Modeller fra BMW, Skoda og Tesla kan også hackes

For godt to uger siden kom det frem, at den ellers anmelderroste Jeep Cherokee havde alvorlige sikkerhedsbrister, der gjorde det muligt at fjernstyre den. Nu viser det sig, at Jeep langtfra er den eneste bilproducent, der har problemer med software-sikkerheden.

Skoda, BMW og Tesla har alle fået afsløret sikkerhedshuller i deres trådløse software, skriver digi.no.

Teslas model S kunne startes og slukkes af angriberne, BMW’s døre kunne åbnes, lukkes og låses op, og Skodas alt for kraftige wifi fortalte gladelig om førerens gøren og laden. Sikkerhedshullerne i Tesla S-modellen krævede fysisk adgang til bilen, mens hullerne i de to andre bilmærker blev fundet og udnyttet på afstand.

Læs også: Hackere kan også overtage din bil gennem digital radio

Selvom ingen af de afslørede brister nødvendigvis er livstruende eller udgør samme trussel som bristet i Jeep Cherokee, kommer de i en tid, hvor stadig flere firmaer kaster sig ind på markedet for software til biler, og hvor bilproducenterne foretager enorme investeringer i fuldautomatiske, selvkørende biler.

Læs også: Hackere kan overtage din bil gennem internettet

Tesla og BMW har allerede lukket hullerne, og Skoda forventes at nedsætte rækkevidden på bilernes wifi og randomisere koderne til det.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere