ind i her. Og det er klart, at der har været nogle udfordringer i forhold til hardware og software - for eksempel i forhold til antivirus. Det er der ikke ret mange leverandører, der har tjek på, når vi snakker ren virtualisering af desktoppe.«

Hvilke gode råd kan du give videre?

»Vær sikker på, at I overholder de retningslinjer, som Citrix stikker ud i forhold til sådan et driftsmiljø. Det er sådan set det allervigtigste. Det er nu engang et system, som trækker meget kraft ud af serverne, og man skal være sikker på, at hardwaren kan levere det, den skal. Disksystemet skal levere et vist antal IO's for at det kører stabilt og hurtigt, og det skal man bare være sikker på, at det kan levere«

Hvad skal der ske nu?

»Selve virtualiseringsprojektet er vi sådan set i mål med nu. Vi har lige lidt udfordringer med at finde ud af, hvad for en antivirusløsning vi skal have. Derudover skal vi have opgraderet noget af vores managementsoftware, og endelig er det vores plan, at vi vil forsøge at opgradere til Windows 7 på den nye platform.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 søren ploug

Udover den tåbelige og misvisende overskrift kan jeg som tekniker ikke lide at blive omtalt som "teknikker" - det virker lidt som om journalister ikke er alt for tekniske når det handler om at mestre sprogets teknikker ;-)

  • 0
  • 0
#4 Petter Jensen

Det ville være dejligt at vide hvilket storage system der blev brugt. Der findes løsninger der både på server, netværk og storage kan håndtere "bootstorms" og "Antivirus", så ikke brugerne oplever performance nedgang når de møder og når man gerne vil sikre sine data. Men udover at skulle efterleve Citrix og deres behov, hvilket storage blev anbefalet og implementeret ? Hvis det er her der var udfordringer, hvad var så løsningen. Skift til nyt, eller bare mere af det samme ??

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere