Mobiltrafik afslører københavnernes julerejser

Københavnernes rejsemål i julen kan kortlægges med mobildata. Omkring hver fjerde danser om træet i provinsen.

En halv million inbyggere fra Københavnsområdet søger mod provinsen i den søde juletid. De fleste skynder sig dog hjem igen, viser en undersøgelse af mobiltrafikken fra TDC.

Undersøgelsen baserer sig på tal fra side jul, hvor omkring tre fjerdedele af københavnerne blev hængende, mens de øvrig søgte ud i den øvrige del af landet. Flest tager til resten af Sjælland – hele 15 procent af de københavnerne ender her, mens Nordjylland og Fyn må nøjes med 2 procent af puljen. Bornholm slipper billigst fra københavnerrejseriet – blot en enkelt procent tager til solskinsøen i julen.

Kortlægningen har TDC lavet ved at se på, hvor omkring en halv million mobiltelefoner befandt sig ugen før jul, og hvor de så befandt sig selve juleaften.

”Tændte mobiltelefoner er konstant tilknyttet en mobilmast, og når vi anonymiserer oplysningerne – dvs. filtrerer numre og abonnementsoplysninger fra – får vi en kolossal mængde data om befolkningens bevægelsesmønstre. Eksemplet viser, at det kan være et meget nyttigt værktøj til at forudse trafikmønstre eller planlægge færdslen efter f.eks. store begivenheder med mange mennesker,” siger direktør for TDC Operations Kim Søgaard Kristensen i en meddelelse.

Tallene viser en tendens til, at københavnerne bliver længere, hvis de skal rejse længere. Således er en tredjedel af hovedstadsbeboerne, der holder jul på Sjælland, allerede på vej hjem igen 1. juledag. For rejsende til Jylland falder den store rejsedag først 3. juledag, viser mobiltrafikken.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jesper Lund

For at lave disse analyser, skal TDC kunne genkende mobiltelefonen fra 15/16 december og til i dag.

En normal anonymisering til kapacitetsplanlægning på master og lignende kunne være at slette de sidste fire cifre i telefonnummeret. Så vil den enkelte abonnent være en af 1000 kunder, eller noget i den stil, og det er tilstrækkeligt anonymt. Men det kan ikke bruges til at genkende folk over en 10 dages periode (som her).

Så TDC har formentlig "anonymiseret" ved at lave et kryptografisk hash af mobilnr eller IMSI, eller lignende. Så kan man ikke umiddelbart se hvem kunderne er, medmindre man kender hash algoritmen. Men hvis man kender algoritmen, er det trivielt at re-identificere kunderne ud fra dette datasæt, eftersom antallet af telefonnumre er begrænset.

Og hvis datasættet en dag kommer til at omfatte mere end to målepunkter med samme identifier, vil man i mange tilfælde også kunne identificere kunderne alene ud fra deres geolocation information (masteoplysninger).

Men det er jul.. og jeg regner med at TDC holder disse analyser inden for egne døre og har checket at det er inden for rammerne af udbudsbekendtgørelsen :)

Inden der går for meget bigdata i det hele..

Og selvfølgelig ligger der langt mere detaljerede masteoplysninger i logningsdatabasen, men det er kun til politiets brug med en dommerkendelse.

  • 3
  • 0
#3 Jesper Lund

Bare lige for at lave et "Jamen tænk dog på børnene" agtigt indslag og konstatere at mobiltelefoner er farlige og bør derfor forbydes.

Hvis vi tænkte på børnene, ville vi forlange sikre teknologier hvor teleselskabet eller staten ikke kan genkende dig fra A til B.

Men overvågning af borgerne er vigtigere for staten, så det sker ikke..

  • 3
  • 1
#5 Martin Olsen

"kryptografisk hashing" ?? hvis der er tale om HASH er hele idéen at der ikke kan regnes tilbage. hvis der er tale om kryptografi, kan det lade sig gøre at regne tilbage til det originale input, enten ved brug af nøgle/nøgler, eller (på med sølvpapirshatten)et værktøj der kan bryde krypteringen.

  • 1
  • 0
#6 Jesper Lund

"kryptografisk hashing" ?? hvis der er tale om HASH er hele idéen at der ikke kan regnes tilbage.

Du har aldrig brug for at regne tilbage.

Antallet af telefonnumre er begrænset. Hvis der er hashet telefonnumre, er det blot et spørgsmål om at afprøve max et par millioner muligheder i hash algoritmen indtil du får et match. På samme måde som du genkendes fra gang til gang.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere