Mød Version2 på GOTO-konferencen i Århus

Version2 dækker GOTO-konferencen i næste uge med journalister, bloggere og egen stand. Mød os på standen og få en tur på segwayen.

Sidste år skiftede JAOO-konferencen navn til GOTO for at signalere, at den nu ville til at fokusere endnu bredere end blot Java og Objekt-orienterede programmeringssprog. Konferencen favner nu bredere end nogensinde på emnesiden: .Net, mobil udvikling, Open Source, Agil udvikling, Arkitektur og Design, Web, Cloud, nye sprog og proces og meget mere.

Med navneskiftet blev konceptet samtidig udvidet til at omfatte en mindre konference i København foruden hovedbegivenheden i Århus.

Konferencens ophavsmand, teknisk chef i Trifork Kresten Krab Throrup, havde dengang dette at sige om navneskiftet:

»Vi bliver set som en ren Java-konference, og alle som har været på JAOO ved godt, at det ikke er tilfældet, men dem, der ikke kender konferencen tror, at det kun handler om Java. Og Goto, det er et sjovt navn.«

GOTO-konferenen er en af verdens førende udviklerkonferencer, og Version2 er endnu engang mediepartner. Det betyder, at en del af redaktionen er til stede og vil rapportere fra både oplæg og udstillergulv. Hvis du er på konferencen, så kom endelig forbi vores stand - bare gå efter den store grønne kamæleon. Vi er altid friske på en snak, og giver gerne en tur på den evigt populære Segway.

Det overordnede tema er i år "Play", hvilket blandt andet omfatter en Lego Mindstorms-konkurrence i løbet af konferencen.

Udover redaktionen vil et par af Version2's bloggere også skrive fra konferencen. Du finder alt om GOTO på version2.dk/goto. Følg os også på Twitter

Du kan på dette års konference møde blandt andre på Ryan Dahl, skaberen af node.js, Linda "Queen of Patterns" Rising og Lars Bak fra Google - for blot at nævne et par stykker. Se hele listen over oplægsholdere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere