Moores Lov fylder 50 år: Hvor længe kan den holde?

17. april 2015 kl. 12:0822
Moores Lov fylder 50 år: Hvor længe kan den holde?
Illustration: Nick Knupffer.
Chipproducenterne har indtil videre levet op til den observation, Gordon Moore gjorde i 1965. Men det er stadig uvist, hvor længe den eksponentielle udvikling kan blive ved.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I 50 år har vi set en teknologisk udvikling uden sidestykke i menneskehedens historie, nemlig udviklingen af mikroprocessoren, hvor antallet af transistorer på en chip er fordoblet cirka hvert andet år.

Gordon Moore, som i 1965 bemærkede, at udviklingen i transistorer var eksponentielt voksende.
Den 19. april 1965 udkom en artikel skrevet af Intel-ingeniøren Gordon Moore, som havde observeret en eksponentiel udvikling i transistorteknologien, som blev brugt til de første mikroprocessorer, men de færreste havde på det tidspunkt forventet, at den eksponentielle udvikling ville fortsætte i 2015.

Det er svært at få øje på nogen anden teknologi, som ikke er direkte eller indirekte afledt af Moores Lov, hvor der i teknologihistorien har været en tilsvarende eksponentiel udvikling i 50 år.

End ikke den mest hardcore steampunk-fan vil kunne forestille sig, hvordan dampmaskinen havde set ud, hvis den havde gennemgået en tilsvarende udvikling i dens første 50 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kunne måske forestille sig, at den mekaniske computer, som Charles Babbage udtænkte, kunne have udviklet sig med stadigt mindre tandhjul og drivstænger, men de enkelte dele skulle være langt mindre, end komponenter, der findes i de bedste mekaniske urværk.

Det helt store spørgsmål, som melder sig, når vi markerer 50 året for formuleringen af Moores Lov, er, hvor længe udviklingen kan fortsætte?

Moores Lov er ikke en naturlov. Den er snarere en målestok, som chipindustrien har brugt til at holde et hæsblæsende udviklingstempo. Tværtimod banker chipudviklingen efterhånden på de naturlige barrierer, som naturlovene dikterer.

Intel forventer selv, at udviklingen kan fortsætte til i hvert fald 2020, men derefter skal der mere eksotiske teknologier til at holde tempoet. I 2025 kan vi derfor måske begynde at se den eksponentielle vækstkurve flade ud og begynde at ligne en S-kurve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det rejser spørgsmålet om, hvad konsekvenserne bliver på længere sigt for en it-branche, der har været vant til, at computere blev forældede på bare fem år. Når Moore Lov ikke længere gælder, vil det mere være slid, der dikterer levetiden for en computer og ikke den teknologiske udvikling.

Hver gang Moores Lov har rundet en milepæl eller chipindustrien har overvundet en ny tærskel for produktionen af stadig kraftigere processorer, har branchen derfor stillet spørgsmålet om, hvor længe Moores Lov vil gælde.

Vi har været i Version2's arkiv og fundet en stribe artikler frem, som dækker emnet og illustrerer nogle af de udfordringer, chipindustrien står over for.

22 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
22
20. april 2015 kl. 19:18

Hej Torben Efter alt at dømme tager du fejl. Universet bliver tilsyneladende ved med at udvide sig - faktisk accelererer udvidelsen....

17
19. april 2015 kl. 21:11

Jeg fandt en artikel om Swansons lov https://en.wikipedia.org/wiki/Swanson%27s_law som er en pendant til Moores lov for solceller. Prisen for solstrøm er allerede nu rimeligt konkurrencedygtig jf. det foregående link.

Men det er ikke noget med faldende priser per år, eller antal transistorer per 18 måneder, men derimod et spørgsmål om faldende pris afhængig af den samlede installerede mængde solceller.

Hmm, så må de marginale omkostninger per installeret kW jo være endnu gunstigere.

Og politiken må være at få installeret endnu mere solstrøm, så bliver prisen endnu billigere...

18
19. april 2015 kl. 21:18

Hmm, så må de marginale omkostninger per installeret kW jo være endnu gunstigere.</p>
<p>Og politiken må være at få installeret endnu mere solstrøm, så bliver prisen endmu billigere...

Nej, det bliver for dyrt for samfundet at være rigtigt CO2 venligt. Solceller levere direkte til dig, og du betaler ikke el afgift, Vind leveres til dig via El nettet, og du betaler både for den øget pris på Vind og yderligere afgifter.

Som hvis du går fra olie til træpiller. Olien er også konkurrence dygtigt med træpiller uden afgift. Men her mister staten også afgift på olie, der for de ikke er glade for denne grønne decentrale opvarmningsform, som de så mener forurene med partikler. Så heller jordvarme, hvor de så stadig kan få en afgift fra EL, selv om el-en sikkert kommer fra kul, der så ikke forurener ret meget når det skærper i statskassen.

Også glad for at vi kan holde en sober diskussion, selv om vi har flyttet os lidt off top. uden finger op og ned.

Og Keld Simonsen, husk du dumper hvis du bruger wikipedia som kilde, selv i folkeskolen. Godt til hurtige opslag, men den mangler kildekritik og validering.

6
18. april 2015 kl. 13:01

Da det meste forbrugerelektronik - bortset fra RAM og high end CPU'er - anvender de noget ældre og produktionsteknisk mere stabile halvlederteknologier, kan man forvente, at komponenter til forbrugerelektronik vil følge Moores lov mindst 3-6 år længere end frontlinje halvleder komponenterne.

Lars :)

2
17. april 2015 kl. 19:54

Gælder Moores lov også for solceller? Det bygger jo også på silicium, og har noget med elektricitet at gøre.

Hilsen keld

7
18. april 2015 kl. 22:40

Gælder Moores lov også for solceller? Det bygger jo også på silicium, og har noget med elektricitet at gøre.

Men du har lidt ret, selv om de andre ikke forholder sig til det. Det er bare ikke samme faktor. (Det er ikke kun celler, men også opsætning og invertere der falder i pris.) Det er omkring 5 år og ikke 1.5 år. Så det anlæg der kostet 200.000 i 2010 koster 100.000 nu. Men sådan nogen fremskrivninger kan man ikke bruge eller forstår i folketinget, der jo normalt kun tænker 4 år frem, der for at solceller meget hurtigt blev en god forretning end systemet kunne nå og var vænnet til at reagere. Det vil også vælte vindmølle om yderligere 5 år, allerede nu kan det produceret til samme pris. Så i 2020 står vi med mange gamle møller der laver alt for dyrt strøm. Da pengene er brugt, på den måde at der er "købt" vindmølle produktion, så der ikke er til nye investeringer i meget billiger solceller. Men vi har da fået nogen gode arbejdepladser, med løntilskud på 1 million per styk om året.

8
19. april 2015 kl. 15:21

@Bent Jensen. Selv om vi snildt kan blive enige om at tilskudsreglerne til vindmøller vist mest af alt minder om egens støtte og et tag selv bord til Vestjylland, så er regnestykket vist ikke helt så simpelt, som du giver udtryk for. Den artikel der for nylig var i Ingeniøren, snakkede om 2050, som året hvor solceller kunne producere billigere el, end nuværende land baserede vindmøller. Så ja.

Ikke at det skal blive til en Vind versus Sol snak :)

// Jesper

9
19. april 2015 kl. 16:32

Den artikel der for nylig var i Ingeniøren, snakkede om 2050, som året hvor solceller kunne producere billigere el, end nuværende land baserede vindmøller. Så ja.

Nu er VVM heldigvis EU regler som står over nationale, der for at Metroen måtte lukke i nat-timer, samt der bliver meget svært at få flere Landvindmøller op.

Så du bør tage prisen ved opsætningen af Havmøller, da det nok er det eneste sted der kan sætte flere op i stor skala.

https://varde.lokalavisen.dk/natur--og-miljoeklagenaevnet-underkender-vvm-for-vindmoeller-i-varde-kommune-/20140917/artikler/709189916/2071

Tror heller ikke at en udskiftning af de bestående vil blive tilladt, nu det er overnationale regler. Samt de meget lempelige regler der blev brugt før ved en udskiftning ikke kan bruges- Så hjælper det ikke at Vardes borgmester Søster er med i Vindmølle projektet.

De har heller stadig heller ikke fattet et nej, og prøver igen,. Men de har hvis ikke læst og forstået VVM afgørelsen, blandet andet er der ikke taget hensyn til frednings truet dyr. Tror VVM ville give besked med en vognstang, men lad os se. Det bliver jo dyrt at grave alt det beton op.

https://gylle.dk/varde-borgmester-presser-citronen-for-6-gang/

10
19. april 2015 kl. 16:52

Hvorfor er der lukket for landvindmøller, som vist for tiden giver den billigste strøm?

En undersøgelse siger at solcellestrøm er faldet med 75 % på 5 år fra 2009 til 2014 - kan dette fortsætte er det muligvis en god vej fremad.

11
19. april 2015 kl. 18:32

Hvorfor er der lukket for landvindmøller, som vist for tiden giver den billigste strøm?

Fordi danmark omsider er tvungen til at følge EU lov i form af VVM, og overholde støj som andre Industrier. Selv Ringkøbing-Skejern, hvor Vesta blev født, er kommunal bestyrelsen blevet lidt svag i knægene over vindmøller, da Venstre mistet flertal på grund af dette.

Når man så ser at folketinget flyter fra den energiplan 2020 som de har lavet, nu Dansker har optaget at de skal betale "EL"prisen for tilskud til Vindmølleindustrien. Derfor tror jeg ikke der bliver sat flere vindmøller op.

13
19. april 2015 kl. 18:44

Det er underligt, når nu strøm fra landvindmøller er billigere end kul, og atomkraft osv per kWh.

Selvfølgelig skal de overholde VVM, men det må der vel også være nogle opstillingssteder der kan gør.

Det undrer mig at du skriver at vi nu skal betale prisen for vindkraft, når prisen er billigere end alt andet. Der har så været en overpris i begyndelsen med vindkraft, men det har så sat en vindmølleindustri i gang, ig nu producerer den billig strøm. Så det har været en succesfuld strategi fra dansk side. Og Danmark har nogen af de førende mølleproducenter, Vestas og Siemens (Bonus).

14
19. april 2015 kl. 19:39

Det undrer mig at du skriver at vi nu skal betale prisen for vindkraft, når prisen er billigere end alt andet

De tal hvor har du dem fra ? Vi yder jo tilskud til Vind, men ikke Atomkraft, Vand, Kul og Gas. De sidste 2 er nærmere pålagt afgift, så synes du bør linke til tal for din påstand. El for Vind er ikke billigt, ellers var det jo heller ikke en god forretning at sætte møller op.

Hvis møller skulle leve på markeds basis, og overholde regler, samt ydet erstatning til naboerne, så var det fint for mig.

Jeg giver ikke en pris på Sol, men en formodning om at den exponential stadig billigere energi stadig gælder for Sol, mens den nok nærmere er faldende for Vind og er ved at flade ud. Dette betyder at sol vil overhale Vind meget snart, husk for 10 år siden var Sol bare noget til fjerne egne uden egen el, og satteliter. Nu er den hurtigt på vej ind i produktionen. Hvis man laver et "TYKT" nok net på langs af jorden, kan man også få sol hele døgnet, hvis man flytter energien, som solen skinner. :-) Men det bliver nok for dyrt, uden en eller anden form for superleder.

16
19. april 2015 kl. 21:08

Nu skal vi passe på det ikke bliver religion, jeg selv skal nok være den første troende ;.-)

Men "levetids beregninger" er meget svære at lave og kan være meget politiske. Se bare beregninger på femern forbindelse, eller hvor meget kød og mælk sundhedstyrelsen mener der er "sund" at spise. Den mest korrekte pris man kan få, uden alt for meget "politik", er hvad kan man købe EL til på market. Også passe de tal som vinden blæser. Den alle billigste EL man kan få, er Vandenergi for Norske elge, men det er heller ikke det mest grønne bortset fra CO2, når man også skal regne prisen for den manglede vand i elgen med, og den ødelagte natur og fisker. Hvis dine tal for El er korrekt, så er EL allerede nu nede på prisen for vind nu her 3 år senere, og billigere om yderligere 2 år, end selv kul. Men det tror jeg nu ikke helt passer.

Men i det her regnestykker mangler der også prisen for at levere når der ikke er sol eller vind, samt tilpasningen til det. Nogen steder går kul og gas anlæg i tomgang for at kunne tage over for vind og sol, denne pris skal jo også medregnet i prisen for vind, og sol. Hvis også at vindmølle opstiller skulle betale den erstatning til naboer, så vil prisen ikke falde ud til vinds fordel overhovedet. I Nordjylland kan jeg se at de svenske Elkraft selskaber prøver at gøre det eneste rigtige, opkøbe alle huse i en afstand af 2 - 4 km. Men det er fordi de har fattet de nye VVM regler. Det betyder også at steder hvor der er "plads" til landvindmøller, til en fornuftigt pris når der skal betales erstatning for værdiforringelse , er meget få.

20
20. april 2015 kl. 09:29

@Bent Jensen "Men "levetids beregninger" er meget svære at lave og kan være meget politiske."

Ja, men hvorfor så ikke gå til kilden ?

https://www.ens.dk/info/tal-kort/statistik-noegletal/oversigt-energisektoren/stamdataregister-vindmoller

Det er som regel her 'folk' får deres data fra. Som du kan se hvis du skimmer arket, så er de ældste stadig kørende møller er fra 1978.

Men hvis du ser lidt på data'ene i arket, så kan du se at hvis man skal bruge det til at sige noget seriøst om Vindkraft i Danmark, så skal data vaskes en hel del. Hvis man f.eks. vil snakke om levetiden af en vindmølle, så skal man jo vide hvorfor møllen tages ned, er det en testmølle eller er den blevet udskiftet pga. det var mere rentabelt at opstille en større og mere effektiv eller er den simpelt hen færdig. Man kan selvfølgelig filtrere lidt og samkøre nogle kolonner for at komme med nogle gæt. Man kan heller ikke sådan umiddelbart se om en mølle der pilles ned i Danmark fortsætter sit liv f.eks. i Afrika.

Men man kan sige at f.eks. både Siemens og Vestas (og hvis man inkluderer alle de firmaer de har købt) har nok møller stående der er 30-35 år gamle, til at man sige at artikler som den her der prøver at gøre vindmøller til et affalds problem: https://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/06/10/073620.htm nok er lidt misvisende. Og at den støtte man giver til elprisen i 10-15 år, nok mere er egns støtte, og beregnet til at investeringen i en vindmølle kan betale sig hjem på 10 år, og ikke over hele dens forventede levetid.. som måske er 20,30,40 eller måske længere.

Nå det her er lidt et sidetrack.

// Jesper

4
18. april 2015 kl. 10:02

Gælder Moores lov også for solceller? Det bygger jo også på silicium, og har noget med elektricitet at gøre.

Moores lov handler om, at man kan gøre arealet af den enkelte komponent mindre, så man kan få plads til flere komponenter på samme areal.

Hvad sker der, hvis du gør arealet af en solcelle mindre? Bliver den ramt af samme mængde sollys som før?

Du kan sikkert gøre solceller mere effektive, så de kan udnytte mere af den mængde sollys, de bliver ramt af, men det har ikke noget med Moores lov at gøre.

1
17. april 2015 kl. 18:04

Ingen eksponentielle stigninger kan vare evigt i den virkelige verden. Ingen stigninger, punktum, faktisk. Selv universet vedbliver ikke med at udvide sig.

Men spørgsmålet er, om det betyder noget i det store billede. Det er egentligt underordnet, hvor mange transistorer, der er i en CPU, det vi er interesserede i er, hvor meget regnekraft, vi kan få ud af den, og hvor lidt strøm, vi skal poste i den for at få denne regnekraft. Og et par ekstra detaljer om f.eks. båndbredde ind og ud af CPU'en.

Selv, når vi ikke kan klemme flere transistorer ned på en kvadratcentimeter end nu, kan vi stadig øge regnekraften. Det kan gøres dels ved at udnytte de mestendels passive transistorer i RAM til noget mere aktivt, så man ikke skal klemme data igennem den smalle tragt, der hedder en CPU, for at gøre noget med det, men i stedet gøre det mere lokalt ude i lageret -- og på store dele af lageret på en gang. Det kræver dog helt andre programmeringsmodeller end nu -- du kan ikke køre et C-program på den måde. Men det finder vi nok ud af, når den gammeldags måde at få tingene til at køre hurtigere ikke fungerer længere. Vi er allerede så småt ved at gå den vej: I stedet for at fordoble clockfrekvensen hvert andet år som i 1990'erne, fordobler vi i stedet antallet af CPU-kerner i en PC/laptop/tablet/telefon hvert andet år. Men de lider stadig under adskillelsen af CPU og lager. Selv store mængder cache gør kun lidt for at afhjælpe dette.

Vi kan også øge effektiviteten af de gates, vi bygger vores processorer af. Det kræver ting såsom superledende elektronik, reversible gates, osv, som endnu ikke er konkurrencedygtige, men som bliver det med tiden.

Vi kan selvfølgelig ikke få ubegrænset regnekraft -- lysets hastighed og andre naturkonstanter hindrer dette, men vi kan nå meget længere, selv efter Moores "lov" ikke længere giver en (relativt) nem måde at få computerne gjort hurtigere. Jeg tror dog ikke rigtig selv på kvantecomputere, og selv om de skulle blive en realitet, er der mange ting, der selv i teorien ikke kan beregnes hurtigere med en kvantecomputer end med en klassisk ditto.

5
18. april 2015 kl. 10:10

Ingen eksponentielle stigninger kan vare evigt i den virkelige verden

Hvad svarer du på her?

Artiklen hævder ikke, at den eksponentielle stigning varer evigt. Den spørger heller ikke, om det er muligt. Det er indlysende for alle, at det ikke er.

Den spørger om, hvor længe den eksponentielle stigning kan vare ved endnu, og det forholder du dig ikke til.