Version2 kunne torsdag berette, at et sikkerhedsprodukt til mobiltelefoner fra Trend Micro advarer om flere problemer med betalingsappen MobilePay.
MobilePay oplyser til i en mail til Version2, at den kode, som får Trend Micros sikkerhedsprodukt til at reagere, nu er ændret.
»Vi har kigget på sårbarheds-emnerne fra Trend Micro efter en dialog med dem ultimo maj. Som nævnt har det ikke givet anledning til bekymring, men vi har alligevel i den månedlige app-opdatering, som foregår i disse dage, rettet et par ting i tilknytning til emnerne fra Trend Micro, som de kalder 'risk of access hijacking' og 'critical code error' i MobilePay.«
Presseansvarlig i MobilePay, Peter Kjærgaard, vil ikke gå ind i hvilke kodedele, som udløste advarslen om 'risk of access hijacking' og 'critical code error'. MobilePay mener dog ikke, at der har været tale om et sikkerhedshul.
»Vi har set på resultatet af Trend Micro scanningen. Det er vores vurdering, at svaghederne ikke kan anvendes til nogen form for svindel. Det har imidlertid været forholdsvis nemt at rette, så derfor har vi gjort det i vores månedlige opdatering af MobilePay-appen, som går ud i disse dage.«
MobilePay regner ikke med at kunne gå smertefrit igennem alle sikkerhedsprodukter.
»Der findes mange scanningsværktøjer på markedet. Vi har ikke en forventning om at være i grøn på alle disse værktøjer til alle tider. Men vi vil naturligvis forholde os til eventuelle svagheder, vi bliver informeret om.«

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.