Modstand mod sessionslogning vokser: Fælles opråb til politikerne skal stoppe internetovervågning

Jeg vil have min frihed!

Hvad er det du ikke har frihed til? At der er nogle der kan se hvad du gør, er jo ikke betydende med at du ikke må.

Nettet har oplysningen så derfor skal det logges

Nettet har også alt indhold. Det var netop for at sætte en grænse til egentlig overvågning, at logningspligten er begrænset til oplysninger, der "genereres eller behandles" af nettet.

Det er som sagt taget fra direktivets artikel 1. Men det står ikke i dansk lovgivning. Derfor kunne JMNIN bare have ændret §1, hvis de opdagede det.

Men det kan de politisk ikke nu. Derfor kan det bruges.

Nogle gange overgår virkeligheden fantasien.

Eneste løsning på denne farce er at ophæve sessionslogning.

Det var oprindeligt min plan at komme af med det ved den planlagte revision i 2009. Men så var jo væk, og man udskød i øvrigt revisionen flere gange. Og nu er vi i 2014 uden at andre tilsyneladende har tænkt over det.

Paragraf 1 sikrer at man ikke tvinges til at indhente information, som udbyderen ikke er i besidelse af i forvejen. F.eks. skal man logge navn og adresse på brugeren. Men hvis man driver et åbent WIFI access point, så er man ikke tvunget til at spørge om navn og adresse, før der gives adgang.

§ 1 i logningsbekendtgørelsen kommer fra artikel 1 i direktivet, og det var det mest diskuterede emne, da direktivet blev behandlet.

Meningen er, at teleselskaberne skal gemme de trafikdata, som de behandler eller genererer. Altså bevare dem, selv om de egentlig i i nogle tilfælde skulle slettes efter direktivet om personlige data.

Det er den helt overordnede forudsætning.

Under arbejdet med logningsbekendtgørelsen var forslaget på et tidspunkt, at alle korresponderende IP-adresser for datagram skulle bevares. Dem har man jo som udbyder fat i ved rutningen. Så det falder ind under § 1. Men det giver også 500 gange flere logninger end sessionslogning.

Det er jo helt vanvittigt.Og det ville blive dyrt. Så vi bekæmpede det.

Så foreslog JMIN sessionslogning og vi gav nogle økonomiske estimater, hvorefter det blev fastsat.

Men de overså, at man i virkeligheden med kravet i 5.1 bevægede sig ud af rammen i § 1.

Men vi turde ikke udfordre det. For det kan jo godt forsvares, at det var meningen at logge efter TCP analyse. Og så kunne de jo bare ændre hjemlen eller § 1.

Men på den anden side kan man med de eksisterende regler godt undlade sessionslogning, hvis nettet ikke kigger på TCP. Så er man ude af 5.1 og dermed også 5.4.

Som den politiske situation er nu, kan man næppe reparere den indre modstrid i reglerne.

Og for resten. Der står intet om sessionslogning i loven eller bemærkningerne til den. Det blev som sagt opfundet i forbindelse med JMINs udarbejdelse af bekendtgørelsen.

De sidste procent består af logning af dine samtaler og dine sms'er - altså registrering af metadata (tid, modtager, nærmeste mobilmast mm.). Det er denne logning, som EU indførte med direktivet, der nu er underkendt,

Det er underkendt, at man med et direktiv kan forpligte landene til logning.

Hvorvidt landene på egne præmisser kan logge tager dommen ikke stilling til.

En sådan vurdering må ske på det samlede nationale grundlag, herunder adgang til oplysningerne osv. Disse forhold var ikke med i direktivet, da det er national kompetence.

En stor del af de loggede oplysninger (bortset fra sessionslogning) skal også opbevares efter bogføringsregler.

Så det er helt skørt at sige, at man pludselig ikke samtidigt må kalde dem logningsdata - og som sagt er det heller ikke det, som dommen drejer sig om.