Mobiludgave af spilklassiker bryder gambling-love i europæiske lande: Dropper Holland og Belgien

2. juni 2022 kl. 13:23
Diablo Immortal
Illustration: Blizzard Entertainment.
Hollandske og Belgiske spillere får ikke mulighed for at spille den nye mobiludgave af spilklassikeren Diablo. Spillet bryder med landenes love om gambling, forklarer spiludgiveren.
Artiklen er ældre end 30 dage

Spiludgiveren Blizzard Entertainment annoncerede i 2018, at man ville lave en mobilspilsudgave af det kendte Diablo-spil. Nu er Diablo Immortal udkommet til mobiltelefoner verden over, men i to europæiske lande, kan spillet ikke downloades. Det skriver spil-sitet Kotaku

Holland og Belgien får nemlig ikke adgang til spillet, da Diablo Immortal bryder med landenes love om gambling og genstandspakker med ekstra spilindhold - bedre kendt som loot boxe

Artiklen fortsætter efter annoncen

reddit har en bruger delt en besked fra en Blizzard-ansat, der skriver, at udviklerne ikke vil lave en særlig udgave til Holland og Belgien. 

»Loot boxene i spillet går imod reglerne i dit land. Så medmindre gambling-restriktionerne ændrer sig, vil spillet ikke blive udgivet i Holland og Belgien,« lyder det fra den Blizzard-ansatte.

Tidligere har FIFA-udvikleren Electronic Arts måttet opgive at sælge loot boxe i Belgien på grund af landets gambling-love. Det er ellers en stor del af Electronic Arts' forretning at sælge ekstra indhold til sine spil. I det finansielle år 2021 tjente spiludgiveren 1,62 milliarder dollars på ekstra køb i online-delen af spilselskabets sportsspil. 

Gode penge i ekstra indhold

  • Electronic Arts har i det finansielle år 2021 tjent 1,62 milliarder dollars, svarende til 10,4 milliarder danske kroner, på ekstra køb i online-delen af deres sportsspil, Ultimate Team.
  • Største delen af disse penge kommer fra FIFA.
  • Det udgør 29% af alle Electronic Arts indtægter.
    (Kilde: vg247.com)
Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger