Københavns Erhvervsakademi (KEA) har købt en stor togbane, så programmering bliver mere håndgribelig og lettere at forstå. Togbanen blev foreslået af en af akademiets egne undervisere, og har kostet akademiet et femcifret beløb.
»Til at begynde med synes folk, at det lidt var noget mærkeligt noget – det synes jeg da også selv, da der kom en underviser og foreslog, at vi skulle købe en togbane. Så tænkte jeg hvorfor fanden skal vi bruge det offentliges penge på det?« siger Jesper Nordentoft, uddannelseschef og ansvarlig for fire IT-uddannelser på KEA.
Efter at have tænkt over togbanen lidt tid, accepterede Jesper Nordentoft dog idéen, og togbanen er i dag blevet billedet på akademiets alternative tilgang til undervisning i it.
»Fidusen er, at det at lave kode er meget abstrakt og ikke-synligt for nogle. Togbanen kan man se og røre, så det kan være en vældig god idé, at de studerende styrer togene,« siger Jesper Nordentoft, der tilføjer:
»De lærer også, at man faktisk er nødt til at lave en analyse af, hvad programmerne skal kunne gøre, før man programmerer dem.«
Og selvom KEA uddanner datamatikere, der kan karakteriseres som programmeringshåndværkere, så skal de stadig have forståelse for, hvad programmerne kan, og hvad de skal kunne.
»Jeg plejer at sige, at når vi brugte en halv milliard på politiets system, hvor vi måtte kassere det meste af det, så var det næppe fordi, der sad en java-programmør, der ikke havde styr på sin syntaks. Det var nok mere fordi, det er svært at få en fælles forståelse af, hvad systemer skal kunne.«
En god introduktion til et nyt sprog
Togbanen er en del af et valgfag på fjerde semester, hvor eleverne kan bruge det store anlæg til at lære at kode C. Inden da starter de med at lære java, som man også ofte gør på universiteterne.
Se en kort video af toget på sin bane her
Jesper Nordentoft fortæller, at togbanen, der startede ud som en spøjs idé, har fået opmærksomhed fra både andre uddannelsessteder, men også andre store organisationer har besøgt akademiet for at få inspiration.
Vil ikke undervise på den klassiske måde
Undervisning i programmering foregår ofte ved klassisk tavleundervisning, hvor en lærer forklarer om funktioner, klasser, enheder og syntaks, men KEA vil sætte den studerende i centrum fremfor læreren.
»Vi laver ikke traditionelle forelæsninger. Når underviseren har snakket i tyve minutter, så skal de studerende i gang. Så vi laver opgaver, hvor underviseren kan støtte de studerende,« siger Jesper Nordentoft.
Selv i de tilfælde, hvor det er nødvendigt med en dybere præsentation, forsøger akademiet at tilgå undervisningen fra anderledes vinkel.
»Slideshows kan da være en fin måde at undervise, men det skal omsættes til noget praktisk hurtigt for de studerende. Det, vi i stedet gør meget, er, at underviseren koder live foran klassen. Det afdramatiserer processen, da de studerende kan se, at han også laver fejl, der skal rettes,« forklarer uddannelseschefen.
Forskel på matematik og datalogi
Han oplever, at mange af de studerende, der går på KEA, har valgt akademiet fremfor universiteterne, da de netop vil være praktikere – og ikke nødvendigvis vil slide med tunge forelæsninger om algoritmer og matematiske sammenhænge.
»Jeg har lidt den holdning, at der i for høj grad bliver sat lighedstegn mellem matematik og datalogi. Det er altså ikke det samme. Jeg anerkender, at man i nogle sammenhænge absolut har brug for masser af matematik til nogle systemer, men du kan godt lave en database uden matematik,« siger Jesper Nordentoft, der tilføjer:
»Det er ikke en kritik af universiteterne, da det sikkert er relevant for dem. Men vi uddanner programmører som gode håndværkere, og du kan godt være en dygtig håndværker uden at skulle være en dygtig arkitekt samtidigt.«
