Morgenpendlere sendte Rejseplanen i knæ efter stormen

6. december 2013 kl. 12:193
Morgenpendlere sendte Rejseplanen i knæ efter stormen
Illustration: Morten K. Thomsen.
Fredag morgen var stormen 'Bodil' endnu ikke løjet af, og mange danskere forsøgte derfor at spørge Rejseplanen til råds om, hvordan de kom på arbejde.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Trods forberedelser på at undgå overbelastning af webserverne, måtte Rejseplanen fredag morgen ty til nødplanen, da danskerne vågnede op til resterne af stormen 'Bodil'.

»Fredag morgen var den gal igen. Klokken 6:30 begyndte danskerne at tænke på, hvordan de kom på arbejde, og klokken 7 måtte vi gå på den tekstbaserede version. Vi gik tilbage på vores normale side ved 9-tiden, og forventer at køre videre på den resten af dagen på trods af, at vi sikkert får mange brugere igen i eftermiddag og i aften, når de skal hjem fra julefrokost,« skriver driftschef Jørgen Sinding fra Rejseplanen i en e-mail til Version2.

Rejseplanen oplevede også en massiv stigning i trafikken i forbindelse med stormen i oktober, hvor mange strandede ved busstoppesteder og på stationer, da den kollektive trafik blev indstillet på grund af blæsten.

Derfor havde Rejseplanen denne gang forberedt sig ved at tage ekstra serverkapacitet fra nogle ledige server i brug, ligesom internetforbindelsen var blevet opgraderet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig havde Rejseplanen lagt en slagplan for at fjerne elementer fra hjemmesiden for at lette presset, hvis der skulle opstå problemer.

»Torsdag ved middagstid kunne vi se belastningen stige, så vi lavede nogle justeringer for at undgå nedbrud. Det lykkedes, og vi klarede torsdagen,« skriver Jørgen Sinding.

Noget af det, der kom bag på Rejseplanen ved stormen i oktober, var brugen af mobilapplikationer til at søge på Rejseplanen. Applikationerne benytter GPS til at søge på en adresse, og det er mere krævende for webserverne end et opslag på hjemmesiden fra station til station.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
7. december 2013 kl. 00:23

Ligger variabelt belastede systemer som rejseplanen ikke på fx. Amazon? Så kunne de bare skalere med trafikken.

2
6. december 2013 kl. 13:00

Bare køb en større hammer, istedet for at forbedre den man har.

Makes you wonder....